Los Angeles-duoen JUGGS udsender deres første – og den anden – single på Alan McGee’s nye pladeselskab Creation23. ‘Super Cool Time’ har en aura af tidlig Pet Shop Boys over sig, noget ufærdigt og friskt. Umuligt at sige om bandet forsvinder og aldrig bliver hørt igen, eller om der er flere fuldtræffere i kanonen, men for nu er det her helt fint; en summerfeel-single sidst i januar…
Elsker ALT ved dette klip fra München, 1992…
Hele seks år år efter Modern Vampires of the City med sin ultrarene produktion og multibegavede popharmonier placerede sært studentikose Vampire Weekend i et excentrisk hjørne for sig selv på indie-scenen, er NYC-bandet – vi troede længe de var opløst – pludselig tilbage med en ny single fra et kommende album ved navn Father of the Bride. Og ‘Harmony Hall’ spilder ingen tid, men går straks til angreb med VW’s trademark-kvaliteter indenfor skamløs solskinsmusik. Og de ordløse omkvæd her lyder mærkværdigt men skønt som R.E.M. der på en virkelig god dag leger The Beach Boys. Eller også er det omvendt…
Vi fulgte Lady Gaga tæt her på bloggen dengang hun var rigtig god, lige omkring ‘Bad Romance’-albummet The Fame Monster (2009). Siden har karrieren kørt derud af for hende, desværre uden samme skarpe blanding af æstetisk grænseleg og euforisk state of the art-hitlistepop. I nat indledte Gaga i Las Vegas, Nevada et to års-engagement, der minimum vil byde på 74 shows (!) i kasino-ørkenen med hende. Billedet herover er fra premieren på kasinoet/hotellet Park MGM, det er setlisten herunder også…
Just Dance / Poker Face / LoveGame / Dance In The Dark / Beautiful, Dirty, Rich / The Fame / Telephone / Applause / Paparazzi / Aura / Scheiße / Judas / Government Hooker / The Edge Of Glory / Alejandro / Million Reasons / You And I/ Bad Romance / Born This Way // Shallow
Så blev det atter tid til at reflektere over albums, som denne blogs forfattere nåede at høre i det år, der nu snart er omme. Jens har travlt for tiden, så vi har endnu engang skrevet hver sit essay.
Jens skriver om sine bud på firser-retro.
Og jeg skriver om årets countryudgivelser.
Ingen af os nævner det nye album med Greta Van Fleet. Så langt er vi enige.
Her er “Boyfriend”, et nummer med den australske gruppe Confidence Man. Det er et på én gang iørefaldende og underligt irriterende nummer. Confidence Man er i øvrigt fra Brisbane, dvs. fra samme by som Robert Forster og salig Grant MacLennan. Men her hører al lighed op.