Mange her har sikkert aldrig været der, så tjek lige ovenstående luftfoto af højdedraget ovenfor Liverpool og Merseydeltaet. Forrest ses Anfield Road, Liverpool’s stadion, lige bagved ligger Stanley Park, og i udkanten af dens nordvestlige hjørne, kun få hundrede meter fra Anfield, står den blå kasse ved navn Goodison Park, hvor byens anden klub, Everton, holder til.
The People’s Club, som man selv så flot kalder sig, har en imponerende sæson kørende, hvor en Champions League-adgangsgivende fjerdeplads realistisk kan udfordres. Da det er Liverpool som lige nu indehaver den placering, forventes nådesløs fight, endda ud over det sædvanlige, når de to crasher sammen på Anfield søndag eftermiddag. Tænk opskruet tempo, højt presspil, knaldhårde afleveringer, tacklinger der synger, personlige uoverensstemmelser, løse kort i begge farver, infernalsk larm fra The Kop, og måske endda også lidt flot fodboldspil – britisk når som bedst!
Liverpool-Everton, søndag, kl 17.00, Canal+/downthelocal
I øvrigt enig i, at både Houllier og Benitez har tilført klubben meget, og Liverpool kunne være gået endnu mere i stå. Og det trods alt er en topklub og alt det der, og de øvrige klubber bare er udviklet endnu mere…
Men det er bare så trist, når fjerdepladsen er målet i slutningen af en sæson. Og United har altså skræmmende 16 mesterskaber og Liverpool 18, så katastrofen er ikke langt væk…det kan selv ikke CL-trofæer rette op på.
Hvad i alverden. Har Jens virkelig været i Onside? Gid det havde stået på siden her.
Jeg har stort set ikke set programmet, siden DR og TV2 atter begyndte at vise superliga-klip. Bliver det gedudsendt eller sendes det på nettet?
Jeg synes Rozzer har ret. Da GH kom til, var klubben i bedste fald middelmådig og sat ja flere lysår bagefter både Arsenal og Manchester United. Halvfemserne var katastrofale og havde det ikke været for GH’s omvæltning af tingenes tilstand, kunne vi nemt have rodet rundt i de lavere rækker sammen med andre tidligere storklubber som Nottingham Forrest og Leeds.
GH vendte klubben rundt og Benitez har taget den videre. Nu spiller CL på regulær basis og ikke mindst er sæsonen ikke forbi i februar, fordi man er slået ud af alle turneringer af betydning. Problemet er vel bare, at de andre klubber udvikler sig også og ja, så bliver det bare svært at vinde det skide mesterskab.
Men jeg synes Jens og gode gamle Peter Kjær havde nogle fine betragtninger omkring, hvad der kan bringe klubben videre. Fortsætter Liverpool udviklingen fra de seneste ti år, så skal det mesterskab nok komme.
Hej Jens
Dejlig velargumenteret dialog i Onside. Og tillykke med sejren i dagens kamp.
Jeg ønsker jer held og lykke i den fortsatte kamp for hæder i Premier League. Desuden må i meget gerne vinde over Arsenal i CL, selv om mesterskabet betyder mere for jer.
Desværre er vores rolle med dagens nederlag udspillet i PL.
God optræden i On(e)side Jens. Dog kan jeg ikke undgå at blive kende irriteret over, man maler krise og dødsdom for alvor. Man negligerer tomrumet, og tristessen under Souness, Evans og til dels GH. Jeg vil argumentere for at man både spillemæssigt og resultatmæssigt er kommet et skridt opad siden da, og man med resultaterne i europa, måske stiller lidt for høje forventninger qua indtægter, stadion, ejerskab.
Heldigvis blev Rafas situtaion ikke diskuteret
Manc United, spiller ganske rigtigt skræmmende fodbold på engelsk grund for tiden. Der! så blev det skrevet…
Vi fra den røde halvdel af merseyside, skal prøve at se om vi kan undvære vores ilter argentiner, i et givetvis tempo – og nærkampsrigt derby. Har ingen forventninger, andet end at det dejlige menneske, Fernando Torres, gerne skulle få lidt mere hjælp af hans venner i rødtm således vi forhåbentlig kan sætte styrkeforholde på plads.
Vil LFC gerne vinde, må man håbe, at de i går fulgte den lektion, der blev givet i Manchester! Vel sagtens det mest formstærke hold p.t. i Europa. Og her tænker jeg ikke kun på C. Ronaldo. Hele holdet viser endog meget høj klasse.
Spændt på hvad I kan, THE TOFFEES – god kamp!
Hey Toffie, vil bare lige understrege jeg er Chelsea mand og ikke et rødt menneske… men objektiv må man være…. Torres på tavlen 🙂
Halløj i røde mennesker.
Med fare for at udsætte mig selv for total hån efterfølgende, må jeg lige påpege at Torres ikke får en scoring sat ind i dette lokalopgør.
Tværtom vil man opleve en stak utilfredse Liverpool fans, der nok en gang vil begynde at diskutere om klubben skal sælges/købes eller en tredje mulighed, når EVERTON forlader Anfield med en 2-1 sejr.
Men god kamp.
En blå ildsjæl
og Torres på tavlen.