Efterårsmusik

Det er mandag, så vi behøver ikke at tale om den bittersøde følelse af forgængelighed og tab, der ligger centralt i R.E.M.’s bedste øjeblikke. Efter trommeslager Bill Berry’s exit i 1996 kom musikken ikke længere fritflydende nemt til Buck, Mills og Stipe, men indimellem, som i denne smukke afskedssang fra efteråret 2004, gav kreativ blokering alligevel vej for den enkle, perfekt forløste sang. Har New York City nogensinde lydt mere attråværdig end her? Døm selv…

4 tanker om “Efterårsmusik”

  1. Enig med JEDI. Accelerate var et prisværdigt med ultimativt mislykket udbrudsforsøg fra den kreative stilstand, man sad fast i. Hvorimod specielt side 1 på efterfølgende Collapse Into Now sprudler med stærk sangskrivning.

  2. Jeg har altid syntes, at Accelerate var en melodiløs, overkomprimeret omgang. Men det kan være, at den skal have en chance igen.

  3. Nemlig. Et flot nummer fra det R.E.M.-album, jeg er mindst tilfreds med. Der var simpelthen for mange kedelige sange på Around the Sun. Men de to sidste albums var på mange måder vellykkede, så det hele sluttede alligevel ordentligt.

Skriv et svar