De iskolde vande af en masse høfligt uinteresseret fortielse

– Problemet med Danmark er, at landet er så lille, at det er umuligt at røre bare det mindste på sig uden at genere en eller anden, der sidder i samme sofa. Kulturelt og politisk ligger vi under for en klubmentalitet, der mest af alt minder om et lille fiskersamfund i 1800-tallet: Man skal passe på, hvad man siger, hvis man gerne selv vil til fadet. Vi er alle underkastet en såkaldt ”repressiv tolerance,” noget, der på den ene side tillader alle at komme til orde, men reelt slår det ihjel via en masse høfligt uinteresseret fortielse.

– Man kan se, hvordan det påvirker den enkelte: Alle vil gerne være unikke, men helst på nøjagtig samme måde som alle de andre. Selv ”undergrunden” og det ”alternative” repræsenterer jo ikke længere nogen som helst modsætning til forbrugerkulturen, det er oftest bare en floskel, der bliver brugt for at give forbrugeren oplevelsen af sig selv som værende trendy og med på beatet. Jeg mener, hvor ”independent” er det for eksempel at stå i Forum sammen med 10.000 andre og lytte til The Cure anno 2008? Det mest ”grænseoverskridende” ved den oplevelse må da være udstillingen af det mobile installationskunstværk Robert Smith, en næsten 50-årig mand, der efterhånden vejer over 120 kilo, men stadig bruger læbestift, eyeliner og hårlak. Nice fellow, bad taste.

Martin Hall, Mensa-dandy og samtidsdebattør, til www.gaffa.dk

27 tanker om “De iskolde vande af en masse høfligt uinteresseret fortielse”

  1. Bogens fulde citat er:

    “Uden at genere nogen af de involverede parter må man dog nok konstantere, at det ser en anelse mørkt ud, hvis det er den slags tiltg, der belønnes med den ypperste pris for nytænkning herhjemme. Vi taler i hvert fald ikke nobelprismateriale her, vel?”

    Døm selv.

  2. Hey, blev lige henvist til den bølgende diskussion omkring Hr. Hall, så hvorfor ikke blande sig, da jeg faktisk lige har talt med ham i forbindelse med en generel snak om hans nye bog “Infodemens”.

    Kritikken af den refererede initiativ-pris blev vist mere brugt i forbindelse med pointen om de manglende “vidder” herhjemme, jeg ved i al fald, at den gode mensa-dandy himself (selvudnævnt eller ej (det var vist i øvrigt Kim Skotte, der engang bragte det på banen)), kun har gode vendinger til overs omkring kunstnerne bag de nævnte nominerede (jeps, både Nørlund og dig, Jens), hvilket faktisk også fremgår af bogens fulde citat.

    Anyway, blot en indskydelse. I øvrigt tak for forklarende kommentar fra Anders K. fra FDM, det kaster lys. Vi takker af. :Per

  3. Så ikke hele programmet i går, så fik ikke ‘Hurricane Fighter Plane’ med. Kan dog huske Sort Sol (med Billedstofteater) spillede sangen i oktober 1980 i DR-programmet Kanal 22, så måske optagelsen er derfra…?

  4. Udemærket program på DR2 i aftes – især Martin Hall var i verbal topform. Fristes til at give mandens bogudgivelser en chance.

    Sort Sol klippet (var det Hurrican Fighterplane?) havde jeg ikke set før. Nogen som ved hvor det stammer fra og om der er mere materiale?

  5. Hvor vildt vi har en snak her om begrebet ‘eksklusive slotskoncerter’ kørende, og så BANG, ud af det blå, annocerer Radiounderholdningsorkesteret og Lars Hug to ‘eksklusive slotskoncerter’ til sommer…! Både sammenfald og tendens er skræmmende.

    Den skarpe Lars Hug, der iaftes på DR2 i et 1983-klip svedte sig igennem Kliché-klassikeren ‘Bag De Røde Bjerge’ ville ALDRIG have deltaget i nogen eksklusiv slotskoncert.

    Sålænge musikken har relevans udspiller den sig i nutidige rammer, men efter mistet nødvendighed kan den blive sendt på magelig slotsferie, eller hu?

  6. Lars H.U.G. synger ikke på dansk igen før Danmark melder sig ud af EU (eller hvordan det nu er), omvendt bliver han næppe værd at høre på før han vender tilbage til det danske sprog igen. Save Me From This Wråck n’ Wråwl indeed…

  7. Jeg var ikke til den eksklusive slotskoncert. Men jeg var der, da Martin Hall spillede på Skråen (i Aalborg) i 1994 eller deromkring. Skråen er ikke eksklusiv og da slet ikke et slot.

  8. Jeg vil også gerne byde ind med min tilstedeværese ved slotskonncerten. Det var en noget nær perfekt dag, høj sol, champagne og cigarillos ved vandet, perfekte omgivelser og forrygende mad.. og nåja koncerten, der som sådan var ok, men blev smadret af tre gutter bagerst i lokalet, der overdøvede alt og alle. Fjolser. De burde have været kastet ud i hver deres galge og hængt til spot og spe fra den gamle lillebæltsbro lidt længere oppe af vejen.

    Jeg er 100 sider inde i Infodemens og er indtil videre ganske godt underholdt, men jeg har også en svaghed for karakteren Martin Hall.

  9. Martin Hall er altid underholdene. Ha ha… Ja, han er dobbelt moralsk, men mega fed (ikke som Robert Smith-fed).

    Og den slots koncert på Hindsgavl slot, den VAR altså eksklusiv kære Jens.

  10. Hele den der ide om “den radikale fornyelse” bliver nogle så hvid og old school moderne, at det bliver både trættende og begrænsende…

    Misforstå mig ret, jeg holder selvfølgelig også af nybrud og af at få udvidet horisonten, men fornyelse for fornyelsens skyld som dogme kan godt blive lidt krampagtigt ligesom provokation for provokationens skyld.

    En repræsentant for Halls generation, som jeg sætter højt, Søren Ulrik Thomsen har engang sagt noget i retning af, at man skal kende traditionen for at overskride den. Og overskride den for at blive en del af den.

  11. Var The Cure independent? Ja, det var de vel om nogen, da de fra 1978 til 2001 udgav deres plader på det uafhængige pladeselskab Fiction, som Robert Smith var medejer af.

    Er Martin Hall en dygtig musiker? Muligvis, men under den tykke lak af forfængelighed og selviscenesættelse er der omtrent ligeså meget substans som hos Paul “Poul” McCartney.

    Holder City Slang i dag? Lyt til intensivt til et nummer som Passager, og stil spørgsmålet en gang til …

  12. Som bestyrelsesmedlem i FDM (jep!), der jo er skyldige i udstedelsen af Steppeulven, føler jeg mig forpligtet til at indskyde følgende. Kategorien “Årets initiativ” er tiltænkt projekter i og omkring den danske musikscene, der ikke kan placeres i de vanlige priskategorier som albums, sang, musiker etc. Det være sig altså sangbøger, koncertkoncepter, protestorganisationer, hjemmesider etc. Altså ikke noget med radikal fornyelse eller andre progressive krav — blot prisværdige initiativer.

    Grundet selvsamme svævende grundlag uddeles denne pris ikke hvert år, men kun i de sæsoner, hvor foreningens spraglede medlemsskare kan diskutere og stemme sig frem til 3-5 værdigt nominerede.

    Mensa-dandy — fantastisk betegnelse …

  13. Den eneste RADIKALE fornyelse af dansk musik er i mine ører LARS HUG´s CITY SLANG!

    Og den er jo gammel (84) og længe inden grammys, steppeulve und so weiter!

  14. Jeg synes, at Love Shops første var den sidste virkelig radikale fornyelse i dansk rock – og det siger jeg ikke blot her. Det var begavet, vedkommende og poetisk rock, der brød med alt det kluntede og velmenende og påtagede og “kunstneriske” – og samtidig (når de var bedst) tog plads i en tradition, der også tæller fx Sophus Claussen og Morten Nielsen.

  15. Når folk beklager sig over jantelov eller småtskårenhed, kan det være et udslag af forsmåelse. Martin Hall er en dygtig sanger og musiker og han er ikke så tyk som Robert Smith. Men er han selv avantgarde?

    Når Martin Hall er bedst, er han en lille dansk Billy Mackenzie. Og han har bestemt lavet interessant musik i sin lange karriere. Men til tider er han i virkeligheden mest en slags Thomas Helmig på engelsk udsat for fremmedord og dårlig kammermusik.

    Og to reelle spørgsmål:

    Er Årets Initiativ defineret som en pris til nogen, der har stået for radikal fornyelse? (Jeg har ikke kunnet finde nogen definition på http://www.steppeulv.dk)

    Hvad er den mest radikale fornyelse i dansk musik i nyere tid?

  16. Ha-ha, det siger måske lidt om forskellen på Martin Hall og Love Shop; vi tog én stor københavnerkoncert og spaltede den op i seks mindre shows. Den selverklærede dandy tog – var det ikke omtrent på samme tid? – en lille koncert, flyttede den ud på et stort slot, og kaldte den ‘eksklusiv’!;-)

    Den idé var indrømmet også langt mere original end vores, hvis da ikke lige Sebastian og Hans Otto Bisgaard havde fået den først…

  17. Ikke saa beskeden, Jens. Du bliver da ogsaa naevnt:-)

    Om Årets Initiativ (Steppeulv-pris): ”Altså, prisen der omhandler radikal fornyelse, gives i 2006 til en sangbog, der indeholder tekst og noder til 175 moderne højskoleklassikere, i 2005 til et dansk tribute-album til Leonard Cohen (udgivet 12 år efter at et tilsvarende hyldest album til Cohen var blevet udgivet i Norge), og i 2004 til et band, hvis ide om at spille seks koncerter, med forskelligt materiale, på seks forskellige spillesteder i København altså forekom udvalget så rystende originalt, at det fortjente prisen …”

    Martin Hall, Mensa-dandy og samtidsdebattør, til http://www.gaffa.dk

  18. Så er det mere underground og independent at give koncert på Glyptoteket…Eller…Nej, jeg tror jeg stopper her.

Skriv et svar