The War On Drugs udsendte i marts med Lost in the Dream et af årets hidtil mest høreværdige albums. Nu er den tour startet, der til maj bringer Philadelphia-bandet forbi Store Vega i København. Forleden i Canada – på Lee’s Palace i Toronto, Ontario – så setlisten således ud..
Under the Pressure Baby Missiles I Was There An Ocean In Between The Waves Disappearing Eyes to the Wind Red Eyes Suffering Best Night Comin’ Through Burning I Hear You Calling (Bill Fay-cover) Lost In The Dream The Animator Come to the City In Reverse + + + Brothers Black Water Falls
Det var en iskold aften i New York City. De forrige dages hede early bird-sommer var forsvundet i blæsende sneregn, da Hamilton Leithauser debuterede som soloartist med band på Joe’s Pub, The Public Theater på Lower Manhattan. Et aparte sted at vælge til de fire shows der er sat op over to aftener, da Joe’s Pub er en forfinet bar med tjenere i sort, langsomme øl, dyre cocktails og et mondænt interiør, der med sit siddende publikum ved runde borde mindede mere om Weimar-dekandence end NYC-indieworld. Men hvad med var omgivelserne; hvad med Hamilton himself? Han overraskede positivt på aftenen. De to sange der er sluppet ud til nu har ikke gjort det store indtryk. Men det gjorde til gengæld førsteoplevelsen af de fleste af 10-11 andre kun nye numre spillet på aftenen. Ofte lød de så meget som The Walkmen, at man måtte tage sig i at tænke, hvorfor han egentlig er gået solo. The Walkmen-tingen blev ikke mindre ved at bandets guitar-es Paul Maroon var ankermand i det indimellem op til 12-mand store band på scenen. Der var strygere, blæsere, bongo-trommer, håndklap, korpige-harmoni, klaver, doo-wop-sang, rockband-instrumentering, et meget varieret set-up. Én sang startede som Bob Dylan-1966 og sluttede fire minutter efter i Elvis-stil med rene ‘All Shook Up’-harmonier. En anden lød som en fætter/kusine-sang til ‘Heartbreaker’ fra seneste Walkmen-plade. En tredje bevægede sig langsomt på et melankolsk spor af klaver og smægtende strygere. Og ovenpå det hele lå Leithauser med sin karakteristiske himmelsøgende vokal. Det var som før lyden af især den man gik med derfra. Og naturligvis Maroon’s fremragende guitarspil. At dømme udfra denne aften, er der kun grund til at frem til Black Hours, der først udsendes 2. juni.
Er tilfældigvis i New York City mens Hamilton Leithauser fra The Walkmen solodebuterer i byen. Klokken er lige nu over midnat i DK, men her i Chelsea på Manhattan er aftenen først så småt ved at falde på, så om et par timer går turen over til Lafayette Street, hvor Hamilton & co. spiller i aften. Aner slet ikke hvad man skal forvente. For de to sange der er sendt ud til nu har ikke afsløret, om sangeren fra The Walkmen også indehaver sit bands magi i eget navn. Bliver meget klogere på dét om nogle timer. Forventningens glæde!
Cincinatti’s The Afghan Whigs er tilbage med første nye plade fra deres hånd i dette årtusinde. Og hvilket skarpt comeback det er. Her Greg Dulli og co. fra weekendens Coachella-optræden i Californien. Til sommer kommer dette sjælfulde spektakel til Amager..
Parked Outside
Matamoros
Fountain and Fairfax
Going to Town
Algiers
The Lottery
Somethin’ Hot
(Heaven On Their Minds intro)
It Kills
Royal Cream
Miles Iz Ded
Nirvana blev torsdag aften i New York City indlemmet af Michael Stipe i den støvede idé Rock’N’Roll Hall of Fame. Senere samme aften spillede bandet – kan man overhovedet kalde Nirvana for Nirvana når selveste Kurt Cobain ikke er med?!? – et regulært set med gæstesolister på en lille klub i Brooklyn. Her er setlisten, samt de gæsteoptrædende forsangere…
Smells Like Teen Spirit (with Joan Jett) Breed (with Joan Jett) In Bloom (with Joan Jett) Territorial Pissings (with Joan Jett) Drain You (with J Mascis) Pennyroyal Tea (with J Mascis) School (with J Mascis) Lithium (with Annie Clark) About A Girl (with Annie Clark) Heart-Shaped Box (with Annie Clark) Serve The Servants (with John McCauley) Scentless Apprentice (with John McCauley) Tourette’s (with John McCauley) Aneurysm (with Kim Gordon) Negative Creep (with Kim Gordon) Moist Vagina (with Kim Gordon)
Arcade Fire spillede tirsdag aften på Lollapalooza i Buenos Aires, Argentina. Her er hele showet inkl. den atypiske start, hvor The Strokes’ Julian Casablancas gatecrasher scenen i Arcade Fire-udklædning. ‘What the fuck is this? og ‘not cool’ er kollektivleder Win Butler’s hørbare reaktion, da Casablancas identitet afsløres og han skynder sig fra scenen. Aftalt spil eller ej, en mærkværdig start på et stort show…
Rebellion (Lies) (intro by The Reflektors + Julian Casablancas)
Normal Person
Rebellion (Lies)
Reflektor
Flashbulb Eyes
Neighborhood #3 (Power Out)
The Suburbs
The Suburbs (Continued)
Ready to Start
Neighborhood #1 (Tunnels)
No Cars Go
We Exist
Afterlife
It’s Never Over (Oh Orpheus)
Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)
Keep the Car Running
Here Comes the Night Time
Wake Up
Johnny Cash udsendte i går sit ‘nye’ album Out Among the Stars, en hidtil uhørt samling sange fra startfirserne. Her er The Man In Black med sin optræden fra Glastonbury i 1994, samme år han havde udsend sit første American Recordings-album med Rick Rubin. Stemmen er slet ikke på toppen på denne optagelse, som den måske i det hele taget ikke var det længere, men alligevel er der noget opløftende, ligefrem stolt over Cash, hans band og deres fælles ståen ved de sange og det katalog, der endnu på det tidspunkt, i de ironiske 90’ere, var noget af det mest kitschede man kunne grave frem…
Folsom Prison Blues Sunday Morning Coming Down Ring Of Fire Ghost Riders In The Sky Guess Things Happen That Way
(interview med Johnny Walker) Delia’s Gone The Beast In Me Let The Train Whistle Blow The Man Who Couldn’t Cry Jackson (m. June Carter) If I Were A Carpenter (m. June Carter) Orange Blossom Special
(interview med Johnny Walker) A Boy Named Sue
Ja, det blev The Undertones først kaldt, da de slog igennem BBC-lydmuren med hurtige, punkede, perfekte popsingler a la ‘Teenage Kicks, ‘Get Over You’, ‘You Got My Number’, ‘When Saturday Comes’, ‘Jimmy, Jimmy’ og ‘Here Comes The Summer’. Men der var meget mere i dem end det. Med den uforlignelige vibratostemme Feargal Sharkey i front udviklede The Undertones deres musik hastigt som langt, og svanesangen The Sin of Pride (1983) er et decideret mesterligt album indenfor den umulige genre hvid nordirsk soul. Her er purunge The Undertones dog fra lidt tidligere, i en optagelse fra tyske Rockpalast 17. oktober 1980. Teenage kicks indeed…
01. You Got My Number
02. Hypnotized
03. His Goodlooking Girlfriend
04. Tearproof
05. As Long As I Can See That Girl
06. Girls That Don’t Talk
07. It’s Going To Happen
08. Jimmy Jimmy
09. I Don’t Know
10. More Songs About Chocolate And Girls
11. Forever Paradise
12. Beautiful Friend
13. Julie Ocean
14. You’re Welcome
15. When Saturday Comes
16. Jump Boys
17. Teenage Kicks
18. Get Over You
19. Sigh And Explode
20. My Perfect Cousin
21. Get It On
I aften på O2 Academy i Glasgow starter Interpol deres britiske NME Awards Tour, som rækker over otte shows, de første Interpol har spillet siden 2011. Søndag aften bød på forpremiere på Riverside i Newcastle og en setliste med tre sangpremierer: ‘My Desire’, ‘Anywhere og ‘All The Rage Back Home’ (den sidelæns sang herover). Her er hvad blev spillet ud:
Say Hello to the Angels
Evil
C’mere
My Desire
Mammoth
Not Even Jail
Hands Away
Anywhere
Narc
The Heinrich Maneuver
All The Rage Back Home
Obstacle 1
Take You on a Cruise
Slow Hands
+ + +
Lights
Stella Was a Diver and She Was Always Down
Trist og tragisk nyt fra The Rolling Stones-fronten, hvor Mick Jagger’s 49-årige amerikanske designer-kæreste L’Wren Scott i går blev fundet selvmordsdød i New York City, det netop som Stones var landet i Perth, Western Australia for at påbegynde en australsk tour, bandets første i otte år. Perth er allerede blevet aflyst, måske samtlige jobs down under følger samme vej, nu Jagger straks er fløjet tilbage til USA. Hvad det betyder for senere planlagte Stones-aktiviteter i år – inkl det så stærkt rygtede Roskilde-show – er endnu alt for tidligt at sige. Her ialfald hvad Perth går glip af ifølge en setliste fra i lørdags i Singapore…
