Wow, for en vild og himmelstræbende koncert BISSE gav i aftes i Lille Vega. I må virkelig tjekke ham ud, dels på hans helt nye album Højlandet, men så sandelig også live, hvor outsiderenerens stjernekarisma og enorme talent – da ikke mindst som Fritz Fatal-intens men kærlighedsspredende performer – slår gnister. Med et heftigt show, hvor BISSE foran sit topspillende band får alle os andre der begår musik til at fremstå nærmest som stivnet i form og berøringsangst overfor alt det musikken kan løfte, når den tør tage sig selv alvorligt og gå hele vejen. Som BISSE gjorde det i aftes. Ja, så godt var det virkelig. A star is born. Her den nyeste single fra Højlandet…
En tanke om “A star is torn”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Jeg så denne unge excentriske mand på Roskilde i sommer. Ret fantastisk og sært anderledes, på den gode måde. Dette nyeste af de mange album han har eksekveret på ingen tid, er hans bedste og er intet mindre end formidabelt. Kan varmt anbefales. Vor tids CV Jørgensen (ligner ham faktisk osse en smule, da CV var på hans alder).