Lørdag aften med svensk musik her. Luleå’s håbefulde Hurula er flyttet til Stockholm, hvilket ikke har gjort det unge bands desperate og i Sverige overraskende succesfulde postpunk mindre, uhm, beautiful loser-romantisk. Her deres nye single ‘Ny Drog’, som sikkert blev givet med knytnæver i luften i Lille Vega i onsdags, da Hurula indtog Köpenhamn…

Tak for jeres top-10-lister over favorit Kent-albums. De er netop blevet lagt sammen og har fået point; 10 for en førsteplads, 9 for andenpladsen og så fremdeles. Og det populæreste Kent-album er ikke helt overraskende…

01. Du & Jag Döden (2005) 104
02. Hagnesta Hill (1999) 94
03. Röd (2009) 81
04. Tilbaka Till Samtiden (2007) 72
04. Isola (1997) 72
06. Tigerdrottningen (2014) 65
07. Vapen & Ammunition (2002) 59
08. Jag Är Inte Räd För Mörkret (2012) 46
09. En Plats I Solen (2010) 21
10. Verkligen (1996) 19
11. Kent (1995) 12
12. Da Som Nu För Alltid (2016) 9

En kvalificeret vinder der øverst oppe. I den anden ende kan man vel godt konkludere, selv udfra dette spinkle grundlag, at afskedsalbummets indhold synes have skuffet mange. I det virkelige liv har Kent sig lige nu endnu en afskedsweekender i det nordlige Skandinavien. Lørdag aften gælder det norske Trondheim Spektrum, i går var det Östersund, torsdag Örnsköldsvik. Setlisterne næsten helt identiske fra show til show, dog blev ‘Thinner’ fra Verkligen spillet fredag for første gang siden 2000.

Wow, for en vild og himmelstræbende koncert BISSE gav i aftes i Lille Vega. I må virkelig tjekke ham ud, dels på hans helt nye album Højlandet, men så sandelig også live, hvor outsiderenerens stjernekarisma og enorme talent – da ikke mindst som Fritz Fatal-intens men kærlighedsspredende performer –  slår gnister. Med et heftigt show, hvor BISSE foran sit topspillende band får alle os andre der begår musik til at fremstå nærmest som stivnet i form og berøringsangst overfor alt det musikken kan løfte, når den tør tage sig selv alvorligt og gå hele vejen. Som BISSE gjorde det i aftes. Ja, så godt var det virkelig. A star is born. Her den nyeste single fra Højlandet…

Sidste stop for The Cure, inden Forum fredag aften, hvor sikkert mange af jer skal se dem, var i aftes i Scandinavium i Göteborg. Ligesom de tre første tour-aftener i Helsinki, Stockholm og Oslo en omfattende setliste, centreret omkring The Head on the Door, Wish, Disintegration, men specielt for denne aften også 17 Seconds, der fik sin helt lille afdeling blandt ekstranumrene. Faith blev der intet spillet fra, ej heller den sene mesterplade Bloodflowers, hvorimod karrierehøjdepunktet Pornography undtagelsesvis havde hele to numre på setlisten, der generelt varieres meget fra aften til aften. Her ville vi sgu ærgre os gule og blå ved at opleve en setliste på 34 numre, hvor de tre essentielle Cure-plader blev obskurificeret på den måde. Oveni det lange hovedshow gives der det glimrende skotske supportband The Twilight Sad, der i kuldslået guitar-indie absolut er opmærksomheden værd for hvem der kommer ind tidligt. Nedenunder GBG-setlisten her synger Robert Smith sin version af deres ‘There’s A Girl In The Corner’.

Shake Dog Shake
Fascination Street
A Strange Day
A Night Like This
The Walk
The Baby Screams
Sleep When I’m Dead
Push
In Between Days
Friday I’m in Love
Boys Don’t Cry
Pictures of You
High
Lovesong
Just Like Heaven
From the Edge of the Deep Green Sea
Want
alt.end
One Hundred Years
Give Me It
+ + +
At Night
M
Play for Today
A Forest
+ + +
Lullaby
Burn
Never Enough
Wrong Number
+ + +
The Lovecats
Hot Hot Hot!!!
The Caterpillar
Let’s Go to Bed
Close to Me
Why Can’t I Be You?

Må give de mange seksstjernede danske anmeldelser ret; en fantastisk opvisning af PJ Harvey og hendes ni mand – ja, Alternativets nyopstillede sexisme-fundamentalist Henrik Marstal ville have korset sig over den af PJ bestemte kønsfordeling på scenen – store band, der på smukkeste vis dekonstruerede rockkoncerten som vi kender den, og istedet opbyggede noget nyt, anderledes, på én gang traditionsbundent og aldrig hørt/set før. Her, som reference og nydelse,  et helt veloplagt alvorstynget show med PJ og bandet fra Moskva 18. juni i år, et par uger før hun nedlagde Roskilde til endnu flere seksstjernede reviews…

PJ Harvey brugte aftenen i går på at spille det første af sine to shows i Falkoner Salen på Frederiksberg. De der skal afsted i aften glæder sig nok ikke mindre efter at have læst Henrik Queitsch’s ******-stjernede anmeldelse i Ekstra Bladet. Her ‘A Line In The Sand’ fra årets album…

Tillykke til The Replacements’ bassist Tommy Stinson, der fylder 50 i dag. På billedet her er han fotograferet 12-13 år gammel med sin nu for længst narkoafdøde Replacements-guitarist-storebror Bob Stinson til en Yes-koncert i 1979. Og ser han ikke ung, apatisk og uimponeret ud?! Det var sådan bands som Yes utilsigtet stod bag skabelsen af punk rock.

I aften spiller Hamilton Leithauser + Rostam – albumaktuelle med ret formidable I Had a Dream That You Were Mine – deres hidtil eneste offentliggjorte europæiske show. Det foregår i Østlondon’s yderst indie-trendy Bangladesh-indvandrerbydel Shoreditch, hvis gamle Huxton Hall lægger scene til. Tror der bliver ret pakket, eftersom kapaciteten i den smalle men høje sal kun er på 120. Man burde være der!

Det var på denne dato i 1982, at nydannede The Smiths pakkede instrumenterne sammen, transporterede dem hen til The Ritz i Whitworth Street West i Manchester, hvor det shaky band for første gang spillede foran et publikum, som opvarmning til det engelske salsa-popfænomen Blue Rondo a la Turk (senere Matt Bianco). Johnny Marr fortalte siden hvor få mennesker der var, hvor dårligt de fire numre The Smiths fik lov at spille lød på aftenen, og hvor dødnervøs han var foran de 12-16 mennesker i salen. Snart skulle det hele blive meget, meget bedre…

Kan man forestille sig noget meget mere svensk end et hoppende menneskehav, der jublende fællessynger ‘vi ska alla en gång dö’ igen og igen?! Kent’s heftige farvel kom denne weekend til Göteborg, hvis Scandinavium lagde scene, lys, støj og sikkert også tårer til…

I aftes var der i Rough Trade’s lille koncertsal i Williamburg, New York City livedebut til Hamilton Leithauser + Rostam, der i fredags udsendte deres nye album, I Had a Dream That You Were Mine. Vi krydser samtlige fingre for, at der snart følger en europæisk tour, ovenpå den enkelte showcase i London’s Hoxton Hall, der spilles i starten af oktober. Her setlisten fra Rough Trade…

A 1000 Times
When the Truth Is…
The Morning Stars
I Retired
Peaceful Morning
In a Black Out
You Ain’t That Young Kid
Sick as a Dog
The Bride’s Dad
Rough Going (I Won’t Let Up)
+ + +
1959 (with Maggie Rogers)

På Kings Theatre i Brooklyn lørdag aften var Morrissey’s første ekstranummer en uventet overraskelse i form af The Ramones’ ‘Judy Is A Punk’…

Ja, vi har også lagt mærke til det: Stakkels Boz Boorer kan ikke holde tempoet og må derfor spille dovent ned/op på sin guitar, istedet for det Ramones-essentielle og langt mere punk rock-påtrængende ned/ned.

Kent’s lange afskedstour – hele 28 shows! – begyndte denne weekend i Linköping, hvor svenskerne i Saab Arena fredag og lørdag aften blev trakteret med følgende setlister, som vel giver et godt billede af, hvad vi kan forvente os de næste små tre måneder, inden det endelige farvel i Globen i Stockholm 17 december. Til de af jer, der ligesom os var ærgeligt undervældet af forårets afskedsalbum, skal iøvrigt igen her anbefales de fire spritnye numre på den best of-opsamling, Kent udsendte i fredags. De bærer samlet den klasse, et band som Eskiltuna’s bedste i den grad fortjener sig selv at gå ud på…

23. september:

999
En timme en minut
Berg & Dalvana
Romeo återvänder ensam
Var är vi nu?
Hjärta
Andromeda
Egoist
Vi är för alltid
Innan allting tar slut
Den vänstra stranden
La belle époque
Kärleken väntar
Ingenting
Jag ser dig
Petroleum
Musik Non Stop
Utan dina andetag
747
+ + +
Förlåtelsen
Dom andra
Mannen i den vita hatten (16 år senare)
+ + +
Den sista sången

24. september:

999
Stoppa mig juni (Lilla ego)
Romeo återvänder ensam
Var är vi nu?
Hjärta
Andromeda
Egoist
Vi är för alltid
Innan allting tar slut
Den vänstra stranden
La belle époque
Kärleken väntar
Ingenting
Jag ser dig
Petroleum
Musik Non Stop
Utan dina andetag
Sverige
747
+ + +
Förlåtelsen
Dom andra
Mannen i den vita hatten (16 år senare)
+ + +
Den sista sången

Lad os markere Bruce Springsteen’s fødselsdag i dag med hans fine re-arrangering af Elvis Presley’s ellers helt igennem ligegyldige filmnummer ‘Follow That Dream’. Presley’s glade uptempo-ditty’s længselsfulde ord er hos Springsteen tilsat en musik der kan noget af det samme, og det er nok et rettighedsspørgsmål omkring den så anderledes musik der har gjort, at Springsteen aldrig har udsendt denne version, som iøvrigt blev spillet en meget sjælden gang live til Horsens-showet i juli…