Citat at tage med

tour_de_france_190749k.jpg

– Cykelsporten er ikke en ren sport. Det er en usund sport, en ekstrem sport. Og sådan skal det være. Det er det, jeg altid har sat pris på ved cykelsporten. Den er fyldt med fantastiske, oversize personligheder, excentrikere og folk, der sætter livet på spil. Det andet beror på en dum illusion om, at sporten er ren og at rytter skal være rollemodeller for unge mennesker. Det er noget vrøvl, synes jeg.

Jørgen Leth, cykelsportsentusiast m.m.

8 tanker om “Citat at tage med”

  1. Alt det med anger og offentlige tårer er helt ubrugeligt, enig. Til gengæld havde det dæleme klædt ham ikke at sidde og spille violin over “Der er ingen der er døde… der er nok også flere af jer, der kører for stærkt når I kører herfra, og det kommer jo ikke i avisen”-temaet.

    Men jeg skal godt nok love for at cykelsportens apologeter rundt om i medierne har kørt det store skyts frem. Deadline på DR2 i går var virkelig forbløffende. Ikke kun Leth, men også Joakim Jakobsen og den lallende tåbe Verner Møller forsvarede Riis’ dopingbrug til det sidste. Møller prøvede endda at hævde, at Riis slet ikke havde nægtet at være dopet, udover i Profilen sidste år. Sandheden er så,a t han har nægtet det adskillige gange…

  2. Jeg kan slet ikke forstå, alle de der mener, at Riis bør angrer, og at han ikke gav nok på presemødet. Det var for mig at se en ret åben Riis, der heldigvis skånede os for uværdige tårer og så forklaringer om, at det er for børnenes skyld.

    Det er vel de færreste sportsgrene bortset fra skak, hvor udøverne har en uplettet samvittighed.
    Alene det faktum at flere cykelryttere må ligge med (sukker)drop om natten gør vel, at man kan diskutere om det overhovedet er en sport.

    Jeg kan ikke se, hvad vi som fans, seere etc. får ud af, at den ene cykelrytter efter den anden undskylder og angrer. Det der vel tæller, er at de INDRØMMER. Alt det anden følelsesporno kan formiddagsbladene og Hans Pilgaard så svælge i.
    Og jo jeg synes, da også at Rolf og andre bør komme frem og sige sandheden, så vi ved, hvordan de vandt deres sejre!

    Jeg vil tvivle på, om cykelsporten nogensinde har været og nogensinde bliver ren. Men for mig er stadig dragende og mytisk. Doping alene gør det jo langt fra. Det kræver timer af træning, samarbejde etc. Så jo jeg tænder også næste gang, hjulene ruller over skærmen!

    PS. Dr. Dan Hamburger blev knaldet for senere at blive frifundet. Han udgiver i øvrigt en bog til efteråret..hmmm..

  3. Cykelsporten er ikke en ren sport. Det er en usund sport, en ekstrem sport. Og sådan skal det være. Det er det, jeg altid har sat pris på ved cykelsporten.

    Leth fik måske stiv bandit af at se en fantastisk oversize personlighed som Marco Pantani gå ned på en kombi af skam, depression og coke-misbrug?

  4. Jeg gætter så tilsvarende på, at der er en korrelation ml. Jørgen Leths syn på doping og hans daværende og aktuelle ansættelsesforhold på en sportsredaktion på en landsdækkende tv-station. Men jeg anerkender hans synspunkt og argumenter – af samme grund har jeg ikke selv siddet måbende foran tv-skærmen og fulgt diverse cykelløb siden 1998..

  5. Jeg er helt enig med Pastoren, og umiddelbart virker det da også sympatisk at Leth støtter sin gamle ven.

    Leths udtalelse viser dog at han er en “has been” og det samme gælder for Riis. Alle sagerne i de senere år og den seneste uges udtalelser viser at Cykelsporten ikke længere i samfundets ønjen kan leve i det “fordærv” som Leth og Riis hylder. Heldigvis for det. Jeg håber på en storvask nu.

  6. Nu har Jørgen Leth selv været igennem en hel del i medierne, så jeg vil gætte på, at han har en ret god fornemmelse af, hvordan det er at være Bjarne Riis i disse dage.

  7. Heh. Jeg synes da der var engang hvor Leth accepterede, at doping skulle være strafbart. De dage er tilsyneladende slut.

Skriv et svar