Dagens 40-års…

Så kommer den endelig, Joy Division’s Closer. To måneder på dagen for Ian Curtis’ selvmord udgiver Factory Records 18. juli 1980 de ni numre, der vil stå som hans egen gravtale, som Joy Division’s andet album. Et værk så resigneret og nedtrykt, det i lytterens bevidsthed helt naturligt bliver sangeren selv, som ligger der i centrum på coverets dødstableau. Men samtidig et album, hvis fastfrosne afklarethed vil holde Ian Curtis levende og lysende som et fyrtårn, også for kommende generationer. Bemærkelsesværdigt hvor godt dette album har holdt sig. Ofte ældes musik stilmæssigt nådesløst, når det har stået toneangivende i sin samtid. Men Closer synes hævet over så ærgelig en naturregel. Og Joy Division, der dengang i 1980 var undergrund, står i dag så mytologiske, det kan være meget svært at huske, de engang bare var…et band. Closer er det bands endegyldige farvel, der nægter at dø.

Skriv et svar