Døde dræbere og levende afdøde

‘Hvorfor bruger vi egentlig tid og plads på dem?’, tænkte jeg ude i gaderne for lidt siden. Om The Killers, der spiller i aften på Tinderbox og med det som udgangspunkt tidligere i dag fik egen post her på siden. Let’s face it, The Killers er et solidt livenavn, der kan levere deres smartskårne retro-new wave-hits fra for +10 år siden, men som nutidig kreativ kraft synes de færdige. Og sådan har det været for længe. Så ansatsen til at skrive om dem her skal kun findes i det de kunne engang. Debuten Hot Fuss kom ud af det amerikanske blå som livsgivende pop-amfetamin, og 2’eren Sam’s Town – et album Henrik Hall med stram mund i slet skjult foragt betegnede som ‘50% Springsteen, resten Meat Loaf’ – var jeg endnu mere på. Sangene derfra, ikke mindst singlen ‘When We Were Young’, kunne det med at bevæge noget, deres shiny overfladiske og bevidst vulgære form til trods, syntes jeg. Men dét bliver aldrig vægtig grund nok til, at sætte spotlight på The Killers’ ordinært uinteressante nutid her. Som bodsbetaling derfor noget andet og langt mere givende: En overset og yderst usleben perle fra midt-80’erne, singlen ‘Pin Your Heart To Me’ med engelske Jacobites, der bestod af bl.a. nu afdøde Nikki Sudden fra DIY-punkpionérne Swell Maps. Han kan ikke synge, nej, men gør det alligevel ret så fremragende på disse fire minutters utøjlede og euforisk lyse energi. Ingen her kommer vel til at møde en bedre ukendt sang i dag. Og dét er The Killers’ fortjeneste…

Skriv et svar