Kategoriarkiv: Turnéliv

Mayhem!

Som The Clash uden Strummer. The Jam uden Weller. The Ramones uden Joey. Sex Pistols’ Steve Jones, Paul Cook og Glen Matlock har den seneste uge uden Johnny Rotten – der er uvenskab i luften – turneret England og Skotland med Rattelsnakes-sangeren Frank Carter som Frank Carter & The Sex Pistols. Setlisten har givet sig selv, øllet har flydt i stride strømme, der er blevet råbesunget med fra selv de bagerste rækker i de store haller; en fest af de større for samtlige fremmødte. Tom nostalgi, relevans eller social ventil? Døm selv på klippet herunder fra torsdag aften, hvor settet på The Forum, Kentish Town, London, åbner med en af de 12 klassikere fra punk-manifestet Never Mind The Bollocks (1977). For et par år siden såes det hvilken euforisk glæde det skabte, da Stockport’s Blossoms stillede op på Glastonbury med Rick Astley som Morrissey og spillede et show kun af The Smiths-numre. Det her kan øjensynligt noget af det samme. Men har England virkelig brug for Sex Pistols i 2024? Det kunne lyde og se sådan ud på disse øjebliksbilleder…

Vi fejrer Springsteen

Bruce Springsteen bliver 75 i dag. Her er han i optagelse fra Tempe, Arizona på The River-touren i efteråret 1980, . ‘Jackson Cage’ er et elskeligt deep cut fra det omfattende, vidtrækkende værk og slet ikke uinteressant at høre her, da nummeret i elegant arrangement og stringent udførelse fremviser, at Springsteen’s E Street Band jo så meget mere er et stort velspillende orkester end ‘bare’ et simpelt rockband. Nyd også lige Suger Miami Steve på disse levende billeder med beret, vest og lyserød skjorte; en stilfuld flot mand. I det hele taget er der en forbløffende vital og nærmest romantisk håbefuld tone over Springsteen’s musik i disse unge år…

Banshees transformerer Beatles

Beatles-coverversioner er nitten ud af ti gange noget man bør holde sig meget langt fra. Er der da overhovedet undtagelser? Jo, i 1983 udsender Siouxsie and the Banshees en enkeltstående single, hvor de giver en ret overdådig og overraskende fortolkning af The Beatles’ ‘Dear Prudence’. Sangen, der er blevet indspillet under en tour-overliggerdag i Stockholm, udkommer 23. september 1983. Bemærk Robert Smith på guitar…

Snapshot fra New York

Hvad er tid? I aften er det 45 år siden Pennie Smith på Palladium i New York City tog sit billede af The Clash’s Paul Simonon, der få måneder efter blev brugt som nu ikonisk coverfoto på London Calling. Pennie Smith var umiddelbart ikke glad for valget, da det gik hende på, det instinktive skud ikke stod skarpt. Senere har hun naturligvis accepteret, at der er en kraft i og omkring det billede, som er langt vigtigere end små tekniske detaljer. Her den ene sang Simonon skrev og sang til dobbeltalbummet…

Thåström i aftes på Söder

En uannonceret, sjælden offentlig fremkomst af Thåström i aftes, hvor han dukkede op og sang med på et par sange, da det hæderkronede svenske rockband Eldkvarn spillede en af de usminkede intimkoncerter, der hver sommer er blevet tradition for på den lille udendørsscene Mosebackterassen på Söder i Stockholm. Mester T sang først med på Eldkvarn’s ‘Ingen Bra För Mig Själv’ og derefter sin egen og Ebba Grön’s ‘Flyktsoda’, et nummer han vel aldrig før har rørt ved som soloartist…

Her samme ‘Flyktsoda’ med Eldkvarn og Thåström for 36 år siden, da der var en helt anderledes brændbar benzin på Norrköping-bandets motor…

I wanna be adored!

Al den snak om Oasis. 35 år siden i dag at deres spirituelle storebrødre The Stone Roses udsendte en forkortet studieversion af dette perfekte åbningsnummer fra debutalbummet på single. Her ‘I Wanna Be Adored’ i liveversionen fra den mytologiserede Blackpool-koncert fra lige da The Stone Roses brød igennem lydmuren. Rocknroll kunne.

Tidens drift i den stockholmske skærgård

Facebook er et nådesløst medie. Således fortælles man der lige nu uden omsvøb, det i aften allerede er seks år siden Thåström lukkede sin tour for Centralmassivet (2017) ned. Det skete på en smuk sommeraften i Stockholm på Djurgårdens forlystelsespark Gröna Lund, hvor nedenstående minifilm med Thåström er optaget. Husker tankerne fra den aften, at her var en mand i centrum, der udstrålede en glæde og en sikkerhed i sit udtryk, der kun kunne pege hurtigt videre. Men så ligetil skulle det slet ikke gå, for der gik hele fire år inden opfølgeren Dom Som Skiner endelig kom. Personligt bryder jeg mig slet, slet ikke om at bands/artister man følger helt tæt forsvinder i så lang tid. Det ville nærmest svare til at ens fodboldklub sprang nogle sæsoner over og ikke spillede. Og dét er forkert. Seneste rygte (!) omkring dette efterårs nu i tre år ventede nye Thåström-album lyder på, at en forløbersingle udsendes 25. september. Vi får at se om det er sandt. Først her den omtalte minifilm fra aftenen på Djurgården, der også viste sig at være et farvel fra Thåström til sit fænomenale band med Ossler og Rockis. Setlisten står nederst, den er jo decideret ufravigeligt stærk…

  1. Körkarlen
  2. Bluesen i Malmö
  3. Kort biografi med litet testamente
  4. Karaokebaren
  5. Kom med mig
  6. Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
  7. Beväpna dig med vingar
  8. Die Mauer
  9. Alltid va på väg
  10. Old Point Bar
  11. St Ana katedral
  12. Alla vill till himlen
  13. Om Black Jim
  14. + + +
  15. Jag är en idiot
  16. Centralmassivet
  17. + + +
  18. Var e’ vargen

Interpol til en mandag

Turn On the Bright Lights, Interpol’s sort/røde debutalbum udkom i disse sene augustdage for 22 år siden. Her en ny video fra restaureringskunstneren Nacho, der synkroniserer albummets stærke åbner med en livefremførsel dengang af den. Gad vide hvad der blev af bassist og stilikon Carlos D, der forlod bandet i ufred?