Kategoriarkiv: Blog

Som lange tog af længsel

Thåström for en uge siden på Gotland, hvor arrangørerne havde begået den fejl at lade scenen stå i skarpt modlys fra aftensolen. Det sker ikke i aften i Helsingborg, hvor der spilles med ryggen mod Øresund. På setlisten vil være dette genopdagede nummer fra Kärlek Är För Dom (2009), hvor Thåström for anden gang på få år – ‘Främling Överalt’ på Skeboskvarnvägen 209 (2005) var første – synger om lange tog, der kører bort.

Scenen var endelig sat

Efter en række igen uforklarlige aflysninger ovre sydøstpå i Europa genoptog Morrissey og hans hårdtprøvede band i aftes deres tour i Gardone Riviera ved Gardasøen. Og sikke en dramatisk flot scene der ventede det håbefulde italienske publikum, som fik serveret dette smukke billede af Pier Paolo Pasolini som scene-backdrop før showtime. Mon Morrissey’s ‘Life Is A Pigsty’ iøvrigt skulle være inspireret af Pasolini’s 1969-film Svinestien?

Lyden af engelske industribyer

Black Sabbath og Joy Division dukkede op med ti års mellemrum i henholdsvis Birmingham og Manchester og selv om de umiddelbart virkede som modsætninger, er der et slægtskab mellem deres dystre, tunge og ofte bas-drevne lyd. Begge bands havde endda samme slags besætning: guitarist, bassist, trommeslager og vokalist (Ian Curtis spillede guitar, men ikke så tit). Dybest set er der en særlig lyd af engelsk industriby, disse to stilskabende bands havde fælles.

I et interview fra 2015 siger Andy Cairns fra det irske band Therapy? at

At the school I went to, it was very uncool to buy the NME and Sounds. I bought both and used to get into arguments about how I thought there was common ground between Black Sabbath and Joy Division. There was something very funereal about them both and they had a great sense of doom. You’ve got the grey and rubble of post-war Manchester and the black furnace fog of the Black Country, where Sabbath are from. Then play a song like Day Of The Lords and then something of Black Sabbath’s first album – the guitars are huge. 

Jeg ved ikke, om Ian Curtis og de andre var direkte inspireret af Black Sabbath, men de må have kendt til dem. Og jeg har faktisk aldrig tænkt over dette før, men outroen fra “War Pigs” (en Black Sabbath-klassiker fra Paranoid og en antikrigs-sang, der stadig er sørgeligt aktuel) og outroen fra “New Dawn Fades” (en Joy Division-klassiker fra Unknown Pleasures) minder forbløffende meget om hinanden. Hør bare sammenligningen ovenfor.

Sort sabbat

Min berøringsfalde med Ozzy Osbourne? Køber i 1979 debutalbummet med det kulørte californiske punkband The Dickies. En af pladens numre viser sig at være en cover af Black Sabbath-nummeret ‘Paranoid’. Som alt andet med Dickies er deres version letbenet, hurtigt spillet og slet ikke uundværligt god…

Iggy og Ozzy

 “I ran into Iggy Pop the other day. I hadn’t seen him since the MOJO awards a few years ago, but he’s fucking weird,” says Ozzy Osbourne in his trademark Brummie brogue. “He told me my hair smelled nice. I told him that it’s because I fucking wash it!” 

(Interview fra 2015)

Thåström på Öland

Glødende Thåström-sommerstart inde midt i den gamle borgruin Borgholm på Öland onsdag aften. En i forhold til norm mere tilbagelænet indsats end vanligt fra start, men så blussede det ellers bare op fra Stockholm-sangeren og hans dynamisk sammensatte band, hvor den nye guitarist Christian Kjellvander bare bliver bedre og bedre. Langt flere ændringer i det to timer lange set end de fleste nok havde forventet, det med hele otte numre ind fra den store Djurgården-blå udskiftningsbænk. Af dem var ‘Som Tog Av Längtan’, ‘Langt Bort’, jordrystende ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’ og hæsblæsende ‘Miss Huddinge Centrum 1972’ de lykkeligeste overraskelser. Sikke en aften i Öland’s sommeriklædte feriesvar på Skagen, hvor der bagefter ud fra fortovsbarerne nede i aftenens varme hovedgade blev spillet både Oasis og Human League. Musik kan.

Sommeren med Thåström

For første gang i seks år tager Thåström ud på en regulær sommertour, som starter i aften på den gamle slotsruin Borgholm på Öland. Hvis ikke man orker tage så langt, så er det DK-nærmeste touren kommer Helsingborg 25. juli, hvor der spilles nede på havnen med Bob Hund som support. Mon ikke der er begrundet håb om et par udskiftninger på Thåström’s setliste i forhold til vintertouren tidligere i år? Her et nummer der uventet fandt vej fra gemmerne til den enlige Thåström-koncert for to somre siden på Rosendal Garden Party på Djurgården i Stockholm…

The Jam på Marc

Marc Bolan præsenterer The Jam’s anden single på sit engelske ITV-show Marc, der nåede at være i luften seks gange inden Bolan’s pludselige død. The Jam har tidens energi og ser helt rigtige ud her i juli 1977, men Weller’s sangskrivning er der ikke endnu, hvad ‘All Around The World’, der udkom dags dato i 1977, hurtigt afslører. Inden for det næste år skal både han og bandet blive langt, langt skarpere…

Genfødslen

The Cure først afgået ved døden med Pornography (1982), dog hurtigt genopstået af navn ved nogle lette popsingler, samt det eklektiske men yderst undervældende album The Top (1984). Så det var først i 1985 med denne single, en sommer-forløber for The Head on the Door, at The Cure lød som et regulært band igen. ‘Inbetween Days’ blev udsendt i dag for 40 år siden…

Det endeløse hav

Iggy Pop’s ‘The Endless Sea’ her forleden skød tanker til Sydney’s The Church, som på deres coveralbum Box of Birds (1999) selv har en version af samme sang. Og sandelig om der ikke også findes en live-spillet YouTube-version fra et australsk TV-show. The Church er mærkværdigvis – ikke helt ulig R.E.M. – ligesom skrevet ud af rockmusikkens kollektive bevidsthed i disse år…