21 tanker om “DileMma”

  1. Jeg var i Parken, og synes, at bandet virkede meget veloplagt.! Dave Gahan er en unik frontman og har en suveræn stemme, som trængte godt igennem denne juni aften i Parken – ligesom det generelle lydbillede var ganske udmærket. Om de spiller i Parken eller på et mindre og mere intimt sted, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at være tilstede til fællessang – 100% DM 🙂 Men de er altså nu engang rykket op i musikkens superliga, og er blevet store nok til at spille stadion-koncerter. Den/det eneste jeg savner, er Alan Wilder, som havde meget mere end en afgørende finger med i studiet, og dermed satte sit præg på melodierne og arrangementerne. Og så var der altså noget mere kult-agtigt over setup’et med tre mand bag synthesizere og én mand i front. Den nuværende opstilling er mere ‘kommerciel’ – og det er sikkert også denne ‘kommercielle fornemmelse’, som flere på denne side påpeger. -= dM =-

  2. ah Jens – kommentaren omkring det umoderne var skrevet med et glimt i øjet til nogle af kommentarerne her i tråden. 🙂

  3. Det er ikke umoderne, Bent M. – bortset fra en 4-5 personer her synes næsten hele verden at have været i Parken i går.

  4. Jeg var så håbløst umoderne at tage til koncert i parken i går. Og jeg var godt tilfreds. Det er den bedste DM-koncert ud af en 4-5 stykker, jeg har set inden for de sidste 10 år.

    Og lyden var endda acceptabel derfra, hvor jeg stod.

    Det er fuldstændigt rigtigt, at de bedste sange er fra 86-93, men de er også så gode, at jeg garanteret er med næste gang igen.

  5. Ikke en dårlig sætliste – stort set med fravær af sange fra før 86, med undtagelse af Fly On The Windscreen og Master & Servant. Som gammel DM-vrag savner jeg dog People Are People og Everything Counts, men hva’ fa’en…. man var der jo alligevel ikke. 🙂

  6. Jeg valgte nu at tage derind, og er godt tilfreds med helhedsindtrykket. Om end sætliste og optræden måske var for forudsigelig. Men – der bør rejse sig et folkekrav om et spillested, der kan huse de “store” navne. Lyden i Parken er så pivringe, at jeg ikke længere orker at tage til koncert derinde. Så hellere Unmack, Sommer, Nørlund og så videre en hverdagsaften på glimrende spillesteder som Gimle og Stars.

  7. Jeg droppede også DM denne gang – valgt fra koncertbudgettet i den hårde konkurrence mod bl.a. Morrissey og Roskilde….. et match som DM anno 2009 ikke kan leve op til.

    Og så er intimkoncert på Posten i Odense noget mere tillokkende end storskærm med DM i rungende betonkasse på Østerbro.

    DM kunne ellers også have været et bud til Orange Scene…..

  8. Nej, selvfølgelig skal vi ikke i alvor sammenligne DM, der har lavet de fantastiske ting, med så tarvelige navne. Er bare ærgelig over flammen for dem er slukket her. Aftenens setliste fra Parken apropos:

    1. In Chains
    2. Wrong
    3. Hole to Feed
    4. Walking in My Shoes
    5. It’s No Good
    6. A Question of Time
    7. Precious
    8. Fly on the Windscreen
    9. Little Soul
    10. Home
    11. Come Back
    12. Peace
    13. In Your Room
    14. I Feel You
    15. Policy of Truth
    16. Enjoy the Silence
    17. Never Let Me Down Again
    + + +
    18. Stripped
    19. Master and Servant
    20. Strangelove
    + + +:
    21. Personal Jesus
    22. Waiting for the Night

  9. Jeg springer også over i denne omgang. Udover det seneste albums mange kedelige sange, er det også irreterende at hele bagkataloget spilles i denne stadion-heavy-rock indpakning. skal injoy the silence være 12 minutter lang?

    1986-1993 er helt sikkert en guldperiode, men de første plader har nu noget fantastisk over sig. Ultra-albummet må heller ikke undervurderes. der er virkelig meget godt at komme efter.

  10. Lad os nu heller ikke være mere negative end godt er. Sammenligninger med Status Quo og Vikingerna er upassende. Ingen af de to navne har nogen sinde skrevet gode sange eller været nyskabende. Dét har Depeche Mode – og det er så ikke tilfældet mere.

    Jeg så Depeche Mode for første gang så sent som i 2006, og det var en god oplevelse. Jens roser gerne Bruce Springsteen, men hans seneste album er heller ikke på niveau med hvad han præsterede i storhedstiden (fra Born to Run til og med Nebraska). De fleste store navne bliver udtyndede udgaver af sig selv, når de skal lave nye sange, men i live-sammenhæng kan mange af dem endnu levere varen takket være deres bagkatalog og mange års rutine.

    Århus stadion (nu NRGi Park) kan næppe have så elendig en akustik som alle hævder er tilfældet med Parken, et sted jeg altid har søgt at undgå i koncertsammenhænge.

  11. Electropoppens Status Quo?

    Men hvad hvis man istedet kunne have oplevet DM i lidt mere inspirerende omgivelser, måske en amfiteaterlignende scene med højt til loftet, god lyd og udsyn til alle tilstedeværende? Det ville stå i befriende skarp kontrast til Parken-oplevelsens kz-lignende ind- og udslusningsmetoder, middelmådige udsyn samt miserable lydforhold. Er man da ikke efterhånden snart ude over, at 45000 mennesker skal betale boxen for at blive behandlet som slagtekvæg?!

    Til AC/DC måtte genierne i Parken efter sigende endda lukke for det kostbare vandtynde ølsalg midtvejs på aftenen. Man var simpelthen løbet tør for råvarer. Jamen, hvem skulle da også kunne have forudset, AC/DC har et tørstigt publikum? Amatører.

  12. Hmm Jeg gir dig ret Jens. Elsker de nævnte plader, men om jeg så fik gratis billet og taxabonner frem og tilbage mellem Valby og plænens græstæppe, så vil det p.t. tabe til den 116. genudsendelse af Inspector Morse på TV2 Charlie. DM virker efterhånden, som en postmoderne version af Vikingerne.

  13. Jeg ville skam også gerne have været der. Sidst jeg så dem var i ’88, og det både er og føles som noget tid siden.

    Du har ret i, at DM’s bedste periode netop er 86-93. Men når det så er sagt, synes jeg bestemt også, at der er lytteværdig numre både før og efter, hvis vi helt glemmer den forfærdelige debutplade. F.eks. denne her fra ’85: http://www.youtube.com/watch?v=4dBtfeoXM8I

  14. Jeg har i dag for anden gang takket pænt nej til Springsteen i Herning. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst, men fordi Thåström spiller samme aften i Helsningborg. Sådan er der så meget.

  15. Sidst Depeche Mode var i Parken føltes det som en langtrukken genudsendelse, Sounds of the Universe og årenes gang gør næppe noget til at ændre på det. Martin Gore synger et par sjælere, Andy Fletcher laver stadig ikke andet end, at stå og klappe lidt med og Dave Gahan har bar overkop omkring koncertens 5-6 nummer. Business as usual.

  16. Du har ret. Jeg mente med den overskrift bare, jeg ville ønske der havde været et dilemma omkring at skulle tage afsted eller ikke…

    Nej, det overraskende blege nye album er kun en ubetydelig fodnote til hele DM-historien. Og den skrives selvklart bedst fra 1986>1993. De syv års sange er også til enhver tid rygraden og sikre sidste halvdel i et DM-show.

    Vildt iøvrigt at 1993’s Songs Of Faith & Devotion Live tildels er indspillet i Forum i Kbh. Der var man tilstede, og selvom – eller måske fordi – Dave og co. på det tidspunkt var totalt i tovene, havde sangene en kant, der er væk på de nuværende æresrunder.

  17. Hvis du skulle have betalt for billetten, kunne jeg bedre have forstået dit dilemma. Sounds of the Universe er ikke så bemærkelsesværdigt et album, men det er på den anden side heller ikke hele historien om Depeche Mode.

  18. I mange år ville jeg have givet højre arm for at være tilstede ved et DM-show, hvor supersange som ‘Stripped’, ‘Never Let Me Down Again’, ‘Enjoy The Silence’, etc blev delt ud fra scenen…

Skriv et svar