Kære venner, holder meget af at poste musik, verdens sære galskab og ting, men den efterhånden sparsomme kommunikation her bliver i længden sært demotiverende. Forstår fuldt ud, hvem som helst har mere travlt med andre ting. Men måske tiden er kommet til, at siden her bør lægges ned? Vi tager en tænkepause omkring det for os alle, tænker jeg. Take care.

57 tanker om “…”

  1. @Sandris – jeg har det på helt samme måde med Bowie-podcasten. Som årgang 75 stod jeg først for alvor på Bowie i 90’erne, og selvom jeg har flere af de store 70’er-plader, så lærer jeg meget af podcasten (som er virkelig godt produceret). Så stor anbefaling herfra også.
    Og herfra endnu et hail mary til at Jens og Pastoren får lyst til at vende tilbage til bloggen. I mean, ikke et eneste pip om Lana???

  2. Mens vi venter på (måske) nye opslag på bloggen vil jeg da lige benytte lejligheden til at slå et slag for P6 Beats Bowie podcast-serie “Fra start til slut”, hvor (normalt P1-journalist) Jesper Borup gennemgår Bowies 28 album et efter et i nogle ca. 30 minutters pod casts. For en “Bowie-fan, men ikke Bowie-nørd” som jeg, er det meget informativt og vældig underholdende
    https://www.dr.dk/radio/p6beat/fra-start-til-slut

  3. Det blev så heller ikke i år, at “Perler for svin” ramte lytterne den 1. april, eller kan det nåes endnu @pastoren?

  4. Så, for 52 kommentarer siden blev jeg ligesom Jens også Brian Laudrup fornærmet og sagde mit job op. God ide, masser af tid og en ideel mulighed til at gå næsten 16 år og 798 siders indlæg tilbage.
    Fantastisk rejse startende med Joyride touren og tilhørende Jah-ride playliste, album og koncertanmeldelser galore, som man overraskende husker de fleste af, samt engelsk fodbold – og også dengang kunne vi ikke holde landsholdspausen ud!
    Kommentarerne er også eventyrligt underholdende med tidligere samt nuværende brugere. Fandt min egen første kommentar med en Top 5 over norske spillere på Anfield og sad og gnækkede henrykt for mig selv.
    Nyt job er landet – og her i Fish & Chips land må vi nu have gæster i haven til påske – så nu er alt næsten ved at blive ligesom før.
    Så mens vi venter – hermed en varm anbefaling til at dykke ned i dette enstående arkiv.

  5. Jeg forstår dig godt Jens. Det er desværre tidstypisk, at vi alle bare suger uden at bidrage og selvfølgelig må det være virkelig demotiverende at give og give uden at mærke en interesse tilbage. Man behøver jo ikke være enig med dig og jeg kan da huske, at for år tilbage kørte der gode saftige diskussioner, som jo også kunne medføre nye inspirationer. Der kan Facebook virkelig ikke måle denne side til sokkeholderne desuagtet at der falder flere likes af derovre.
    Men som resten siger (og nu er vi pludselig blevet dit kor), vil det være virkelig virkelig trist, ikke at kunne smutte her forbi og få dagens musikalske inspiration. For det har du i kæmpe grad været. Jeg ved ikke om folk har følt som jeg selv; at man er for noviceagtig til at deltage, men det er selvfølgelig noget pjat og jeg lover, at ville deltage mere aktivt fremover. Hvis der altså er en jensunmack.dk at være aktiv på. Det håber jeg!

  6. Koncerter er aflyste, værtshuse står tomme, vi må ikke komme på stadion … men at bloggen her forbliver tavs og nedlukket er ikke til at bære. Og nu er der endda ny dulmet, forførende lyd fra Lana del Reys country club, som bare spiller helt ukommenteret

  7. Dagene løber som heste, og der er helt stille på bloggen….
    Det er trist og den er savnet. Det føles som om, det sidste lys på det stamværshus, som ThomasR sidder på, er slukket .

  8. Damn, der ER sgu blevet sille på bloggen.
    Kom tilbage, Jens or Pastoren (ok, og Joe Public) ! Vi savner jeres ord, billeder, videoklip, etc.

    “In the midst of life we are in debt, etc.”

  9. Kukuk!
    Er du der Jens?
    Kigger du med af og til?
    Ser du om kommentarerne er steget fra 41 til 42?
    Er du ikke bange for at Rasmus Nøhr kommer og smitter os alle med dårlig smag?
    Kilder det ikke bare lidt i fingrene at skrive et lille indlæg om Serge Gainsbourg (https://www.youtube.com/watch?v=EsHSTEQD0Zk&ab_channel=lachanteuse1).
    Hart du ikke et lille kip til Liverpools helt utrolige deroute og MUFC’s omvendte tilbagevenden til fordoms storhed (musikalsk har de jo altid været der)?
    Vi savner dig og kigger med, men vi var måske ikke helt klar over om du gjorde det hele for os eller måske bare fornøjede dig selv. Nu ved vi bedre.
    Kom nu – be be…? Læser sågar et indslag om The Walkmen…..

  10. Flere mærkelige hændelser på kort tid. Er vi ude i en fjendtlig overtagelse af bloggen, hvor det er Rasmus Nøhr, der trækker i trådene?

  11. Times are strange…og jo, så også videoen sent lørdag. Havde ikke et head-set i nærheden og ville ikke forstyrre den sovende familie, så det må vente til søndag…men ak. Evigt ejes kun det tabte.

    Det kan være vi ender i en Top 5 over overnaturlige hændelser på http://www.jensunmack.dk?

  12. Mystik: Er der andre end mig, som har opdaget, at der sker mystiske ting her på bloggen. Måske er vi brikker i et okkult spil, hvor andre kræfter udefra spiller ind? Og Jens Unmack og Pastoren er muligvis sat fra bestillingen af en fremmed magt. To ting som har sat min mistanke i gang:

    1. Opslaget om at Love Shop 3-koncerterne er flyttet, blev bragt 2. marts, men formentlig en overnaturlig kraft har flyttet det, så det nu står som om, at det er lagt på 21. februar. Der drejes på tidsmaskinen.

    2. Sent lørdag aften mener jeg at have set, at der var lagt et opslag på om et nyt udspil fra Marianne Faithfull. Men var det noget, jeg drømte? Søndag var opslaget i hvert fald væk. En søgning viser dog, at Marianne Faithfull har udsendt nyt i 2021.

    Det er spændende tider her på bloggen. Hvad mon fortsættelsen bliver?

  13. Har vist ikke postet på denne blog (eller knap nogen anden blog) siden ret præcist den dag Henrik Hall blev bisat for 10 år og en måneds tid siden. Nørlund spillede en som altid udmærket koncert i Vanløse om aftenen samme dag, hvor han fortalte en fin lille anekdote om HH (Københavnsmester i bordtennis, om jeg ikke husker galt), som jeg følte mig kaldet til at bringe i netop dette forum, hvor jeg tænkte den ville blive værdsat. Det er nu ikke fordi denne blog ikke er blevet læst de sidste 10 år, at jeg ikke har fået kommenteret. Tværtom bliver den dagligt læst og talrig er musikken jeg har opdaget (og nogen gange genopdaget) herinde. Tak for det. Hvis du lover at komme tilbage til bloggen Jens, så lover jeg at kommentere lidt (ok, meget) oftere end hver 10. år 🙂

  14. Du må ikke lave en Kent på os. Jeg vil virkelig savne denne blog. Du har lært mig Walkmen, Kent, Thåstrøm og Bowie. Dine billeder og ord understøtter det fornemt. Jeg skriver ikke herinde, fordi niveauet er så højt, at jeg ikke kan bidrage med indsigt eller oplevelser, men for satan, hvor har jeg nydt det. Hvis du skal bruge lidt respons, hvilket jeg forstår, jeg underviser selv på Zoom, så vil jeg gerne. Men jeg har nydt min tid som læser og nydt når andre har kommenteret. Think twice. Bliv hængende. Nettet savner den kvalitet I tilbyder..

  15. ord jeg aldrig fik sagt

    Take care, og vend tilbage, hvis motivationen kommer igen. Der er ikke andre blogs, jeg har fulgt i 15 år. Not even close.

  16. Jeg hyler i sammen med resten af koret: besøger bloggen flere gange om ugen og har været med fra start – og jeg kan heller ikke forestille mig, at den ikke er her mere. En fryd at læse med og blive klogere på alt mellem himmel og jord.
    Og som flere har nævnt, så er jeg sikker på, at det drastisk faldende antal af kommentarer skyldes, at vi er blevet vant til at kommentere via sociale medier (og så at jeg personligt tit glemmer mit password og er for doven til lige at få lavet et nyt). Men ja, måske smid links til opslag på Facebook – eller ryk bloggen derover? Jeg vil dog stadig være fuldt tilfreds med, at bloggen fortsætter sin nuværende form – TAK som Fanden!

  17. Enig i nedenstående, Thomas. Derudover: er med Jens’ hiatus begyndt at læse bloggen forfra. Bedste corona-binge reading, det kan anbefales! Det var en anden og mere ren tid dengang, hvor M City naturligt lå i top 5 over PL bundhold, hvor endnu et kapitel om Pete Dohertys nedtur kunne føre til 36 kommentarer om top 5 i album åbnere og lukkere, hvor Viborg FF dominerede superligaen et par uger og meget andet godt. Men det tager tid, især fordi der er mange gode kommentarer at få med (jf. desværre Jens’ opslag her …).

  18. Kan man mon ikke drage en parallel til en koncert-situation (som er savnet for tiden) her på bloggen? Lige nu har publikum klappet, hujet, piftet, råbt og trampet i gulvet en uges tid. Herefter træder Jens Unmack ind på scenen og råber: Tak som fanden! Og så kommer der et ekstrasæt her på bloggen til de næste 10-20 år 😉

  19. @Lars det står vel Jens frit for, hvad han bruger sin tid på. Han skal ikke stå til regnskab for os.
    Når det så er sagt, er denne side en lise i hverdagen. Med en lille omskrivning fra et godt radioprogram, her fortælles om musik vi ikke vidste, vi havde brug for.

  20. Enig med alle andre her. Jeg elsker at læse denne blog og har opdaget så meget fed musik gennem posts her. Det vil være sørgeligt at miste det. Tak for mange gode anbefalinger og gode takes på musik jeg også holdt af i forvejen gennem årene.

  21. Enig I de fleste kommentarer – I vil være savnet, hvis dette stopper … måske skal der udvikles på formatet ? Så det genererer mere 2 vejs kommunikation … Jeg er med på den værste !

    TW

  22. Ej for fucks sake Jens, hvad har du så pisse travlt med??? Hvis din undskyldning er “jeg er ved at lave radioprogram” så fair nok, men alt andet er uacceptabelt. Du ved jo godt, at du er landets bedste formidler af musik – og her tænkes ikke kun på din egen.

  23. Jeg er flyttig læser af bloggen men tilstår at jeg aldrig skriver svar eller kommentarer – før nu.
    Please – luk ikke ned. Jeg tror vi er mange der følger med og lader os inspirerer af jeres tanker omkring primært musik.

  24. Tak for super blog, hvor jeg har fået rigtig megen inspiration til ny musik gennem årene. Ærgerligt, hvis den stopper. Er første gang jeg kommenterer her, og gør det i øvrigt sjældent i det hele taget…

  25. Jeg kan kun istemme, hvad alle I andre allerede har fremført. Jeg har selv opdaget Hamilton Leithauser og Andrea Schroeder her, og jeg deler også interessen for Berlin og fodbold, men jeg kan sagtens forstå den døde følelse af kun at skrive for sig selv, hvis ikke der er nogen respons. Som en anden skrev, har Jens’ indlæg her på siden en tårnhøj kvalitet, som vi andre forgæves forsøger at hamle op med, når vi en gang imellem selv skriver noget. Det kan vi altså ikke undvære! Og for en så gammel som mig (63), bringer det én tilbage til dengang i 70’erne, hvor musikken ikke nødvendigvis var bedre, men hvor den betød meget mere. Musikken var definerende for ens (i hvert fald mit) kulturelle ståsted på en måde, som ikke findes i dag. Og netop den fornemmelse af musikkens nødvendighed er Jens så god til at fremmane, fordi han selv må have det sådan.

  26. Kære Jens,

    Bliv endelig ved. Det er DKs bedste musikklumme. Jeg kan takke dig for navne som fx Still Corners og Andrea Schroeder. Og fantastisk insight om mange af de kunstnere man allerede kender, men ikke har samme indsigt om som dig.

  27. For hulan da – det kan I sgu da ikke nu! Ikke når United endelig ligger foran LFC!!!
    Spøg til side – det er alvor. Tjekker dagligt jeres opslag og inspireres ofte til at høre nye og genhøre gammelkendte toner. Glædes ofte over at opdage fælles musiksmag og forundres af og til over jeres fascination af andet, som jeg finder lidt ligegyldigt. Muntres af jeres leg med ord og forbløffes over jeres enorme indsigt ud i musikkens krinkelkroge. Forstår godt jeres frustration over oplevelsen af at ingen rigtigt lytter derude/herude? – er det os eller jer der er inde/ude?? Anyway, please fortsæt – så lover jeg en kommentar om måneden (der bliver dog ikke kommenteret på opslag om The Walkmen/Hamilton Leithauser eller Håkan Hellstrøm herfra!).

  28. Jeg har det lidt som ThomasR og værtshusanalogien. Sidder og læser, lytter, lærer og lader mig inspirere. Sikkert mig, der er gået skævt af konceptet, men jeg har ikke tænkt bloggen som et sted at kommentere. Jeg læser den dagligt og har fundet megen inspiration til musik, jeg ikke kendte, genopfrisket kendskabet til god musik, jeg havde glemt, og fået nye vinkler på favoritter.

    Jeg synes, det vil være endog meget ærgerligt, hvis du nedlægger siden. Men anerkender også, at der er en del arbejde forbundet med den.

  29. Kan godt forstå overvejelserne, og lignende har været luftet fra Jens før – men det vil være utrolig trist. Med bloggen har du skabt et særegent og meget vigtigt rum, der bliver ved med at overraske og inspirere og alligevel altid virker genkendeligt. Jeg har fulgt med dagligt eller ugentligt i årevis (kommer lige nu til at tænke på de forskellige steder, jeg har boet og læst med, mens bloggen har været igang).

    Så – vil tilsluttet mig koret og være med til at understrege, hvor meget værket her betyder for rigtig mange!

    (Jeg har i øvrigt tit tænkt, at en ordentlig avis som Weekendavisen eller Information for længst burde have hyret Jens som musikklummeskribent, men det er en anden snak)

  30. Hej alle sammen

    Nu må jeg lige blande mig igen. Bare gå videre i jeres liv, hvis ikke I orker mere sniksnak

    Altså, hele det der game med at man absolut skal inddrages og kommentere alt muligt, har jeg aldrig forstået

    Alle er jo ikke lige kloge og spændende. (De fleste danskre satver osse megadåligt)

    For mig har denne blog altid været en art åndelig nyhedskanal. Ganske som en morgenandagt på P1 i gamle dage, en livskraftig radioavis, eller hvad der nu rammer i den enkelte følgers smag

    På denne blog skrives der mest om musik. Der skrives af to personer som tager musikken meget meget alvorligt

    Det kan jeg kun beundre og suge næring fra

    Jeg beskæftiger mig selv med musik. Det er min levevej som højskolelærer

    Men for mig er musikken ikke liv eller død

    Jens Unmack er kunstner. Kunstnere synes jeg ikke man nødvendigvis skal kommentere

    Kunstneres kunst kan man købe eller ikke købe

    Jeg siger det igen: jeg betaler gerne for et dagligt nyhedsbrev eller en daglig blog-hilsen fra Jens og Pastoren
    (Eller blot 2-3 gange om ugen!)

    Hep

  31. Som alle andre her kommer en venlig bøn: I må ikke stoppe…. Der er ingen andre steder, hvor man kan lære så meget nyt om musik/musikere, man troede, at man kendte godt i forvejen – for slet ikke at snakke om dem, man ikke kendte noget til. Hvis I stopper, så mister vi jo vores daglige fix.
    YNWA

  32. Kan kun tilslutte mig koret og håbe på, at bloggen ikke bliver blokeret men også “indrømme”, at jeg sluger det hele råt, men alt for sjældent kommenterer.

  33. Jeg tilslutter mig de de andre siger… det er en super blog der vil blive savnet hvis den slutter.

  34. Åh gud. Som om det ikke var nok med planetens pandemiske grusomheder og et LFC i frit fald !
    Jeg har været med siden starten, besøger bloggen mindst en gang hver dag. Læser det hele. Kommenterer meget sjældent. Manglende evner og tid er alt, hvad sølle jeg kan undskylde mig med.
    En passiv forbruger, altså, og vel derfor nok ganske symptomatisk for bloggens udvikling, som forståeligt nok får dig, Jens, til at overveje snarlig afvikling. Jeg kan kun bønfalde om, at det ikke sker – hvad du så end kan bruge det til. You’ll never blog alone.

  35. Som en der har været med fra begyndelsen for næsten 16 år siden (sommeren 2005), vil jeg også protestere og begræde, hvis siden lægges ned. Jeg kommenterer en del i perioder, og læser skam også en hel del uden at kommentere (det er jo ikke altid, jeg synes at have noget at bidrage med). Fantastisk forum for især musik og fodbold – og jeg har lært meget om ny og gammel musik herinde, og endda også om fodbold.

    PS: Hvis I laver en analyse af mængden af kommentarer, tror jeg, at det vil vise sig, at udbredelsen af Facebook spiller en rolle. Selv lavede jeg i sin tid en optælling mellem VM 2006 og 2014, da jeg undrede mig over så få kommentarer, der var til den sidste slutrunde – og der var mange flere otte år tidligere. Kan forestille mig, at mange læser med, men kommenterer på Facebook, da meget dialog desværre generelt er flyttet hen til den amerikanske tech-gigant. Måske skal Jens Unmack undlade at benytte Facebook til længere beskrivelser, men sætte links til siden her ind i opslag? og på den måde have en strategi med at lokke flere over på http://www.jensunmack.dk – akkurat som medier gør det.

  36. Dårlig Idé. Selv læser jeg meget men kommenterer meget lidt. Vil være virkelig ked af det hvis denne blog bliver nedlagt. Jeg bruger den som inspiration og har lært mange nye navne at kende og været til koncerter med nye navne via denne blog. Håber I fortsætter

  37. Ikke en dag uden jeg checker Updates herinde, men har bestemt ikke geniale ting at kommentere hver gang;-)

  38. Jeg har ikke læst denne blog så længe som mange af jer andre, men når jeg har søgt på gamle indlæg – 10-15 år gamle – så var der en helt anden aktivitet dengang, med 10, 20, 30 kommentarer og ivrig debattering frem og tilbage.
    Men i min tid på denne blog har der været anderledes stille, ofte ingen kommentarer til hvert indlæg, ofte kun 1 eller 2 kommentarer.
    Jeg kan godt forstå, at det må føles mærkeligt og frustrerende for jer, Jens og Pastor, at få så lidt respons.

    Jeg kan kun tale for mit eget vedkommende, jeg kommenterer kun når jeg føler, at jeg har noget at bidrage med – fodbold og og The Clash og The Ramones
    ved jeg f.eks. ikke ret meget om.

    Jeg VED, at jeg ville blive ærgerlig hvis denne blog stoppede.
    Det er her, jeg opdager ny musik, jeg ikke anede jeg var til,
    og genopdager og genforelsker mig i alskens vidunderlig musik fra de gode gamle dage.

  39. Kære begge to

    I må endelig ikke stoppe. Jeg har læst med i årevis, og jeg suger inspiration til mig på daglig basis. Specielt al musikken der er udgivet før min tid er virkelig en øjenåbner, og i har utallige albums i min reol på samvittigheden. Hvis jeg kunne tegnede jeg med glæde abonnement.

    Desuden kommer der jo nyt Lana Del Rey album snart, som må kaste nogle flere singler af sig, og det ville jo være synd om ikke Pastoren skulle få glæde af dem.

  40. @ThomasR:
    Ha..ha.. meget god sammenligning 😉

    Og hvis denne side var mit stamværtshus, så var jeg nu alkoholiker med alvorlig risiko for at leveren ville stikke helt af!!

    -Please continue, så jeg fortsat kan skylle noget lækkert ned på siden her! Og god idé med brugerbetalt blog – der behøver ikke at være fri bar hele tiden!

  41. Jeg tror, jeg har kigget indenfor på denne blog de fleste dage de sidste 15 år. Hvis det er mit stamværtshus, er jeg nok typen, der oftest sætter sig ved bordet nede i hjørnet med et sæt og lytter til samtalerne i lokalet, fordi det er hyggeligt, og man får en masse at vide. Derfor: stop venligst ikke for udskænkningen.

  42. Godt at laese hvor mange der egentlig som jeg logger ind hver eneste dag og har gjort det siden starten for hundrede aar siden.
    Jeg laver maanedlige playlister og det der fylder mest paa dem er sangene herfra – og jeg nyder de nye saavel som de gamle, og jeg som troede jeg var aah saa klog, og ikke kunne laere mere om musik…..
    Og selv som Manchester City fan er det fantastisk at laese om Liverpools kommende kamp oftest med afsaet i kultur og musikhistorie.
    Man laegger oftest mest maerke til betydningsfulde ting, naar de pludselig er vaek – men hvis der er en chance for at siden her fortsaetter, saa………..
    Lad os vide, hvordan vi kan hjaelpe? Ja, vi burde vaere bedre til at kommentere…. Det er lidt besvaerligt her, men hey, vaerre er det sgu’ heller ikke.
    Og ja, vi er oppe imod en stor musikkender, saa oftest er det nemmest at bidrage med egne top 5 lister, naar det er emnet og naar der laegges op til interaktivitet.

  43. Også herfra evig inspiration!! Har været med fra starten og tjekker dagligt. Håber at I bliver ved!!! Jeg skal nok kommentere mere, hvis det kan hjælpe….!!!

  44. Jeg nyder i stilhed.

    Men at blive taget i hånden af Bowie og ført rundt i Berlins gader og møde Max Rieger, mens man lytter til NDW på Alexanderplatz
    Med en vinyl under armen med New Order.
    Det findes kun på denne fantastiske blog, fyldt med ny og gammel kærlighed.

    Tak.
    – og kan i Så komme igang tror i (-;

  45. P.S

    Er det fordi I savner kommentarer fra os læsere på jeres opslag?

    Hvis dette er tilfældet, har jeg altid tænkt at jeg ikke vil være den platte læser og blot kommentere for at vise at jeg skam osse ved en masse om musik

    Jeg vil gerne kommentere mere, hvis det er fordi du/I føler jer alene med det I skriver

    Jeg har dog altid set siden her som en yderst kompetent og respektindgydende kilde til nyttig viden om musik (og fodbold!)

    Det er for eksempel Jens’ skyld at jeg er blevet fan af The Clash

    Har altid syntes de var lidt for underlige, men qua Jens’ insisteren på at de er i en liga for sig, har jeg fået smag for deres musik.

    Så tak for det!

    Hygge SJ

  46. Kære Pastoren og Jens

    Jeg ville blive trist, hvis I lukker denne blog
    Meget….

    Jeg har brugt de næsten daglige updates som inspiration til alverdens musikalske udforskningsrejser med stor stor glæde

    Selv skriverierne om fodbold har jeg læst. Selvom jeg hader sport!

    Kan I ikke lave det som en blog man skal abonnere på?

    Man kunne betale et mindre beløb pr måned for at få adgang

    Hvis I lukker vil jeg hermed sige tusind tak for mange års inspirerende læsning og lytning

    Bedste hilsner Steffen fra Hadsten

  47. Fortsæt, PLEASE…! Jeg nyder at læse jeres oplæg af enhver karakter. Og I har givet mig mange nye musikalske bekendtskaber – bands og kunstnere jeg ikke har kendt til, har jeg givet et lyt, og nogle er røget ud, og andre er røget på replay.

    Absolut en af mine favoritsider, som jeg tjekker dagligt. Dog er det sjældent, at jeg har behov for at kommentere på nogle af opslagene, men jeg læser, lytter og bliver inspireret!

    Vil gerne bidrage økonomisk, hvis der var mulighed for at tegne et ‘medlemsskab’!

    Med håb om at I fortsætter det gode arbejde…

    -Og tak som fanden for alt det, I har givet indtil videre!

  48. Må jeg byde ind med et godt og velment råd? Lad være! Denne blog er en daglig udpræget fornøjelse, som blandt meget andet bringer interessant ny musik, gode tilbageblik på “gammel” musik og velmente fodboldreplikker (apropos: nu er det vel ikke Liverpools øjeblikkelige pauvre status, der befordrer bloggens mismod? Også Liverpool kommer også op på hesten igen – formentlig snart). Derfor – selvfølgelig: I SKAL DA FORTSÆTTE!

Skriv et svar