På ugen hvor New Order starter sin efterårstour i København (Royal Arena, torsdag) synes denne epokegørende 12″er fra foråret 1983 et passende afsæt her. Der er billetter endnu…
Kategoriarkiv: Musik
Sleep under Weimar skies…
Orchestral Manoeuvres in the Dark synger om kunst og stræben på deres nye single ‘Bauhaus Staircase’, hvor Liverpool-duoen ser fremtidens løfter gennem i går. Futuristisk nostalgi eller retro-fremtid? Døm selv…
Kunsten at drømme
1978-albummet Parallel Lines har gjort det lille New York City-band Blondie til usandsynlige verdensstjerner. 14. september 1979 udsendes førstesinglen til opfølgeren Eat to the Beat, der skal udkomme 14 dage efter. Blondie’s ‘Dreaming’ er så længselsfuldt berusende en popsingle som nogen nogensinde har udsendt…
Introducing…Mareux!
Mareux er det kunstneriske dæknavn for synth-musikeren Aryan Ashtiani fra Los Angeles. Lovers From The Past er debutalbummet fra i år, her repræsenteret af sit titelnummer. Sammenligningen er sikkert ikke fair, men mens der til nu forgæves ventes på nyt fra TR/ST, så kan denne natlige californske darkwave måske gøre lidt af tricket…
Af en anden verden
Hvor kom den lyd fra der var Cocteau Twins? Ja, officielt fra skotske Grangemouth, men sangerinde extraordinaire Liz Fraser lød mere som fra langt ude i rummet, med sit unikke vægtløse tonesprog og nogle besynderlige tekster, der ofte var mere selvopfunden lyd end af et egentligt sprog. Cocteau Twins kom først postpunket, men hurtigt fandt trioen, ført stilistisk an af guitar-es/producer Robin Guthrie, sin egen soft-distortede og drømmende sound, der aldrig nogensinde krydsede rockmusikkens gængse hovedveje. Dags dato i 1990 singleudsendtes ‘Iceblink Luck’ som forløber for september-albummet Heaven or Las Vegas, et af Cocteau Twins’ allerbedste. Svært slet ikke at tænke på Kate Bush, der i en dog musikalsk helt anderledes verden kan noget af det samme, når man bortføres af Liz Frazier’s særegent tværgående musikalitet…
Søndag med Serge
Hvilket fint stykke musik Serge Gainsbourg har indspillet og indhvisket/sunget til 1972-filmen ved navn ‘Sex Shop’…
Food truck rock i BRD
Det er 1983. Depeche Mode er i Vesttyskland. På et TV-show spiller det unge og uskyldige techno pop-band playback af sin nye single ‘Everything Counts’ foran en food truck…
Vini Reilly forsvandt
En af de helt store guitarister på postpunkscenen er Vini Reilly, der med sit Manchester-band The Durutti Column udsendte noget af sin tids fineste og mest usædvanlige musik på Factory Records. Men det er nu mange år siden der er kommet nyt fra ham. Historier om psykisk sygdom og hjemløshed har været i frit omløb. Dagens The Guardian tager sagen i egen hånd og opsøger Reilly, som de fleste måske udelukkende har hørt via hans tydelige medvirken på Morrissey’s solodebut Viva Hate (1988). Og ja, skulle Johnny Marr endelig erstattes, så var Vini Reilly netop den lokale kapacitet der kunne gøre det. Guardian’s artikel kan læses på dette link, Reilly’s mageløse musik høres herunder…
True Faith/1963
20. juli 1987: New Order følger op på den 1986-storhed som er den single-remixede version af ‘Bizarre Love Triangle’ med singlen ‘True Faith’, der er skrevet og indspillet sammen med producer Stephen Hague. Tre uger efter optræder NO med det nye store hit på programmet Roxy…
‘True Faith’ står virkelig stærkt i sangskrivning som produktion, og den NO-topform høres også på B-siden, hvor ‘1963’ åbenbarer sig. Det nummer kunne også nemt have været en single i eget navn…
Da Serge G mødte Jane B
Ovenpå den triste nyhed i går om Jane Birkin’s bortgang bliver vi lige hængende dér. Havde ikke forventet så overvældende en reaktion som nu viste sig i de mange anerkendende kærlighedserklæringer i engelske og franske medier, samt af mere privat karakter på Facebook, Insta og Twitter; hun var fortjent overalt i går. Og her igen med en sang fra det øjeblik i 1968, hvor hun møder og bliver stormfuldt forelsket i Serge Gainsbourg. Det sker på settet af filmen Slogan, hvor de to spiller overfor hinanden og til dens soundtrack duet-indspiller denne typisk udfordrende Gainsbourg-sang, hvor det i Jane Birkin’s vers står meget klart, et cool band som Blonde Redhead også står i gæld både til hende og til ham…
Jane Birkin RIP!
Sig det med ord
Hvis bare bogen bliver halvt så god som sin titel. Den kommer til efteråret…
Bossnight 1
Ham her spiller med sit band sit første show af to i aften i København. Havde egentlig planlagt at tage begge danske aftener på denne den vel formodentlig sidste tour med E Street Band, men rapporter om for Springsteen helt uvant ens setlister, samt ikke så lidt hvisken i krogene om et band og dets forsanger, der virkelig skal banke rust af de første par timer hver aften før det hele begynder at lyde af noget, der måske kan konkurrere med den standard, bandet indtil for 8-10 år siden selv har sat, har gjort at førsteaftenen her er blevet droppet. Men anmeldelserne fra touren? De kan deles i to grupper. Dem der konstaterer selv Springsteen åbenbart kan spille gennemsnitlige shows, og så dem der skriver, det hele aldrig har været bedre. For sidstnævntes vedkommende tænker man, de måske er faldet i Iggy Pop-fælden, hvor det indimellem tydeligvis er mandens legacy, samt det prisværdigt insisterende i at fortsætte så langt, så langt, der udløser de superlative anmeldelser snarere end koncerterne selv. Omvendt kan det også være en sørgmodig men smuk oplevelse at overvære westernheltens sidste showdown sendt afsted med vilje og stolthed, men nu pludselig tynget af bevidstviden om egen dødelighed. Spændende hvad Springsteen – og E Street Band – får ud af to aftener i Parken på Østerbro i juli 2023, 45 år efter bandets velnok allerbedste tour nogensinde…
Sange Elvis kunne have sunget
Før Neil Diamond blev amerikansk housewife-listening i 1970’erne, da havde han en karriere med en række skarpe popsingler. De to måske allerbedste af disse er ‘Girl, You’ll Be A Woman Soon’ og ‘Solitary Man’. Sidstnævnte fra 1966 er sangen denne side i dag vil drømme, at Elvis Presley havde taget og lavet en indspilning af. Diamond’s version herunder er i sig selv fremragende, men hvordan havde den så ikke lydt med Kongens uforlignelige shine og nattog af uartikuleret spiritualitet over sig?!
Lana Del London
Denne hede søndag står London i Lana Del Rey’s tegn. Efter at Springsteen lukkede i Hyde Park i aftes med bl.a. uventede ‘Twist & Shout’ skal Del Rey i aften bevise på samme scene, at hun – i modsætning til på Glastonbury for to uger siden – kan time et helt show uden overlagt strømsvigt fra arrangørernes side. Denne LDR-klassiker meldes på setlisten…