Touraktuelle The The har netop udsendt en vinylsingle med ny version af ‘Slow Emotion Replay’, en af Matt Johnson’s mest iørefaldende popsange, hvis oprindelige musikalske himmel i den grad skyldtes ankomsten af The Smiths’ Johnny Marr, der på sin umiskendelige maner fik sangen til at stråle både med Smiths-lydende guitarguirlander og lysende mundharpespil. Den nye version er helt anderledes, men hvilken står bedst? Herfra holdes på originalen. Hvorfor? Der er bare en Marr til forskel.
5 tanker om “Slow Emotion Replayed”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Åh ja, den nye version af den ellers så sprudlende sing-along-klassiker var også sidste års ellers fremragende Vega-koncerts lavpunkt for mig.
Den skæve DisInfected EP, der fulgte i kølvandet på Dusk, var da hyggelig og sjov som tillæg til de klassiske sange. Så helt fint at Matt Johnson leger med arvesølvet, men jeg foretrækker til enhver tid originalerne.
Var der i øvrigt andre, der så The The på Heartland sidste måned? Det klædte dem altså ikke at stå der i blændende solskin kl. 19.30 på en kæmpe scene. Matt Johnson var selv den første til at påpege det (“We’re sort of like vampires”). Det hjalp heller ikke på stemningen foran, at mange – tilsyneladende – havde indtaget de forreste rækker for at kunne være klar til Justin Timberlake efter de der gamle mænd i sorte jakkesæt…
Farligt at genskabe sange, der er lykkedes perfekt i første omgang og blevet bredt elsket for det. Det kan i sagens natur næsten kun gå en vej.
et af de numre, der for mig er en koncertbillet værd i sig selv. derfor var min skuffelse også enorm, da den blev serveret i store vega ved det seneste besøg på adressen. udgaven var replayed-versionen. udførelsen var, som resten af koncerten, professionel – men udgaven kun en skygge af den originale. selvfølgelig smag og behag.
Og der er noget i den ellers utvivlsomt dygtige guitarists tonevalg, der ikke spiller optimalt til sangen.
Enig….replayed udgaven, sympatisk eller ej, synes blodfattig…..