Når musik gør en forskel

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-THC2_.jpg

På dagen efter et charmeforladt MTV-cirkus var i København og man derfra kun kunne blive overbevist om at tidens populærmusik i bedste fald er betydningsløs, i værste fald stendød, sender vi herfra opmærksomhed til en tid, da dette langtfra var tilfældet. The Clash, historiens måske allerbedste og mest udfordrende rockband, har netop fået udsendt en box med samtlige dets singler + B-sider. Over få år gennemgik Strummer, Jones, Simonon og Headon en fælles musikalsk rejse, der hørt udfra disse singler fremstår superimponerende i sin kvalitet og udviklingsspeed. Fra tidlig punk over rocknroll, soul, ska, reggae, tidlig hip-hop var The Clash aldrig det mindste bange for at blande fremmede stilarter og farver ind i eget udtryk. Det kom der som oftest stor, berigende musik ud af, hvilket til overflod kan høres på boxens 19 (!) nedenstående singler.

Personlig top-5 over The Clash-singler:
1. London Calling
2. White Man In Hammersmith Palais
3. Complete Control
4. Bankrobber
5. The Magnificent Seven

Et mini-interview med Mick Jones og Paul Simonon:
http://music.guardian.co.uk/rock/alexispetridis/story/0,,1937710,00.html

Ian Brown, Bernard Sumner, Bobby Gillespie, etc. vælger favorit The Clash-track:
http://music.guardian.co.uk/rock/story/0,,1934098,00.html

En fuld-stjernet anmeldelse af The Clash The Singles-boxen:
http://music.guardian.co.uk/rock/reviews/story/0,,1932275,00.html

Disc: 1
1. White Riot
2. 1977

Disc: 2
1. Listen
2. Interview
3. Interview
4. Capital Radio

Disc: 3
1. Remote Control
2. London’s Burning
3. London’s Burning (live)

Disc: 4
1. Complete Control
2. City Of The Dead

Disc: 5
1. Clash City Rockers
2. Jail Guitar Doors

Disc: 6
1. White Man In Hammersmith Palais
2. Prisoner

Disc: 7
1. Tommy Gun
2. 1 2 Crush On You

Disc: 8
1. English Civil War
2. Pressure Drop

Disc: 9
1. I Fought The Law
2. Groovy Times
3. Gates Of The West
4. Capital Radio Two

Disc: 10
1. London Calling
2. Armagideon Time
3. Justice Tonight
4. Kick It Over
5. Clampdown
6. Card Cheat
7. Lost In The Supermarket

Disc: 11
1. Bankrobber
2. Rockers Galore… UK Tour
3. Rudie Can’t Fail
4. Train In Vain

Disc: 12
1. Call Up
2. Stop The World

Disc: 13
1. Hitsville UK
2. Radio One
3. Police On My Back
4. Somebody Got Murdered

Disc: 14
1. Magnificent Seven
2. Magnificent Dance
3. Lightning Strikes
4. One More Time
5. One More Dub
6. Cool Out
7. Magnificent Seven
8. Magnificent Dance

Disc: 15
1. This Is Radio Clash
2. Radio Clash
3. Outside Broadcast
4. Radio 5

Disc: 16
1. Know Your Rights
2. First Night Back In London

Disc: 17
1. Rock The Casbah
2. Long Time Jerk
3. Mustapha Dance
4. Red Angel Dragnet
5. Overpowered By Funk

Disc: 18
1. Should I Stay Or Should I Go
2. Straight To Hell
3. Inoculated City
4. Cool Confusion

Disc: 19
1. This Is England
2. Do It Now
3. Sex Mad Roar

17 tanker om “Når musik gør en forskel”

  1. Når Musik gør en forskel

    Under udpakningen af Love Shop-samlingen efter flytning fra Aalborg til Fredericia, faldt jeg over et par koncertanmeldelser. Anmeldelserne er fra den hedengangne tid, hvor det største problem var om LS nu spillede “På Viborgvej” til næste koncert.

    En af anmeldelserne fra Ekstra Bladet den 10. maj 2003 skriver Henrik Queitsch

    “Gåsehuden rejste sig straks – kroppen kan man som bekendt ikke argumenter imod – og lagde sig ikke et sekund i løbet af de næste par timer”

    Og han fortsætter:

    “Jeg er glad for at jeg oplevede premieren på turneen, for eller havde jeg om et par dage, når alle detaljerne er på plads, sku været nød til at opfinde en syvende stjerne”

    Det er jo ikke fordi at jeg ikke er glad for det, de tidligere LS’er laver nu. Men jeg har det stadig sådan at de er tidligere LS’er.

    Anmeldelse fra Aalborg stiftstidende marts 1998;

    “Det var en intim koncert, der giver anmelderen lyst til at æde alle de roser han har smidt ud på mere eller mindre obskure foretagender”

    “Det var i sandhed en formidabel torsdag aften”

    Under sorteringen af LS singlerne kom jeg til Copenhagen Dreaming med Langebro. Den har man vel drukket et par gin tonic til – fantastisk nummer.

    Nå, men det der bekymrer mig er at noget så smukt skal ende så tamt; hvis det skal slutte, skal det da slutte på toppen, for mig vil det være ægte Love Shop vis. Så jeg ser frem til det sidste skrald af en koncert på den gamle hjemmebane i Pumpehuset. Jeg skal nok grave nogle af de gamle Love Shop-disciple frem, hvis I graver jer selv frem.

    /trash

    PS. Igen fra Aalborg Stiftstidende, for lige at retfærdiggøre dette opstød med henvisning til bloggens overskrift.

    “Love shop er et band, der sagt med en nedslidt kliche, fan’me gør en forskel”

  2. Nå, men så kan jeg fortælle at jeg netop er hjemvendt fra koncert med det engelske 1977 London punkband The Lurkers. Det var sgu meget godt, og Loppen var da næsten fyldt.

  3. og…. MEGET OFF TOPIC i det her tilfælde, men må bare ud med det…
    har fået to billetter til Cohen filmen d. 19/11 i Empire Bio kl. 17:30

    glæder mig helt vildt!!!!!

  4. Jo, men er der nogen der har sagt at det nye er noget shit? Bruges der tværtimod ikke megen tid her på at anbefale og lovprise nyere ting? Det synes jeg.

  5. For en god ordens skyld: Jeg kan rigtig godt lide The Clash og Gasolin’ (er den indledende guitarsolo på “Complete Control” fra live-albummet ikke temmelig Beckerlee’sk?) og mange andre hæderkronede rocknavne.

    Det er kombinationen af udsagnene “Her er noget nyt, og det er noget møg” og “Her er noget gammelt – se, dengang…”, der får advarselslamperne til at blinke hos mig.

  6. The Clash er blevet classic rock og dømt til evig re-packaging og coverhistorier i MOJO og Uncut. Der er også en ny Joe Strummer biografi på vej i god tid til julehandlen. Musikken bliver naturligvis ikke dårligere af det.

  7. Det er vel det samme med den store interesse for Gasolin’ der kører pt. Det er vel også bare fordi lortet holder og er genialt, måske endda tidsløst.

  8. The Lonely Lover har ret. Man hører ikke som her The Clash fordi man længes tilbage til 1979 eller deromkring, men fordi deres musik har en vitalitet der siger spar 2 til næsten hvadsomhelst. Dat ain’t nostalgia.

  9. Jens har vel egentlig ret i at der i tiden er en tendens til at alt hvad der er 5 min. gammelt er fortid, og taler man om det er man nostalgisk, og det er et fy-ord! Det må man virkelig ikke være, der går rent Larsen i den.

    Mht. The Clash behøver det jo ikke at være nostalgi. Jeg er sikker på at musikken stadig sparker benene væk under flere mennesker når det høres igen og igen, på den måde er der ikke dømt nostalgi, men gammel kærlighed (der aldrig ruster). Nostalgi er længsel efter gamle dage, og jeg tror da ikke at f.eks. Jens længes tilbage til dengang der var et band der hed Næste Uges Tv.

  10. og vil lige sige, jeg er et ungt menneske og vil da gerne købe Clash boxen….

    er sådan et dejligt musikoffer. kan li min generationsmusik og da jeg samtidig blev flasket af op af mine forældre som spæd med deres musik er jeg også til meget af deres.

    et skønt sted af stå – the best from both worlds.

  11. så ikke showet og lyder heller ikke som om jeg gik glip af noget.

    Eneste R’n’B kunstner jeg rigtig følger i dag er Timbaland. synes han er et friskt pust da han ikke er blot endnu en hårdtrappende gangster men formår at være original på sin egen måde. se blot hans arbejde for og med Timberlake og Furtado.

    synes slet ikke MTV awards har den effekt den en gang havde. faktisk få award shows der har efterhånden. og free your mind prisen er til grin. symes tit der er folk der fortjener den langt mere, end jeg vnder den tre ud af fem gange hr. Bono… oki overdriver nok men overdrivelse fremmer forståelsen.

    men Clash lyder da nice 🙂

  12. Ang. tese 1 & tese 3:

    Når en ikke helt ringe film som f.eks. Apocalypse Now genudsendes på DVD, er det så nostalgi? Og når svensk TV sender en dokumentar om Man Ray, er det så også kun selvsamme triste fænomen? Jeg synes det slet ikke. Er det ikke en lidt for tids-facistoid holdning, at betegne alt der ikke er “nu” som nostalgi?

    Hvis en ikke helt ny film, plade, bog, whatever kun har en værdi som eksponent for den tid den udsprang af, ja, så lad os bare kalde det nostalgi. Men i et tilfælde som f.eks. her The Clash, et i bedste forstand tidsløst band, hvis musik kan høres og bruges på så mange andre fine måder, synes jeg der er tale om noget helt andet og mere langtidsholdbart – vi kunne kalde det kunst:-)

    Det vigtige ved denne box-udgivelse er ikke hvor mange og hvem der vil købe den, men at nogle banebrydende singler, der var med til at forme den tid vi lever i, nu igen er tilgængelige i deres oprindelige form.

    Ved godt ovenstående er højtravende ord, men synes ikke udtryksformen rocknroll fortjener at blive gjort til et tarveligt spørgsmål om her og nu, i henhold til egen relevans.

  13. ad tese 1: Nemlig! Lad os snart i denne blog kunne læse om en aktuel musikudgivelse, der ikke primært er et opkog af bestemte musikalske strømninger fra De Gode Gamle Dage.

    ad tese 2: Den mest geniale måde at spise kritik på er ved at sige, at man bakker op om den. Da jeg selv stod foran snurrende tv-kameraer i Udenrigsministeriet, sagde Per Stig, at han bakkede helt op om min underskriftsindsamling (der også kritiserede den danske regeringsfremfærd). Da var jeg mundlam!

    MTV spiser på tilsvarende vis samfundskritikken ved at gøre den til del af en pakkeløsning.

    ad tese 3: Hvis ikke denne single-boks-udgivelse er nostalgi, hvad er det så? Unge mennesker vil ikke købe denne single-boks som en indføring i The Clash og deres musik. Målgruppen er sådan nogle halvgamle nisser som os, der også hørte dem, da de stadig eksisterede.

    Den bedste måde at holde musikken fra The Clash i live på er (synes jeg) at lade sig inspirere af dem i sin musik – enten ved fremføre egne versioner af deres numre eller ved at skrive ny musik, der er inspireret af dem.

    Der er ingen fare for at The Clash bliver glemt. Dertil var de for stort et musiknavn dengang – og for god en indtægtskilde for Sony Music i dag.

  14. Top 5:
    London Calling
    Clash City Rockers
    Bankrobber
    Rock The Casbah
    Train In Vain

    jo, det var et orkester med en mening om tingene, noget utrendy gøgl.
    Know Your Rights!!!!!!!

  15. Tese 1: Enig, den faldgrube er altid en fare.

    Tese 2: MTV kører igennem med Free Your Mind-world-awareness, altimens der med sikker hånd vises den ene intetsigende men kvindeundertrykkende hiphop/R&B-video efter den anden – det hænger bare ikke sammen.

    MTV vil aldrig være først med nogetsomhelst igen, men de skal nok følge efter, når og hvis der er penge i lortet.

    Hvornår kommer der et nyt heftigt ungdomsoprør, der også tager sig tid til at sige fra overfor den glatte, overfladiske, patroniserende MTV-måde at blive talt ned til på?!? It’s kinda overdue…

    Tese 3: Der er én kæmpe forskel: U2 eksisterer stadigvæk som band. Hvis The Clash skal holdes i live i offentlighed – og det fortjener vi alle – kan det kun ske med udsendelse af ældre materiale. U2 har så mange andre muligheder.

    Synes ikke det er nostalgi, dertil er indholdet alt for suverænt og relevant. Og en faktuel pris på omkring 24. kr pr. single er da ikke slem?

    Udover det er det da for fedt – for de mange der ikke har de gamle vinyl-udgaver – her endelig at kunne høre singlerne præcis som de kom, med A- og B-sider i udtryksbestemt sammenhæng.

  16. The Clash er også blandt mine personlige favoritter, men alligevel… Her er tre teser:

    1. Der er en fare for at ende som dem, der er en generation ældre end os. D.v.s. dem, der begyndte at høre rockmusik i tresserne, synes at det gik ned ad bakke sidst i halvfjerdserne for til sidst at ende i det rene larm og derfor sætter Grateful Dead på den gamle grammofon for at få ro og trøst.

    2. MTV er ikke en strømpil for den interessante populærmusik. Engang var der mere “anderledes” musik på MTV, men det er godt nok ved at være længe siden.

    3. The Clash hævdede at være et antikapitalistisk orkester og var det måske også. Men hvorfor er det bedre at udsende denne dyre box (30 pund i Storbritannien, 500 kr. herhjemme) end at f.eks. U2 udsender en “Greatest Hits”? I begge tilfælde er der tale om materiale, som for størstedelens vedkommende allerede er tilgængeligt. Man betaler dyrt for indpakningen og nostalgien.

  17. Ahhh ja, jeg har just bestilt den – på play.com kan den erhverves for den nette som af 380 inkl. levering….

    Og mht MTV Awards, jeg vidste det jo på forhånd, men spørger stadig mig selv utallige gange her til formiddag, hvorfor jeg valgte at tilbringe en aften foran fjernsynet….når jeg NU GODT VIDSTE, at det ville blive en gang klappenpåryggenhvorervinoglekanonsejehiphoppere……osv bras!

Skriv et svar