Den sorte aften i Lyon

_____intet_navn_____356267i

Kl. 22.40 er det præcis 25 år siden Preben Elkjær Larsen skød Danmark ud af den forbandede EM-semifinale mod Spanien, på sit straffespark over mål. Ingen grund til at falde i staver over det i aften, hvor netop Spanien igen er med i en højprofileret semifinale, denne gang i Confederations Cup nede i Sydafrika, på Free State Stadium i Mangaung/Bloemfontein (ja, det hedder det altså). Og mod overraskelsen USA skal det blive til endnu en finaledeltagelse for Europamestrene, for hvem Fernando Torres stadig jagter sin 4. scoring i turneringen. Det Dejlige Menneske var iøvrigt godt tre måneder gammel på tidspunktet for billedet ovenfor, hvor vores Elkjær hovedrystende af ærgelse forsvinder alene ud i den franske nat med sine smadrede shorts.

Spanien-USA, i aften, kl. 20.30, Canal+/SV1

10 tanker om “Den sorte aften i Lyon”

  1. ..og i morgen er det 17 år siden, at det ikke endte med et par hullede bukser, men et huttelihut…

  2. Apropos musikken fra dengang – er her til formiddag faldet over denne netstation: http://www.radionigel.com/

    Jeg har nu lyttet til den i 40 minutter indtil videre, og de har endnu ikke spillet et nummer jeg ikke brød mig om. Hovedvægten er selvfølgelig lagt på New Wave og alternative fra 80’erne.

  3. Boklund, så selv den kamp på en spansk bar nede i Menton i Sydfrankrig. Da Elkjær brændte låste barens uhm…grandvoksne landlord bagfra mit hoved i sin arm og gav sig jublende til at hoppe op og ned. Ikke sjovt. Kunne ha’ skudt ham i det øjeblik. Skulle have været til Spanien for første gang et par dage efter, men det blev lagt ned efter den satans aften. Landsholdet betød noget helt andet for os alle dengang.

  4. Tillykke til dem på den anden side af Dammen.

    Billedet af Preben er et af de stærkeste billeder på uforløste danske drengedrømme. Så tæt på den finale, og alligevel…

    Husker tydeligt hvordan jeg som vordende 15-årig sad i et sommerhus i Ordrup pr. Fårevejle med min kammerat og hans familie, og så Elkjær brænde. Det var på en måde absurd i sig selv. Elkjær – Målkjær – kunne da ikke brænde!

    Men det kunne han…. og det gjorde han. Exit danmark, og 2 år senere var det atter Spanien, der skrev det sidste kapitel i et endnu større dansk eventyr.

    Men for satan, det var tider. Alting var ikke bedre dengang – faktisk var det meste værre end det er i dag. Men landsholdsfodbolden og musikken var!

    Tja, når nu Jens ikke ville falde i staver måtte jeg jo træde til…

Skriv et svar