En aften i Randers

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MartinHall.jpg

Jeg havde vundet en plads på gæstelisten til DRs Trax-gallakoncert, der fandt sted i Ridehuset i Randers i går aftes. DRs Big Band var husorkester for hele koncerten.

Powersolo, der indledte aftenen, var det nærmeste, man kom på et lokalt indslag. De spiller tøfrock, som de selv synes er morsom. Når Powersolo glemmer at fjante og faktisk har det sjovt med at spille, opdager man, at de faktisk er en tight lille trio. Med et big band i ryggen var de dog ved at drukne i lyd, og Dorte fra ligeledes delvist lokale Hush kom på scenen for at deltage i dukkerten.

Martin Hall dukker op på danske spillesteder med et murmeldyrs lave frekvens, så det var faktisk ham, der fik mig til Randers. Fire numre blev det til – først et disharmonisk nummer på tysk, “Verschwenden”, så en udgave af “Moon River” hvor han for vild i den korte tekst, en udgave af et nummer fra Random Hold sammen med operasangerinden Andrea Pellegrini og så, til sidst, en swingudgave af “Brainwashed”, hvor det hele omsider gik op i en højere enhed.

Infernal forsøgte sig først med regulær jazz (Line Rafns stemme er dog for pæn og flad), men i sidste nummer lykkedes det ved hjælp af big bandet til at løsne gevaldigt på tæppebankeren, så et Infernal-nummer fremstod som et swingende bud på Philly-soul á la 1974. Pludselig dukkede Clemens Legolas Telling op og rappede; heldigvis forstod jeg ikke et ord af teksten. Mandens flow er der dog ikke noget i vejen ved.

Og endelig Natasja flankeret af Ms. Mukupa. Her druknede dancehall-bestræbelserne alt for ofte i big bandets messingsuppe, men vi fik dog en interessant ragga-udgave af Anne Linnets “Smuk og dejlig”.

Så var det slut. Og så alligevel ikke, for Jesper Dahl fra Hillerød var aftenens forud annoncerede overraskelse. Landets måske bedst kendte rapper kan stadig ikke overbevise mig om at han har været havnearbejder, men mange andre var glade for den der med havnen, så den fik vi, inden der blev lukket op for den ga(m)le pose. Hvis jeg skal vælge mellem Jokeren og Clemens, vælger jeg nok alligevel sidstnævnte.

En aften, der var alle pengene værd. Det er altid interessant at opdage, hvad Martin Hall har fundet på – nogle gange lykkes det, andre gange (som denne) ikke helt, atter andre slet ikke.

Med priser på 20 kr. for en lille sodavand og øl, der var dyrere end det, var der ingen risiko for at komme hjem i en brandert.

Og billedet? Det viser et udsnit af Martin Hall, den ældste bygning på West Virginia University i USA.

3 tanker om “En aften i Randers”

  1. Min kommentar var faktisk også ment sarkastisk, kære Pastor. Men hvis den blev misforstået (hvad jeg ikke er helt sikker på), beder jeg hermed om syndsforladelse.

Skriv et svar