Kategoriarkiv: Blog

Einstürzende Einstürzende?

Husker ham som teenager i Saltlageret. Aldrig set en lydmand (for det var han først for dem dengang) folde sig så fysisk ud og spille aktivt med på den måde han gjorde det med sine effekter nede fra lydpulten. Som om det ikke var vildt nok det som foregik oppe på scenen samtidig, hvor Einstürzende Neubauten med vold og magt og alskens byggeplads-isenkram var igang med at save den københavnske postpunkscene midtover. Hvad var han dengang, 17-18 år gammel? I dag er den voksne Alexander Hacke – AKA Alexander von Borsig – pludselig gået ud af Einstürzende Neubauten. Betyder det mon enden for Berlin’s kunstneriske flagskib, hvor Hacke’s musikalske betydning siges at være enorm?

PS – Svaret kom hurtigt…

French rocknroll

Svært at forestille sig en bedre sang til en tidlig forårslørdag som denne. Serge Gainsbourg fortæller her sammen med Brigitte Bardot den blodige historie om gangsterparret Bonnie og Clyde. Hun kan ikke synge om det så gælder hendes liv, så smart nok har han istedet fået hende til hovedsageligt at snakke henover de repetitive akkorders suggestive wild west-stemning…

Something changed?

Engelske Rialto havde et for diskret forår i 1997 med deres ‘5:15 Monday Morning’, en sang i en traditionel europæisk poptradition, der lød slet ikke ulig så succesfulde Pulp på et tidspunkt, men nok netop manglede en flashy Jarvis-faktor til at kunne eksplodere bredere ud. Forsvandt London-bandet straks, eller kom der kanske et andet overset album efter debuten med den gule hotelkorridor på coveret, husker det ikke helt, men Rialto blev snart helt væk i tiden. Stor overraskelse derfor over nyheden om comeback-albummet Neon & Ghost Signs, der udsendes uden de store fanfarer i dag. Har indtil videre kun hørt førstesinglen herunder, og måske rollerne er byttet nu, for emmer denne voksne britpop ikke netop af den lidt billigt glitrende discokugle-eufori som førnævnte Pulp’s comeback-single for to uger siden vistnok gerne ville, men ikke helt formåede?

Pe’ahi II

The Raveonettes udsender nyt i dag. Pe’ahi II er den længe ventede opfølger til albummet af næsten samme navn fra 2014. Her en dejligt Rave-klassisk/bittersød smagsprøve fra de otte nye numre med Sune og Sharin. Der tales ofte rosende om Wagners originale, moderne tilgang til støjende rock, men alt for sjældent om det unikke talent for de helt klassiske pophooks…

Winterland

Sex Pistols har i dag udsendt sin sidste aften på vinyl. Winterland, San Francisco-showet 14. januar 1978 var afslutningen på en kort, turbulent USA-tour, der sluttede med bandets opløsning. Efter denne aften rejste Johnny Rotten med Virgin’s Richard Branson til Jamaica for at scoute reggae-talenter, Steve Jones og Poul Cook tog med Pistols-manager Malcolm McLaren til Rio de Janeiro for at indspille exploitation-punk med den berygtede engelske togrøver Ronnie Biggs, mens heroin-styrede Sid Vicious tog til New York City for ultimativt at dø. Der har været en piratoptagelse af showet i omløb lige siden dengang, og den har altid lydt nådesløst som det det var; et splittet bands umulige forsøg på at fremstå som en fælles enhed. Den harske oplevelse forstærkes kun klart og tydeligt på denne officielle video, Sex Pistols har udsendt i dag. Vil til enhver tid gerne sætte bandets mesterlige Never Mind the Bollocks på grammofon, men undgår nok bevidst denne pinefulde selvdestruktion af en liveplade…

Get around town…

Mange vil nok sige ‘Don’t You Want Me’, men favoritsinglen her med The Human League, som på det tidspunkt netop har mistet sine to egentlige musikere til Heaven 17, er ‘The Sound Of The Crowd’, der udkommer på single 24. april 1981. Nummeret skal et halvt år senere heldigvis også optræde på Dare, Sheffield-bandets overraskende store gennembrudsalbum. Som altid på dette tidspunkt en fornøjelse at betragte de to nye medlemmer Susan Ann Sulley og Joanne Catherall’s uskolede handbag dancing. Ikke for ingenting er de to blevet spottet og headhuntet af sanger Phil Oakey på dansegulvet af Sheffield’s lokale Crazy Daisy Nightclub. Det viser sig efter inklusionen i The Human League, at de også kan synge lidt…

Imens i Spanien

Denne sang med Madrid-bandet Hinds starter så lovende med sit ‘Bizarre Love Triangle’-fremkaldte tonesprog, at alt der kommer efter næsten er dømt til at være lidt af en skuffelse. Og det er det så, selvom omkvædet uden fuld gevinst sigter mod de samme forløsende højder igen…

David Thomas RIP!

Cleveland, Ohio’s stærkt eksperimenternde artpunks Pere Ubu, der udsendte plader af en anden forvrænget verden fra 1975 og fremad, var anført af den klassisk utilpassede David Thomas, hvis nærmest tryglende, utilpassede sangbjæfferi af eksistentiel ængstelse altid stod centralt og stærkt identificerbart. Oplevede ham på scenen i København i midt-80’erne, hvor hans så specielt aparte karakter gjorde indtryk. Denne torsdag meldes David Thomas død efter længere tids sygdom. Her er han på en af de helt tidlige Pere Ubu-singler…

Imens i Frankrig

Den franske trio Détroit har netop udsendt sit andet album, som modtager de helt store anmelderroser i musikmagasiner og aviser dernede. Den nyeste single fra L’Angle er ikke et singleudspil i normal (hitsøgende) forstand, mere en udtrukket kontemplativ stemning, der kommer, står og er…

Når verden brænder

Mange af os kender nok først og fremmest den New Jersey-fødte guitarist Marc Ribot for hans givende samarbejde med Tom Waits. Her er han dog alene på en forløber for sit kommende soloalbum Map of a Blue City, det med en sang der først blev indspillet i 1930 af The Carter Family…

Kan aldrig sige farvel

Mixes of a Lost World er et nyt remix-album baseret på The Cures comeback-album fra i fjor, Songs of A Lost World. Albummet udkommer 13. juni og indeholder remix som skyldes Deftones frontmand Chino Moreno, Trentemøller, Mogwai, Orbital, The Twilight Sad, Daniel Avery, Mura Masa, Âme, Shanti Celeste og flere.

Her er den engelske producer Paul Oakenfolds ret James Bond-agtige remix af “I Can Never Say Goodbye”. Four Tet har også lavet et overraskende hektisk remix af “Alone”, som jeg ikke nødvendigvis synes så godt om (jeg er ellers ret glad for Four Tet).

Dagens sidste fødselsdag

Lige efter Topper Headon fra The Clash og Blondie’s Clem Burke var han vel den første punkscenes mest opsigtsvækkende trommeslager. Taler om John Maher, hvis lette, spurtende spil med de dynamiske fills gav hans band Buzzcocks’ musik vinger at flyve på. Maher, der nu bor langt borte på de Ydre Hebrider i Skotland hvorfra han fotograferer, fylder år i dag. På billedet ses han med ligeså fotogene Debbie Harry 4. september 1978 i hollandske Nijmegen, hvor Buzzcocks varmede op for Blondie. Faraway, so close…

Photo & ©: Chris Stein