DMA 07

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Puddel.jpg

Var der selv sidste år, fik vanen tro ikke lov at synge nogen sang og tabte 5 nomineringer. Men mit koncertbureau Beatbox’s efterfest var ikke kedelig. I aften går det så løs igen når Danish Music Awards sender TV med stort anlagt show fra KB-Hallen. Hvad synes I – DMA som vital fejring af dansk musik eller blot selvfedt branchefremstød? Et andet spørgsmål kunne være, hvor spændende selve konkurrencen om de priser bliver, når alle på forhånd ved at Nephew vinder igen og igen og igen og igen og igen og igen og?

DR1 – i aften kl. 20.00

14 tanker om “DMA 07”

  1. oki Iben, kvalitetsmusik:

    lige dem som

    Cohen, Bowie, Elton John, Cave, Suede, Manic Street Preachers, Sting/Police, Primus, The Killers, Bruce Springsteen, Rufus Wainwright, Jarvis Cooker og Marilyn Manson.

    så snakker vi ikke mere om min musiksamling (må da også indrømme jeg har noget Nirvana, George Michael, og Guns N Roses i gemmerne et sted i reolen) 🙂

  2. Jeg er mildt sagt heller ikke begejstret for DMA som sådan. Men jeg synes dog i år, er der var positive overraskelser. Newphew vandt kun fire priser, Thomas Helmig vandt ingen, og Peter Sommer fik endda også en pris – omend han dog havde fortjent flere. Af de bands/solister som er kommet frem efter årtusindeskiftet, er han efter min mening den, der har modersmålet mest i sin magt…

  3. Ikke nok med at selve konceptet er tarveligt og selvpromoveremde og i den grad en amerikanerhyldest. Jeg synes faktisk af også dækningen af det, især i år, er det værste, lige efter Rasmus Nøhr (med Tim Charistmasen på bas!!!!) og Simon Kvamm der lignede en fodboldspiller der havde scoret mål hver gang han eller de vandt. Det var så klamt at jeg var nødt til at sprede min galde per sms til venner og bekendte og drikke mig småfuld (nåede dog ikke op på Troels Triers niveau). Det værste er netop også at man ved hvem der vinder. Så forudsigeligt. Efterfølgende nominerer man så nogle der ikke ønsker prisen, bare for at vise den brede appel showet også har (jvf. nomineringen af Kim Larsen). Føj for satan!

  4. Ja, okay – enig martin…

    Kræsen var heller ikke det rette ord. Så jeg skriver: Hør Kvalitetsmusik Dr. Martin Dan!

  5. Ja, jeg tror nu, du er lidt kræsen Dr. Martin. Synes der findes en masse fede danske navne. Du skal bare grave lidt…Du kan snildt finde bedre musik end Jokeren… Feks. kunne du lytte lidt til Pluto eller Diefenbach – bare et forslag.

    Og Vermouth, tror ikke vi er vrede herinde – svarer bare på Jens’ spørgsmål omkring DMA…

    Og tilsidst bliver jeg nødt til at forsvare Nephew. Jeg kan sku lide dem…

  6. Du har ret Vermouth og set i et mere ædru syn, så synes jeg også jeg måske var lidt for revsende igår (sådan er det når man kommer fuld hjem og lige tænker… selvfede røvhuller.. oh well)

    men min holdning er dog ikke ændret overdrevet. Synes generelt der er en kedelig tendens på den danske scene.
    jo der er en række navne jeg godt kan li – Unmack, Hall, Skov, Brandt, Simpson, Nephew (men finder dem overvurderet trods alt), Moi Caprice, MEW. (oki tæller vi rapperne med Jokeren og LOC)

    hører da også en del af de nye navne på P3 og de lyder lovende men… ja, godt være det er fordi de ovenstående navne er rutinerede de har den effekt de har, men det er dem jeg vender tilbage til. der er mere kød på sangene. synes der er for få at de nye bands der virkelig lige har præcis DET. godt være jeg bare er kræsen 🙂

  7. Kedeligt og forudsigeligt show.

    Forstår slet ikke de overvurderede Nephew, men de sælger plader (og bøger og dvd:er) så de var klare vindere og sikre på maksimal eksponering i tv. Priserne til Teitur og Peter Sommer var vel egentlige overraskelser?

    Sjovt at se Mikael Simpson dele scene med Thomas Helmig – begge leveringsdygtig i professionel og ligegyldig lørdags underholdning. Ok, Helmig havde fat i noget der trods alt mindede om en pop-melodi. Respekt for dét.

  8. Hvor kommer dog alt den vrede fra?

    Jeg går udfra, at de fleste her på siden følger dansk musik grundigt. Hvis det er tilfældet, er det ikke ved DMA at man skal finde nye favoritter. Størstedelen af de ‘nye’ nominerede solister/grupper har længe rumlet et eller andet sted i undergrunden. For mit vedkommende har jeg hørt mange af navnene, da de var på vej frem, at jeg så samtidig har hørt en masse dansk musik, som måske ikke har fået en ærlig chance på P3, er et andet spørgsmål.

    Glæd Jer dog over den musik, som I lytter til derhjemme eller på koncertstederne.

    Hvad angår selvfedme, så er det jo en tendens i tiden, der på alle måder er med til at udstille konsumsamfundets overfladiskhed. Jeg er på, derfor er jeg. Se mig, se mig, se mig, se mig

  9. synes DMA er lidt selvfedt. synes bare… ja den danske musik scene er ski ret kedelig. kun få får mig op af stolen (Dem Kaptajn, og Oberst Hall, og til dels Nephew), ellers så… ja.
    jo der er godt nok en del god dansk musik derude efterhånden.. men DMA…? nej tak.

    så venter vi til næste år hvor Kaptajnen og Aftenland Express gør rent bord.

  10. Droppede det totalt i år i forventningen om at det ville være ulidelig pinligt, og at vindernavnene ville gøre én vred – og reaktioner udefra samt et kig på listen syntes at bekræfte det. Med enkelte undtagelser – men hvorfor Mikael Simpson f.eks. skulle vinde årets sangskriver oven på netop DEN plade er en gåde.

    http://www.dr.dk/DMA/Vinderne/20070222152243.htm

    Prisoverrækkelser burde optages i Genevekonventionen som en forbudt type tortur.

  11. Hej!

    Der er to absurde aspekter ved Danish Music Awards (helt vildt cool navn, i øvrigt, når nu Grammy lugtede lidt af “grammofon”).

    Det ene er hele tanken om at kåre noget, der er bedst, indenfor noget så subjektivt som musik. Man kan kåre en dansk mester i fodbold eller dart, hvor man rent faktisk – som hovedregel – skal være dygtig for at vinde.
    Den eneste, jeg nogensinde har mødt, der påstod, at der fandtes objektivt gode musiknumre, -udgivelser eller koncerter, er en desværre tilsyneladende forsvunden rockjournalist ved navn Kaj Gosvig. Han mente det virkelig og argumenterede på livet løs uden at være på andet end kaffe. Hvis nogle af jer mener det samme som Kaj Gosvig, så lad os fyre den af på et eller andet debatforum.

    Det andet absurde element er hele ideen om, at der stadig findes mennesker ansat i pladeselskabsbranchen, der virkelig føler sig fede alene fordi det er en cool branche. Den etablerede pladeselskabsbranche begyndte at spille fallit i samme øjeblik den første kunde kopierede en sang. Ekstrem arrogance gjorde, at pladeselskaberne aldrig fandt det umagen værd at følge med udviklingen, men i stedet bekæmper følgerne af den. Allermest synd for kunstnerne, egentlig. At fejre den branche er en farce, der kun overgåes af farcen i, at den selv synes, den bør fejres.

  12. Kære Jens. Indrøm nu bare, du selv ønsker dig en pris. Du har sku også fortjent den:-)
    Men JO, det er sku et selvfedt program. Og hvorfor ser man det gang på gang… Jeg bliver skuffet hver gang. Ja, hvorfor var Pluto ikke nomineret? Det ville have været på sin plads. Og Late night venture også…

    Pænt billede af Thomas

  13. Det gjorde jo nærmest ondt når de viste nomineringerne.. 2 sølle nomineringer til Moi Caprice og ingen til hverken Pluto eller Baby Woodrose, grotesk er vel dækkende. Hvordan kan man overhovedet komme udenom Baby Woodrose i kategorien årets danske rockplade? Jeg slukkede da jeg havde set Pernille Rosendahl slæbe Dave Navarro med på scenen, eller også var det da Sanne Salomonsen surrogatet Kira Skov fik sin pris.. kvantitet frem for kvalitet og stort og flot var det!

Skriv et svar