Kategoriarkiv: Nyheder

Andy Rourke RIP!

Fra Manchester meldes The Smiths-bassist Andy Rourke her til morgen død, 59 år gammel. Det var hans distinkte bass-spil – så rytmisk velfunderet og overlegent melodibærende samtidig – der sammen med Mike Joyce’s trommer gjorde det muligt for Morrissey og Johnny Marr at lykkes så fornemt sammen med deres respektive talenter. Efter The Smiths’ opløsning fulgte en grim retssag, hvor de to i maskinrummet søgte økonomisk anerkendelse for deres kreative andel i et af de helt store og vigtige britiske bands. Og så? Jeg ved det faktisk ikke. Synes at huske noget år tilbage med et Andy Rourke DJ-set på en klub i København, samt et par halvbagte engelske nyheder om nye musikalske projekter – Blitz Vega…? – fra ham. Men det er The Smiths der altid vil stå lysende tilbage – tak for musikken, Andy!

Morrissey er til nu tavs omkring sin tidligere bandfælle, mens Johnny Marr på Insta har følgende fine update:

Andy and I met as schoolboys in 1975. We were best friends, going everywhere together. When we were fifteen I moved into his house with him and his three brothers and I soon came to realise that my mate was one of those rare people that absolutely no one doesn’t like.

Andy and I spent all our time studying music, having fun, and working on becoming the best musicians we could possibly be. Back then Andy was a guitar player and a good one at that, but it was when he picked up the bass that he would find his true calling and his singular talent would flourish.

Throughout our teens we played in various bands around South Manchester before making our reputations with The Smiths from 1982 to 1987, and it was on those Smiths records that Andy reinvented what it is to be a bass guitar player.

I was present at every one of Andy’s bass takes on every Smiths session. Sometimes I was there as the producer and sometimes just as his proud mate and cheerleader. Watching him play those dazzling baselines was an absolute privilege and genuinely something to behold. But one time which always comes to mind was when I sat next to him at the mixing desk watching him play his bass on the song The Queen Is Dead. It was so impressive that I said to myself ‘I’ll never forget this moment.’

We maintained our friendship over the years, no matter where we were or what was happening and it is a matter of personal pride as well as sadness that the last time Andy played on stage was with me and my band at Maddison Square Garden in September 2022.
It was a special moment that we shared with my family and his wife and soul mate Francesca.

Andy will always be remembered, as a kind and beautiful soul by everyone who knew him, and as a supremely gifted musician by people who love music.

Well done Andy. We’ll miss you brother.

Johnny x

The Smiths’ tromme-es Mike Joyce har nu reageret på Twitter:

“Not only the most talented bass player I’ve ever had the privilege to play with but the sweetest, funniest lad I’ve ever met. Andy’s left the building, but his musical legacy is perpetual. I miss you so much already. Forever in my heart mate.”

Og Morrissey er på sin Morrissey-Central-side også kommet på banen med en for ham sjældent imødekommende udtalelse om Andy Rourke. Først i døden synes The Smiths-medlemmerne alle at kunne finde en form for fælles accept af hinandens værdi igen. Det er trist, men bedre sent end aldrig…

Sometimes one of the most radical things you can do is to speak clearly. When someone dies, out come the usual blandishments … as if their death is there to be used. I’m not prepared to do this with Andy. I just hope … wherever Andy has gone … that he’s OK. He will never die as long as his music is heard. He didn’t ever know his own power, and nothing that he played had been played by someone else. His distinction was so terrific and unconventional and he proved it could be done. He was also very, very funny and very happy, and post-Smiths, he kept a steady identity – never any manufactured moves. I suppose, at the end of it all, we hope to feel that we were valued. Andy need not worry about that.”

MORRISSEY

The Walkmen til Fr’berg

De var måske verdens bedste rockband i slut 00’erne/start-10’erne, men kommerciel medgang undgik dem, så tilsidst kastede de håndklædet i ringen, kaldte den faktuelle opløsning for en ekstrem pause og påbegyndte solokarrierer. Men i november sidste år blev nogle reunion-shows i New York City til april pludselig annonceret, så nogle flere i andre amerikanske byer, så et par aftener til august i London, og nu i dag er The Walkmen blevet offentliggjort til den nye københavnske festival SYD FOR SOLEN i Søndermarken, hvor de – bl.a. sammen med The War On Drugs og Iggy Pop – er på plakaten lørdag 10. juni.

Aftenland Express-tracklist

Som omtalt her tidligere udsendes Jens Unmacks andet soloalbum Aftenland Express for første gang på vinyl fredag 22. september. Vi har fået flere spørgsmål omkring tracklisten på nygivelsen af det Nikolaj Nørlund-producerede værk, der vil strække sig over tre pladesider. Oprindelig bestod Aftenland Express af 17 sange, men vinyludgaven har udover en cover-makeover også fået en ekstra samtidig optagelse med sig, en hjemmeindspillet version af Thåström’s københavnersang ‘Sønder Boulevard’. Albummet, der indeholder singlerne ‘Coke Lovebirds’, ‘Aftenland’, ‘Louise Siger’ og ‘København I Dine Øjne’, spiller herefter således:

Aftenland Express på vej!

22. september udkommer Unmacks andet Nikolaj Nørlund-producerede soloalbum Aftenland Express for første gang nogensinde på vinyl. Her er historien om albummet, som allernederst kan bestilles i grøn eller kulsort vinyl:

Det skete i de år, hvor Unmacks band LS lå i borgerkrigsramt pause. Han havde søgt mod Nikolaj Nørlund og dennes specielle evner som producer og arrangør, hvor musik som udgangspunkt oftest blev optaget i levende takes. De havde sammen året før fået lavet Unmacks debutalbum i eget navn – Vejen Hjem Fra Rocknroll – og nu var tiden kommet til næste træk. Indspilningerne til debuten var foregået i Berlin, og det at tage væk havde givet indspilningerne så meget, de to blev enige om at gentage tricket.

Unmack leverede en bunke nye demosange til sin producer, og samtidig blev de enige om eksotiske Jamaica som indspilningssted for det kommende album. For det tiltrak de to at komme helt væk, bort fra alt. Så Nørlund researchede studier på Jamaica, mens han lyttede på de 30 nye sangdemoer, han netop havde modtaget. Det nye albumprojekt fik hurtigt navnet Kingston, men ak, de to løb ind i modgang, for det viste sig svært at finde et passende studie med stort indspilningsrum på The Loudest Island in the World, og samtidig kom der flere advarsler fra Jamaica-kyndige, som gav udtryk for, det ville give store problemer, at få egne instrumenter med ind og ud af Jamaica, samt at arbejde derovre i et musikstudie som udlændinge nemt kunne koste store ‘beskyttelsespenge’ til lokale roughnecks.

Tiden var begyndt at blive knap, så de to ændrede planer drastisk, droppede Kingston som arbejdstitel, og satte istedet kursen mod Göteborg, hvor den svenske producer Henryk Lipp’s Musicamatic Studio ventede. Studiet var godkendt fra indspilninger med Håkan Hellström, Thåström og Kent, og det syntes velegnet til disse levende indspilninger. Nørlund havde nu fået hørt demoerne nærmere, og var så tilfreds med dem, at han syntes, det kunne være cool at sigte efter en lang plade, et album med mange sange/numre der stak i flere retninger og turde tage de krogede veje. Unmack og Nørlund tog til Göteborg med et band bestående af tre gengangere fra debuten – Love Shop’s Mikkel Damgaard på keys, Rune Kjeldsen på elektrisk guitar, Nicolai Munch-Hansen på bass – samt Jesper Lind på trommer.

De tre sidstnævnte var på det tidspunkt som medlemmer af rockbandet Kira & The Kindred Spirits ved at gå i bandopløsning, så disse indspilninger var sikkert dømt til at blive præget af sine konflikter derfra, hvad producer og artist dog først erfarede da det var for sent. Göteborg tog imod med efterår, rusk og regn, hvilket ikke betød det store, for der blev arbejdet målrettet i Musicamatic i havnebydelen Masthugget fra tidlig formiddag til sen aften, hvorefter barer og restauranter gav lidt mental aflastning. Arbejdet skred umiddelbart ikke så nemt og friktionsfrit som debuten, men de føromtalte personlige spændinger gav omvendt den indspillede musiks temperament kant. 17 sange kom på bånd oppe i Göteborg, inden holdet brugte drog hjem mod færdiggørelse af dem i København.

Og det er de 17 sange – plus en af de oprindelige Kingston-demoer, en underspillet Thåström-cover – der nu udkommer for første gang på vinyl. Albummets endelige titel Aftenland Express signalerer bevægelse, en passende indgang til disse eventyrlystne tracks der i 2007 tog Unmacks solo-liv et nyt og anderledes sted hen. Adspurgt er Unmack stadig rigtigt glad for albummet, for dets insisteren på at komme ud i hjørner og afkroge, for dets afstikkere, for dets intuitive diversitet, for dets tyste øjeblikke og for dets månen-i-rendestens-rabalder. Så kom med på en heftig rejse – Aftenland Express kører igen!

Bestillingslink her.