Der er et lys som aldrig går ud

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-TQID.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-E2.jpg

Og et sådan lys er The Queen Is Dead, The Smiths’ 3. studiealbum, der blev udsendt d. 16. juni for 20 år siden. Morrissey og Johnny Marr synes begge bedre om efterfølgeren, Strangeways Here We Come, men for de fleste er det denne plade, der igen og igen nævnes som et af hovedværkerne indenfor moderne britisk musik. Det er her Johnny Marr peaker, både som arrangør, overlegen sangskriver og stildannende guitarist. Og her Morrissey for alvor får bugt med manererne og synger sig op i mesterklassen. The Smiths var så fænomenalt produktive i denne periode, at pladens oplagte hit, “There Is A Light That Never Goes Out”, aldrig nåede at komme ud på single. For allerede i starten af juli, altså en lille måned senere, udsendtes istedet det helt nye track “Panic”, heller ikke ligefrem nogen dårlig sang. Den historie er meget sigende om et band, som konstant bevægede sig med en fart og kreativ intensitet, der forekom hæsblæsende. Og som havde sin høje pris. Kun godt et år efter den kollektive triumf med The Queen Is Dead var det hele forbi for The Smiths, der meget tidligt blev ofre for de misforståelser, ego-sammenstød og personlige forskelle, der før eller siden æder alle store bands op indefra.

THE QUEEN IS DEAD

(Oh ! Take me back to dear old Blighty,
Put me on the train for London Town,
Take me anywhere,
Drop me anywhere,
Liverpool, Leeds or Birmingham
But I don’t care,
I should like to see my…)

I don’t bless them
Farewell to this land’s cheerless marshes
Hemmed in like a boar between arches
Her very Lowness with a head in a sling
I’m truly sorry – but it sounds like a wonderful thing

I said Charles, don’t you ever crave
To appear on the front of the Daily Mail
Dressed in your Mother’s bridal veil ?
Oh …

And so, I checked all the registered historical facts
And I was shocked into shame to discover
How I’m the 18th pale descendant
Of some old queen or other

Oh, has the world changed, or have I changed ?
Oh, has the world changed, or have I changed ?

Some 9-year old tough who peddles drugs
I swear to God
I swear : I never even knew what drugs were
Oh …

So, I broke into the palace
With a sponge and a rusty spanner
She said : “Eh, I know you, and you cannot sing”
I said : “That’s nothing – you should hear me play piano”

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But when you’re tied to your Mother’s apron
No-one talks about castration
Oh …

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
Like love and law and poverty
Oh, these are the things that kill me

We can go for a walk where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But the rain that flattens my hair …
Oh, these are the things that kill me

All their lies about make-up and long hair, are still there

Past the Pub who saps your body
And the church who’ll snatch your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb

Past the Pub that wrecks your body
And the church – all they want is your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb

Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely

© Morrissey

8 tanker om “Der er et lys som aldrig går ud”

  1. De af os, der ikke kommer til Roskilde kan stadig opleve Morrissey’s festival sæt anno 2006. Mozzer’s koncert fra Pinkpop festivalen tidligere på måneden blev sendt på Hollandsk TV, og alle numrene kan downloades her i fin videokvalitet:

    http://www.ateaseweb.com/mb/index.php?showtopic=93459

    Jeg er nu ved at have det hele hjemme, men jeg synes faktisk det virker lidt halvkedeligt … Der er ihvertfald ikke helt den samme nerve som for 20 år siden. Mindre kunne ellers også sagtens have gjort det, men virker det ikke som en noget rutinepræget præstation? Var han mere oplagt i Malmö i foråret?

    Sætlisten:

    1. Panic
    2. First Of The Gang To Die
    3. The Youngest Was The Most Loved
    4. In The Future When All’s Well
    5. I Will See You In Far Off Places
    6. Girlfriend In A Coma
    7. Let Me Kiss You
    8. I’ll Never Be Anybody’s Hero
    9. Ganglord
    10. You Have Killed Me
    11. At Last I Am Born
    12. To Me You Are A Work Of Art
    13. I Just Want To See The Boy Happy
    14. How Soon Is Now?
    15. Irish Blood, English Heart

  2. Morrissey på Orange. Hvorfor skal man udsættes for sådan en morgen… Det er en forfærdelig morgen, suk. Alt hvad jeg frygtede er gjort til en realitet. Åh gud. Nå, men jeg må være glad for, Jens og Moz ikke spiller samme tid igen. Det var ganske slemt sidst. Jeg måtte gå i ekstra-nummeret med Moz, for dernæst at løbe gennem mudder og komme over til Jens. Det skal ikke ske i år og det letter mit hjerte.

    God lørdag til alle.

  3. Jeg har lavet et lille klip fra en bootleg fra en koncert fra Irvine Meadows, Laguna Hills, Califonien, den 28. August 1986, der på enestående vis dokumenterer hysteriet omkring The Smiths dengang for 20 år siden:

    http://www.megaupload.com/?d=61DPCYZO (vent de obligatoriske 45 sek., luk det vindue der popper op og klik på linket bagved)

    Hengivne fans har under hele koncerten forsøgt at komme op på scenen, men er blevet holdt tilbage af aggressive sikkerhedsfolk, der tager særdeles voldsomme metoder i brug for at holde situationen bare nogenlunde under kontrol. Morrissey udbryder på et tidspunkt under koncerten: “I hope that the security don’t ruin your night too much, but I’m sure that they’ll do their best… never mind, they’re outnumbered…”

    Vi kommer ind i slutningen af det første ekstranummer – det instrumentale Money Changes Everything. Da bandet ser endnu et tilfælde af brutal fremfærd mod tilskuerne, udbryder en forfærdet Morrissey spontant “Oh God!”, mens Johnny følger op med “Neanderthals, fucking idiots, these guys!”. Koncertens sidste nummer I Know It’s Over går derefter i gang. En trediedel inde i mummeret skriger Morrissey til en udsmider: “Jesus Christ! Don’t be so stupid! Leave him alone, you stupid idiot! Leave him!”, hvorefter han unafægtet fortsætter sangen – i sandhed et gribende øjeblik! Hele nummeret igennem hører man fans komme op på scenen efterfulgt af deres skrig af smerte, når de bliver fjernet igen.

    PS. Jeg skylder vist at sige at jeg forlængst er kommet over min teenage-forvirring, og i dag (i hvert fald set udefra) har fuldstændig check på tilværelsen 😉 Desværre kom jeg aldrig selv til at opleve The Smiths live 🙁

  4. ENDELIG!!!
    Roskilde har set lyset! Morrissey skal spille på Orange!!!
    Fredag (kl 19:00).
    Jens U og der Helden spiller på Odeon 14:30 lørdag!

  5. Utroligt, at det virkelig er 20 år siden … Jeg var 19 år, en stor teenage-dreng, der var ved at lære at leve det uhyggeligt komplicerede voksenliv. Jeg havde været ret vild med the Smiths, siden første gang jeg hørte This Charming Man, men med TQID var det anderledes. Sangene handlede jo om mig! I Know It’s Over, Never Had No One Ever og The Boy With The Thorn In His Side etc. udtrykte jo så præcist og nøjagtigt den usikkerhed, ensomhed og længsel, som jeg følte jeg følte så stærkt på det tidspunkt i mit liv. Ingen andre plader har jeg lyttet så meget til som denne, liggende i mørket, håbende på at jeg dog blot ville møde et menneske – dreng eller pige, det var underordnet, der følte ligesom jeg. I dag, hvor jeg er dobbelt så gammel, kan det synes latterligt og pubertært, men jeg får stadig kuldegysninger, når jeg hører denne plade. For mig var TQID ikke en milepæl i nogensomhelst musikhistorie, men en milepæl i mit liv.

    The boy with the thorn in his side
    Behind the hatred there lies
    A murderous desire for love
    How can they look into my eyes
    And still they don’t believe me ?
    How can they hear me say those words
    Still they don’t believe me ?
    And if they don’t believe me now
    Will they ever believe me ?
    And if they don’t believe me now
    Will they ever, they ever, believe me ?
    Oh …

    The boy with the thorn in his side
    Behind the hatred there lies
    A plundering desire for love
    How can they see the Love in our eyes
    And still they don’t believe us ?
    And after all this time
    They don’t want to believe us
    And if they don’t believe us now
    Will they ever believe us ?
    And when you want to Live
    How do you start ?
    Where do you go ?
    Who do you need to know ?

    © Morrissey/Marr

  6. hvilken uhørt produktivtet der klædte The Smiths og hvilket uhørt højt niveau der prægede deres respektive udgivelser, det er ikke mange fillers der er sluppet igennem Marr & Morrisseys falkeøje…Og selvom Meat Is Murder, altid har været min helt egen favorit Smiths album, så må man anerkende The Queen…som en milepæl inden for moderne britisk musikhistorie..Mozzers vid, lyrik og stemme er i fuldt flor og…gisp..så unge Johnny Marr fremfører melodier og magisk fingerspil, så han ganske fortjent står som sin generations ubestridte melodimager…

  7. “Og hvis vi kører galt i benzin…………” havde vist heller ikke set dagens lys uden “There’s a light……”

    Tak for dem begge!

    .

Skriv et svar