I dette tilfælde snarere +45 år til nu. 3. maj 1980 spillede Joy Division på universitetet i Birmingham sit sidste show nogensinde, en aften der kan høres i sin helhed på det grå dbl-opsamlingssalbum Still (1981). Derfor vides det med sikkerhed at åbningsnummeret kaldet ‘New One’ på setlisten herover er ‘Ceremony’, der året efter skal blive New Order’s første single. Samt at de vildt ustemte synths i afslutningshymnen ‘Decades’ græder som pisket. Sådan et band var Joy Division.
I anledning af den amerikanske regerings fratagelse af bevillingerne til Radio Free Europe har R.E.M. som protest genudsendt sin debutsingle i en spritny version remixet af Jackknife Lee. Stadig en markant god sang i dette anderledes moderne mix, som nok især lever på hvor overlegent driftsikker en bassist Mike Mills er. Jo, og så er der også koklokke…
Hov, denne Manchester-klassiker fylder også år i dag. Købte den på udgivelsesdagen dengang. Pludselig var der masser af lys, farver og liv i NO’s musik, der først havde været så tynget og post-Joy Division-kold. Et fremragende album den dag i dag. Skal høres HØJT. Her sidste track på side 1, det nummer der dengang umiddelbart fulgte mest i fodsporene på ‘Blue Monday’, som var kommet på single op til. 2. maj 1983, en helt specielt god dag for New Order.
Albummet der gjorde The Cure til deciderede verdensstjerner og sortklædt postpunk til pop som hvermandseje udkom 2. maj 1989. Her pladens mægtige begravelseshymne af et åbningsnummer fra en koncert i Berlin’s Tempodrom i november 2002…
Nu skal vi have noget ordentlig countrymusik med en kompetent vokalist. Her er Jess Woodland med den nye single “All Good Things”.
Fik suppleret det gængse eksemplar af Echo and the Bunnymen’s liveindspillede filmsoundtrack-EP til filmen Shine So Hard i går med et i langt bedre stand. Efter det gamle (det til højre, ja) blev købt i London i juni 1981, var det hele vejen med på en hård togrejse til Grækenland inden det kom med hjem, så standen har altid været derefter.
Shine So Hard-EP’en fokuserer på en speciel aften Bunnymen spillede i januar 1981 i Pavillions Gardens i Buxton, Derbyshire. Bunnymen-tilhængere kunne købe billetter til et sidste show i lang tid på et ukendt sted og blev på selve dagen så kørt dertil i busser gennem hårdt vintervejr fra Liverpool, Birmingham og London.
Aftenen i den aparte gamle glassal, den sidste på Bunnymen’s såkaldte Camo Tour mellem Crocodiles (1980) og Heaven Up Here (1981), blev optaget både på film og lyd. 12″er-EP’en derfra indeholder to numre fra begge albums, så det var der man først kunne stifte bekendtskab med nye ‘Over The Wall’ og ‘Zimbo’ (AKA ‘All My Colours’).
Filmen fremstår i dag i sin langsommeligt opbyggende form for dvælende kunstskoleagtig, men dokumenterer et vigtigt tidspunkt i Bunnymen’s løbebane, da det var lige omkring her at det unge band, der snart skulle flyve så højt, fik vinger og smeltede sammen med sin trofaste tilhængerskare…
For et par uger siden spillede han to afdæmpede soloshows i Danmark. I dag fylder Bernard Butler 55. Den tidlige Suede-guitarist har nok lagt støjen fra de unge år bag sig, men det skal ikke forhindre os i her at genbesøge den amfetamin-gennemblødte musik, der først fik ham på landkortet. Her er det duo-samarbejdet med David McAlmont, fra lige efter Butler havde forladt Suede, der slår gnister…
Dagens friske single fra norsk/danske Smerz. Noget sært dragende over den minimalistisk-sørgmodige backing under kvinderne, der transmitterer den søgende nats tanker og indtryk ude fra byen, den der øjensynligt skal danses væk til der ikke findes noget mere mere. Smerz’ nye album Big City Life udkommer på Escho sidst i maj…
Man har skrevet en god sang, hvis ikke engang Britpop-dronerne fra Shed Seven kan få den ned med nakken. Ja, faktisk gør York-bandet og deres sanger Rick Witter en helt anstændig figur på denne opdatering af Morrissey/Marr’s The Queen Is Dead-nummer, som er en del af deres The Covers-album, udsendt på RSD…
Den her cover fra sidste sommer fortjener næsten en gentagelse i forbindelse med de seneste dages opslag her: Patti Smith synger Lana Del Rey. Denne version måtte gerne komme i en studieindspilning. For nyligt roste Smith også Del Rey’s ‘Ride’. Måske der er mere på vej…
Det er først denne overdådige liveudgave fra weekendens show på Stagecoach, der har fået det til at stå klart frem her, hvor god en sang Lana Del Rey’s nye single ‘Henry, Come On’ egentlig er…
Den nye Viagra Boys-plade lyder veloplagt rowdy, præcis på den måde det heftige Stockholm-band er blevet så populære på siden vi så dem første gang i Vega (som support for Iceage). Det ligner dog lidt et problem, at deres virkemidler nu efterhånden er kortlagt og læst, men sådan er der jo at lave flere plader; ens virkemidler bliver uværgeligt regnet ud. Måske derfor er det nye albums umiddelbart stærkeste kort de par numre, hvor Viagra Boys bryder karakter ved at tage lydstyrke og tempo ned et nyt sted. Som nu ‘Medicine For Horses’ her…
Der findes ingen levende billeder fra Bowie’s aftener på Frederiksberg, så her istedet optagelser fra to måneder tidligere i Montreal, Canada. Lyden til Station to Station-tourens startnummerer er fra det officielle Nassau-livealbum, optaget en måned senere på Long Island, USA…
Med Avalon (1982) blev Roxy Music lagt til hvile som pladeudgivende band, og det gav plads til Bryan Ferry’s solokarriere, hvis mere seriøse del startede 28. april 1985 med singleudgivelsen ‘Slave To Love’, forløber for juni-albummet Boys and Girls. Lars Hug’s store danske popsucces ikke længe efter skylder ikke så lidt til dette markante voksenalbums yderst velovervejede tilgang til både produktion og et bemærkelsesværdigt ultra-romantisk udtryk, der bunder mere i klassisk schlager end i den arty rockmusik, Ferry selv udsprang fra. Og hvordan lyder ‘Slave To Love’ så i dag? Først og fremmest som et meget elegant produkt, en selvdikteret stiløvelse i overdådig luksus udført til topkarakter…
Lana Del Rey spillede fredag nat dansk tid den californiske countryfestival Stagecoach på Empire Polo Club i Indio. Herunder er hendes stort anlagte set på en time. Bare majestætiske ‘Ride’ (21:07) er mere end hele indgangsprisen værd. Og så er der tilmed premiere på tre helt nye sange, samt covers af både ‘Stand By Your Man’ og ‘Take Me Home, Country Roads’, overskud…
Husband Of Mine / Henry, Come On / Stand By Your Man / Cowboy Songs / Ride / Video Games / NFR / Arcadia / Let The Light In / Quiet In The South / Instrumental / Bluebird / Summertime Sadness / 57.5 / Take Me Home, Country Roads