En stor personlig inspiration her fra 1982 og en fire-fem år frem var Felt fra Birmingham, med deres banebrydende guitarguirlander og Tom Verlaine-agtige sang på en række plader, der ikke lød som noget andet dengang, før eller siden. Her mesterlige ‘The Stagnant Pool’ fra minialbummet The Splendour of Fear (1984). Så Felt spille live en enkelt gang, på Bay 63 i Ladbroke Grove, London i sommeren 1986, hvor de turnerede deres Felt-definitive Forever Breathes The Lonely Word-album (1986), En uforglemmelig affære den koncert, hvor musikken lød himmelsk, men stemningen på scenen blev yderst præget af Felt-master Lawrence’s eksplosive temperament. Flere gange undervejs sparkede han guitar-es Maurice Deebank brutalt over benene, da han åbenbart ikke fandt hans (for os andre upåklagelige) spil tilfredsstillende, forlod scenen i nærmest gråd og måtte hentes tilbage efter højlydte skænderier. Felt’s musik er anderledes harmonisk…