Auditorium er gået i tænkeboks omkring at få lavet en god gammeldaws dobbelt-lp-udgave af Vejen hjem fra rocknroll og spørger derfra om JensU-baglandet mon i det hele taget er til musik på vinyl – hvad siger I???
Kategoriarkiv: Blog
Mere rumvæsen er man jo heller ikke

Dette er titlen på Nils Thorsens lange interview med Jens på i dagens udgave af Politiken (på forsiden af Kultur-sektionen). Et citat:
Jo mere man laver, jo mere kan man smide væk. En god tekstforfatter skal være god til at finde ud af, hvad der skal skæres fra og lægges til. Det handler om at blive ved med at angribe det. At have den stemning i sig, man vil beskrive, og så lede efter de rigtige ord for den.
Tillykke, Aung San Suu Kyi.

I dag fylder Aung San Suu Kyi 60 år. Myanmar/Burmas menneskerettighedsforkæmper tilbringer sin 60 års fødselsdag i husarrest. I cirka 12 af de sidste 16 år er hun blevet nægtet retten til frihed uden at være anklaget eller være stillet for en dommer.
Der er mindst 1350 politiske fanger i Myanmar/Burma. De er bl.a. fængslet for at skrive digte og artikler eller give udtryk for retten til at danne studenterorganisationer og gennemføre fredelige demonstrationer. De udsættes for tortur og mishandling, holdes isolationsfængslet uden ret til advokat og idømmes straffe ved uretfærdige retssager.
Myanmar/Burmas myndigheder har i årevis lovet at løslade Aung San Suu Kyi, sammen med andre politiske fanger, “når det rette tidspunkt er kommet”.
Stilheden er en slags redningsaktion
Dette er titlen på et interview med Jens i Politiken, i morgen d. 19. juni.
I dag er Jens i tillægget Bøger i samme avis.
Desuden er der 4 sider med ham i det nye nummer af Soundvenue.
Og husk nu også at nyde det gode junivejr.
Hjerternes fest!
Politikens I Byen nævner Vejen hjem fra rocknroll som ugens anbefaling med seks hjerter og skriver:
Uden at miste koncentrationen har han byttet Love Shops indimellem snærende perfektionisme ud med en mere varm og vekslende musikalsk grundstruktur. Bakket op af et forrygende band af unge musikere får Jens Unmack som sanger i det absolutte centrum luft under vingerne som næppe nogensinde før.
Og i Ekstra Bladet er Jens’ nye album nr. 1 på listen over albums som Henrik Queitsch skamhører.
DR anbefaler…
Ja, gæt hvad! Så for de som har appetit på endnu flere positive ord om Vejen hjem fra rocknroll, findes de i rigt mål i denne anmeldelse af Jan Laursen på dr.dk:
http://www.dr.dk/musik/rock/anbefalinger/anbefaling/050613_jens_unmack.asp
Samme sted er der også en Q&A:
http://www.dr.dk/musik/rock/artikel/050613_jens_unmack_int.asp
Kort varsel bedre end intet varsel.
Jens U-interview optaget i formiddags på P4 lige om lidt, kl. 14.03. – så er det skrevet.
Alle har en drøm af en krig.
Faldt over denne stemningsrapport fra hvad visse mennesker med beundringsværdig sans for helte-romantik kalder vores “befrielse af det irakiske folk”:
Tillykke, Nikolaj!
Et officielt tillykke fra den samlede forfatterstab til Nikolaj Nørlund, producer m.m.m., der i dag runder de 40.
Flere anmeldelser og interviews
Klaus Lynggaard anmelder Vejen hjem fra rocknroll i Information i dag. Han skriver bl.a.
Årets danske album so far i min bog og så er også soundtracket til sommeren i hus.
I går var der interview med Jens i Urban. I dag er der en anmeldelse (med 5 stjerner, faktisk). Anders K. Sørensen skriver:
Der er noget forfriskende og organisk ved Jens Unmacks solodebut. Måske fordi han basalt set skriver rigtig gode sange?
Endelig har Danni Travn en særdeles forbeholden anmeldelse i Fyens Stiftstidende. Han skriver bl.a.
Og den deroute skyder netop klodsede “Joyride” i gang med et af alt for mange repeterende kedelige omkvæd. (osv. osv.)
DR Musik/Rock har nu et interview med Jens. På siden er også et par numre tilgængelige som streamede Windows Media Player-filer. Alternativt kan du se finde henvisninger til numrene under Musik m.v. her hos os.
Interviewet fra Nordjyske Stiftstidende kan nu ses på Fyens Stiftstidendes websted.
Michael J.
Frikendt, phew. Det havde ikke været til at bære mere fornedrelse på de skuldre.
Anmeldelsen fra Politiken nu på WWW.
Så kan I læse anmeldelsen fra Politiken
Fuck min instoreskræk.
Hvem skulle have troet at der helt uden avisannoncering ville dukke en levende sjæl op i Guf Records i dag? Ikke mig ialfald. Så tak til alle jer der kom ud af regnvejret og gav skrivekrampe – cheers!
Mere fra aviserne
Jens er meget i avisen for tiden, som nogle måske har bemærket. Der er i dag et interview med ham i Berlingske Tidende (Magasinet/2. sektion, side 6). Et lille citat:
Jeg lægger mærke til ord. Når folk taler til mig under interviews eller folk, jeg arbejder med. Når jeg skal til at skrive tekster, har jeg altid huset fyldt med bøger og magasiner, som jeg ikke læser fra ende til anden, men bare læser passager af og skimmer for ord. Digtsamlinger er gode, fordi du får rene ord. Tidligere brugte jeg arbejdsbånd på VHS med favoritklip fra film og tekstede TV-programmer om Vietnamkrigen eller om at blive gammel i Kosovo. Programmer med folk, der havde noget på hjertet. Når jeg så arbejdede, skruede jeg ned for lyden og lod båndet køre, så jeg kunne kigge op på ordstrømmen og lave tilfældige nedslag. Så fjernsynets magt skal ikke undervurderes,« smiler Jens Unmack og lyser ironisk med de venlige øjne.
I samme avis er der en anmeldelse. Og så er den anmeldelse, jeg annoncerede forleden, omsider at læse i Politiken.
Og så er der forresten også et interview i Urban.
Jens i Nordjyske Stiftstidende
Jens er på forsiden af Nordjyske Stiftstidende, placeret midt mellem Michael Jackson og Helle Thorning Schmidt. Inde i avisen er et interessant lille interview.