Elektronisk vintermusik

Det var en af de helt store singler den vinter. Johnny Marr, der efter The Smiths havde brugt et par år som session-guitarist her og der, var nu gået sammen med New Order’s Bernard Sumner i duoen Electronic, hvis debutsingle ‘Getting Away With It’ blev udsendt 4. december 1989. Dengang lød nummeret ligeså moderne som det lyder charmerende gammeldags i dag. Snart var Electronic på BBC’s Top of the Pops, hvor produceren helt misser, at den store stjerne hverken er Sumner eller gæste-vokalist Neil Tennant fra Pet Shop Boys, men naturligvis Johnny Marr i baggrunden…

7 tanker om “Elektronisk vintermusik”

  1. @ Rozzer: Det kan du absolut have ret i, men samtidig indspiller han for Bryan Ferry, Talking Heads, Sandie Shaw, Kirsty MacColl og The Pretenders, så helt forkert er prædikatet ‘sessionmusiker’ vel ikke?

    @ vegeberg: ‘Disappointed’ er stærk, enig, men herfra lyder det 100% som et PSB-track i melodi, arrangement og lyd. Ikke at det er en svaghed, men ‘GAWI’ var omvendt lyden af noget helt nyt.

  2. Med fare for at blivet sendt udenfor lokalet, vil jeg påstå at Disappointed er væsentligt bedre end GAWI. Det er de samme folk, men med ændret rollefordeling. Hvor GAWI kører derudaf, på en ret så forudsigelig lige landevej, er der i Disappointed mange flere sving – highs and lows. For læsere der er meget glade for Marr, kan disse nyde hans guitar licks, mens vi andre kan tage en tur med den fede synthlyd, en dejlig (Manchester) housepiano, og Neil Tennant på en optur af en vokal. De dobbelt-eller trippeltrackede “ohohoh” lyder som en drøm! 🙂
    https://youtu.be/tUTJCIPsWwE

  3. Vel lidt en ærgerlig ansvarsfrigørelse for Marr´s fødselshjælp i The The´s mesterlige “Mind Bomb” og efterfølgende tour, at kalde ham sessionmusiker. Marr har selv udtalt at det band han spillede i de år med The The var ét af de stærkeste igennem hans imponerende karriere – hvor nævnte single også er et højdepunkt.

  4. Så dem tidligere på tournen i Flensburg – de var i topform. Det var intenst, højt og “voldsomt”. Super koncert.

  5. Die Nerven live kan anbefales, men de spiller ikke på Loppen d. 8. december. De har aflyst de sidste 2 uger af deres turne pga. sygdom. Der kommer ny dato.

  6. Totalt OT, men tillader mig alligevel forsigtigt at gøre opmærksom på, at ret fantastiske Die Nerven (som denne blog tidligere har omtalt meget positivt) spiller live på Loppen torsdag den 8.12. Der er utroligt nok stadig billetter at få

Skriv et svar