I vistnok 1987 overværede denne side bandets udenfor-Oklahoma-livedebut i et lille men alligevel mere end halvtomt telt på Roskilde. Der var små voodoo-dukker cementeret fast på elektriske guitarer og sangtekster a la “I want my own planet / the human race – I can’t stand it” tilsat vild musik, fra deres tidlige plade med et coverbillede af et hestekranie dækket i spaghetti og æggeblommer. Yep, det har været en lang og mærkelig rejse for The Flaming Lips, der i aften spiller, nu som en slags syrede undergrunds-showstjerner, på Plænen i Tivoli. Ved ikke om der er stor grund til at dukke op, da lyden i Tivoli altid er kriminelt lav. Og forsanger Wayne Coyne iført kaninører og kæmpeballon er naturligvis bedst i følgeskab med hørbar Flaming Lips-musik.
3 tanker om “De ville have deres egen planet”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Kære Trabant. Du skulle have været med mig på Haldern Pop festival i Tyskland i den foregående weekend, så havde du fået både Iron & Wine og The National, og Flaming Lips, og Fleet Foxes, og Guilletmots, og Okkervil River, og Joan as Police Woman, og god øl alt sammen på en festival. Dog ingen Sigur Ros 🙁
Det er jo meget præcist min ferieweekend i storbyen du beskriver dér. Iron & Wine var kriminelt ringe, eneste højdepunkt var 2 af de 3 akustiske numre til sidst. Flaming Lips var også et flop, Wayne Coyne havde ingen stemme og lyden kunne knap spille en telefonboks op. Mine fingre er virkelig storkrydsede for at Mercury Rev og Sigur Ros gør deres i aften (alt det andet er bare fyld) og så kan The National vel næsten ikke gøre det andet godt på mandag.
Velkommen tilbage, blog.
Hvis Tivoli ikke er et besøg værd, er Vega det, når Cut Copy i aften kommer forbi med deres retoucherede elektropop.
I det hele taget en fantastisk weekend i byen, hvis man forlængede den med Iron & Wine i går og The National mandag. Jeg ser i hvert fald frem til Beatday-koncerter med Guillemots, Sigur Rós og særligt Fleet Foxes, der ligesom Cut Copy står for et af årets mest interessante album. Til mine ører.
Namedrop over.