Ikke rocknroll, ikke fodbold. Men en sørgelig og tankevækkende nyhed. Den kinesiske floddelfin, baiji, er i dag den 8. august 2007 (der forresten er præcis 1 år inden starten på OL i Beijing) blevet erklæret for uddød. Det er det første store pattedyr i 50 år, der har lidt denne skæbne. Floddelfinen var tilmed noget så enestående som en ferskvandshval og den sidste art i sin familie.
Floddelfinen blev et offer for Kinas hastige industrialisering. Den var afhængig af sin følsomme sonar (man kan ikke se længere end nogle få centimeter frem i Yangtze-floden), et rent vandmiljø og muligheden for at svømme i fred og kunne derfor ikke leve med den voldsomme støj, den lige så voldsomme forurening og de mange fiskenet på den efterhånden stærkt befærdede Yangtze.
Floddelfinerne kommer aldrig tilbage.
Jeg nåede aldrig at få set en floddelfin selv, men jeg hørte første gang om floddelfinen i 1993 til et foredrag med salig Douglas Adams, der havde skrevet bogen Last Chance To See om truede dyr. Jeg husker især hans beskrivelse af forsøgene på at lave en lydoptagelse af floddelfinens sprog. BBCs lydmand skulle lave en improviseret undervandsmikrofon ved brug af et kondom – som den ikke-kinesiskkyndige Adams så blev sendt ud for at købe. En meget morsom rejseskildring, men mellem linjerne stod det helt klart, hvor bekymret han dengang var.
(Hvordan ville det mon føles at være det sidste menneske?)
Det Sidste Menneske… man ville blive sindssyg over tanken tror jeg.
og lyder godt nok sørgeligt og hamrende ironisk over måden de opdagede delfinen var uddød på.
Ganske tragisk.
Det groteske er, at den kinesiske floddelfin levede lige midt i verdens folkerigeste land – og at alle vidste, at den var ved at forsvinde, men ingen gjorde noget, før det var for sent. Man opdagede, at floddelfinen var uddød, da man ville indsamle de sidste eksemplarer for at fragte dem til en beskyttet sø.
Trist beretning, Pastor!
Det sidste menneske? Troede et øjeblik den skæbne var min, under en TV-jubelreportage i weekenden fra Langelandsfestvalen…
Ja, så sandeligt en sørgelig nyhed, men så er der også alle de andre dyrearter der uddør, uden opmærksomhed og uden at vi måske nåede at opdage dem.
Følelsen af at være det sidste menneske? Ja, mon ikke uvisheden om, om man overhoved er det sidste menneske ikke ville give visse problemer? For hvis man var den sidste, hvad er formålet så? Og hvis man så ikke var den sidste alligevel, har man se en forpligtigelse over for arten og forsøge at reproducere sig?