Kategoriarkiv: Blog

French pop

14. juli i Frankrig; de vil lige nu brænde fyrværkeri af dernede på boulevarder og alléer, køre i karusellerne på de åbne pladser, der vil blive drukket kolde øl. Måske der også vil skralde velkendt fransk musik ud fra små, diskante højtalere…

It ain’t no sin to be glad you’re alive…

Et smukt, nærmest uskyldigt tidsbillede fra september 1979; Springsteen og hans top-vitale Rolls-Royce af et rocknroll-band med ‘Badlands’ til No Nukes-koncerterne i Madison Square Garden på Manhattan. Forunderligt så forholdsvis apatisk det amerikanske publikum fremstår under denne højspændte energiudladning. Ekstra point på fløjen til Sugar Miami Steve for beret og diskret-elegant tøj, så evigt langt fra det kulørte cirkus-image, han senere skulle tildrage sig. Men musikken her altså, musikken…

Slow Emotion Replayed

Touraktuelle The The har netop udsendt en vinylsingle med ny version af ‘Slow Emotion Replay’, en af Matt Johnson’s mest iørefaldende popsange, hvis oprindelige musikalske himmel i den grad skyldtes ankomsten af The Smiths’ Johnny Marr, der på sin umiskendelige maner fik sangen til at stråle både med Smiths-lydende guitarguirlander og lysende mundharpespil. Den nye version er helt anderledes, men hvilken står bedst? Herfra holdes på originalen. Hvorfor? Der er bare en Marr til forskel.

Lørdagaftenspunkrock

Mirakler sker, endnu et stykker her helt ukendt og overraskende vitalt 70’er-punk er dukket op. I 1978 blev nordirske The Undertones’ nu legendariske debutsingle på Good Vibrations kickstarten til en smuk karriere. Ved ikke om det samme kunne være sket for skotske The Limps her, som kun udsendte et par split-7″ere på et lille pladeselskab i Carlisle, men tegningen til noget lidt større end absolut ukendthed er der ialfald på denne profilerede 1979-single. At andre end siden her også må have lagt positivt mærke til ‘Someone I Can Talk To’ fortæller prisen på Discogs, hvor det billigste af de pt. to eksemplarer til salg står til €464…

Iggy Pop-musik

Nogle dage kan Iggy Pop nærmest være den bedste lyd der findes. Her et af hans helt store numre – selvom det endda kun er et deep cut på den overraskende stærke men noget oversete New Values (1979) – fra legenden, der lige nu sommervanen tro turnerer rundt i Europa med sit franske backingband. Det er også dem der lægger lyd til ham på denne tre år gamle live-optagelse, der præsenterer noget så sjældent som en ikke-halvnøgen forsanger…

Depeche Paradiso

26. september 1981: Depeche Mode har kun udsendt tre singler, men er alligevel blevet kendte nok til at tage over til Europa og præsentere sig med fire shows i henholdsvis Hamburg, Amsterdam, Bruxelles og Paris. Her i Amsterdam på Paradiso spiller man i Grote Zaal med plads til hele 1.500. Det lyder dog ikke på optagelsen her, som om der tilnærmelsesvis er udsolgt. Sangen der gives er ‘Ice Machine’, den enkelt underskønne B-side fra debutsinglen ‘Dreaming Of Me’…

Stranglers skruer ned

Ovenpå det store hit med ‘Golden Brown’ i 1981 forsøger de tidligere så hårde mænd i The Stranglers sig med flere afdæmpede og vemodige single-udgivelser. 9. juli 1982 udsendes således ‘Strange Little Girl’, en sang der går helt tilbage til 1974, da bandet hed The Guildford Stranglers. Da lød de næppe sådan her…

Unknown pleasure

I sommeren 1980 udsender Warm Leatherette-aktuelle Grace Jones albummets godt sete The Pretenders-cover ‘Private Life’ som single. At høre kommanderende Jones synge Chrissie Hynde er specielt, men endnu heftigere er singlens upåagtede B-side, hvor hun på en elastisk gyngende Sly & Robbie-rytmebund kører Joy Division’s ‘She’s Lost Control’ udover kanten. Her er det den lange 12″er-version; fascinerende vild musik…

Room is lit red danger…

27. juni 1981: Depeche Mode har taget spolebåndoptager og deres tre små keyboards med nogle få kilometer bort fra Basildon for at bowle – ja, ‘bowle’, ikke ‘Bowie’ – og optræde på natklubben Croc’s i Rayleigh. På disse retro-cool optagelser spiller de ‘New Life’, der som deres anden single netop er blevet udsendt to uger før…

Kunsten aldrig at stoppe

8. juli 1983, kun fem dage efter at have spillet nummeret ud fra Orange på Roskilde, udsender Echo and the Bunnymen ‘Never Stop’. Marimba, pizzicato-strings, upbeat percussion og et underliggende groovy beat markerer, at det er nye lyse tider på de engelske hitlister og nu også for Bunnymen. Er de tunge overfrakker blevet smidt og postpunken virkelig død?