Kategoriarkiv: Elektronisk

Den tredje

Jeg opdager det først nu – og det er egentlig lidt pinligt. Men Gui Boratto fra Brasilien har lavet endnu et melodisk elektronisk album, denne gang bare med titlen III; det udkom her i efteråret. Ovenfor næsten-titelnummeret “The Third”. Hvis man kunne lide f.eks. Trentemøllers tidlige singleudgivelser eller hvad der kommer på det tyske Kompakt-selskab (hvor Gui Boratto da også bliver udgivet), er dette lidt old school-udspil, der har mindelser om f.eks. Orbital, sagen.

Lyden af de fjerne somre

Der er albums, jeg opdager for sent til at jeg kan få dem med i årslisten. Et af dem er debutalbummet fra det amerikanske elektronika-foretagende Washed Out, Within and WithoutDen 2. januar 2010 anmeldte jeg Washed Outs debut-ep, Life of Leisure her på bloggen.

Holder man af Memory Tapes, er Washed Out også værd at finde. Within and Without fortsætter den solblegede, tilbagelænede vision om sommer fra Life of Leisure – og gør det overbevisende. Et album til de stunder, hvor man længes efter en lysere tid.

En dybere forståelse

Der er kommet et nyt album med Tori Amos, som jeg lover at omtale en af dagene. Men den rigtige Kate Bush har også nyt på trapperne, albummet 50 Words For Snow der kommer den 21. november. Mens vi venter, her en video fra Director’s Cut med Robbie Coltrane i hovedrollen som fascineret Mac-bruger i en nyindspilning af “Deeper Understanding” (oprindelig fra The Sensual World), et oplagt nummer at genindspille.

Men hvor mange bestiller en cd (eller dvd) med software fra et blad i vore dage? Og hvad ligger der i, at Robbie Coltrane efter sit raserianfald begynder at bruge en Windows-computer?

Come To The City

Det er et godt år for mig, hvor jeg opdager et spændende musiknavn. Det er heldigvis også sket for mig i år. Da det endnu var sommer, skrev jeg om det amerikanske band The War On Drugs og nævnte sangen “Baby Missiles”, som var en singleforløber for albummet Slave Ambient. Senere kom albummet, og det har jeg hørt meget siden.

The War On Drugs befinder sig et sted mellem traditionel rocksangskrivning med rødder i Bruce Springsteen, Tom Petty, Bob Dylan og U2 og elektroniske ambient-stemninger. Men modsat f.eks. Radiohead, der ofte kan virke knugende og af og til udfordrer lytterens tålmodighed rigeligt, er The War On Drugs lettilgængelige. På Slave Ambient dukker de iørefaldende sange frem af disen, cirkler rundt, båret af Adam Granduciels lidt nasale vokal og forsvinder til sidst igen – ofte uden at have fundet et egentligt omkvæd, men det savner man ikke.

Hvis “Baby Missiles” var et Springsteen-møder-The Woodentops, er “Come To The City” ovenfor så ubetinget et U2-nummer. Sådan ville The Unforgettable Fire måske have lydt, hvis Eno og Lanois havde turdet løbe linen ud dengang for 25 år siden.

Og så var det forresten også i The War On Drugs, en vis Kurt Vile oprindelig var med.

Minimalistisk

Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.
Der er kommet et nyt album med The Field.

The Field har virkelig udviklet sig siden sidst.
The Field har virkelig udviklet sig siden sidst.
The Field har virkelig udviklet sig siden sidst.
The Field har virkelig udviklet sig siden sidst.
Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst.
Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst.
Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst.
Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst. Sidst.

I et af numrene bliver der skiftet til en ny akkord. Efter kun 5 minutter.
Efter kun 5 minutter. Efter kun 5 minutter. Efter kun 5 minutter.
I et af numrene bliver der skiftet til en ny akkord.

Det nye album hedder Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.
Looping State Of Mind.

Der er kommet et nyt album med The Field.

I din kærligheds nåde

The Rapture – In The Grace Of Your Love / White Out Live! from DFA Records on Vimeo.

Den 6. september udkommer det nye album med The Rapture, In The Grace Of Your Love. Tidligere postede Jens deres single “How Deep Is Your Love” her, og det nummer lovede godt.

Nu kan man høre hele albummet som en stream (se ovenfor!) – det er faktisk ikke helt dårligt. En rå og funky rocklyd, som vi egentlig godt kender, men som alligevel her fremstår energisk og dansabel.

Livet er livet

Jeg blev i min sommerferie mindet om en af de mere interessante nyfortolkninger i pophistorien, da vi kørte i tog gennem Alperne fra Østrig ind i Slovenien.

Midt i 1980’erne var der et skrækkeligt hit med et østrigsk foretagende kaldet Opus. Sangen er en af dem, man bliver træt af, længe inden den er slut. Se bare.

Året efter lavede den slovenske gruppe Laibach en groft satirisk coverversion, hvor det nye arrangement forvandlede sangen til en kryptofascistisk hymne stort set uden at lave om på sangen i øvrigt. At Laibach så samtidig med deres udgave kommenterer den nationalisme, der er under anmarch i det daværende Jugoslavien og til sidst ender i blodig borgerkrig, giver denne specielle udgave en ekstra pondus.

Det er stadig den definitive udgave af sangen. Og hvor ville f.eks. Rammstein være uden Laibach?

(Det er forresten først i dag, jeg bemærker, hvordan flere af medlemmerne af Laibach har en slående lighed med medlemmer af Opus!)

Memory Tapes – igen!

Albummet Seek Magic med det amerikanske enmandsforetagende Memory Tapes var blandt de helt store positive overraskelser for mig i 2009. En solbleget patchworkmusik, iørefaldende, inspireret af mangt og meget, tydeligvis elektronisk men samtidig organisk og analog i sit udtryk.

Her er et nummer ved navn “Yes I Know” fra det nye album Player Piano. Videoen er enkel, men særdeles overrumplende.

Hiphypnagogisk

Endnu et enmands-“band”, denne gang Mike Volpe fra USA, der gemmer sig bag navnet Clams Casino. Her møder den “falmede” pseudo-analoge lyd fra foretagender som Washed Out og Memory Tapes en slags ambient med lette beats á la Boards Of Canada. Dette er baggrundsmusik til lange surf-ture på nettet efter lukketid.

En sort-hvid bamse

Jeg har ikke altid kunnet forstå hvorfor så mange var så begejstrede for The Animal Collectives musik, men efterhånden er jeg blevet noget mere positivt stemt.

Et af medlemmerne er Panda Bear. For ikke så længe siden udkom endnu et soloalbum fra hans hånd, Tomboy. Endnu engang er musikken en blanding af Beach Boys-vokalharmonier og elektroniske stemninger; nummeret ovenfor, “Last Night At The Jetty”, er faktisk rigtig smukt og er vel dét, man på engelsk ville kalde blissed out i sin stemning.

Forbindelsen til The Walkmen er hårfin: Panda Bear har bosat sig i Lissabon, hvor Tomboy da også er indspillet. Han er glad for Portugal (og det kan jeg faktisk godt forstå), er nu portugisisk gift og har endda på sit album et nummer med titlen “Benfica”. Så han går nok i rødt til daglig.