Ikke at det nogensinde har været et favoritband på disse kanter, men hvis man endelig er i ondt humør, har Placebo store kvaliteter der kan bruges. Derfor et slag her for deres kommende album “Meds”, der udsendes d. 9. marts og indeholder følgende sange:
1. Meds
2. Infra-red
3. Drag
4. Space Monkey
5. Follow The Cops Back Home
6. Post Blue
7. Because I Want You
8. Blind
9. Pierrot The Clown
10. Broken Promise
11. One Of A Kind
12. In The Cold Light Of Morning
13. Song To Say Goodbye
Har fået lyttet mere til Richard Ashcroft’s Keys to the World, og med de forventninger hans fortid lægger op til, synes det desværre en skuffelse, han her har udsendt. Sangene er – med 2-3 undtagelser – simpelthen for blodfattige, giver mest lyst til at høre noget andet, måske Verve. Ærgeligt, ærgeligt!
Og hvad er det med Arctic Monkeys? Læser at de har solgt langt over 100.000 eksemplarer af debut’en bare på udgivelsesdagen i mandags. Hvilket i den engelske presse gør dem til det “største” band, siden Oasis bragede igennem lydmuren, for over 10 år siden. Og husk, her taler vi “Supersonic”, “Live Forever”, “Cigarettes & Alcohol”, “Slide Away”, altså sange der i dag har evergreen-status!
De AM-singler vi har hørt lyder ikke som noget der vil blive husket i morgen. Måske okay, men så heller ikke meget mere. Så kan nogen her fortælle what all the fuss is about?!? Og om hypen tilnærmelsesvis er berettiget? Der kommer et tidspunkt i enhvers musikliv, hvor man bare ikke længere tror på NME…
Tak til pete1970 for dette slørede billede. Er det mon så det rigtige Morrissey-cover til Ringleader of the Tormentors, eller hvad…?
hep hep hep….har lige set at nummeret BROKEN PROMISE inkluderer en vis hr. STIPE!
Hvis I synes 10/10 for Arctic Monkeys’ i øvrigt hæderlige debut er latterligt, så check her: http://www.nme.com/news/stone-roses/22062
Tre pladser foran London Calling. Jojo!
Hvad angår Ashcrofts plade, så stod der i Politikens anmeldelse, at den ikke indeholdt pophymner i kaliber med Verves ‘Bittersweet Harmoni’. Det kan jeg leve med. Den hymne har jeg aldrig hørt om.
Hvis NME er Gud, bør man blive ateist.
Hej Jens! Vejen hjem fra rock n roll er en fantastisk plade, er kommet ind i en periode hvor jeg hører den meget igen..
Jeg startede med at spille guitar for et halvt år siden og har prøvet at plukke dine sange men det er sgu ikke nemt, findes der en bog man kan købe eller kan man finde akkorderne til dine sange andre steder?
Hey Jens! Har du hørt Placebo? Og kan du i så fald smide et link ud:-) Placebo nævnes i øvrigt som Roskilde-navn – ikke dårligt.
Er lidt græsk katolsk over de unge gutter i Arctic Monkeys. Som Pete, ganske rigtigt skriver, så fungerer pladen ikke rigtigt som en helhed – der er alvorlig fare for tomgang. Dog er er der et par perler derpå både musikalsk – og lyrisk. Jeg kan godt se hvorfor Arctic, har ramt ned selve livsverden hos de unge briter. Det er ligesom Hard-Fi beskrivelser om et England, der ikke er særligt kønt, og i sange som Fake Tales From San Francisco, Riot Van og A Certain Romance rammer Arctic Monkeys plet. Men direkte sammelinget med Hard-Fi taber Arctic på en klar KO. Og tvivler på at Arctic Monkeys debut vil bliver husket med samme romantisme som Gallaghers fremragende klassiker debut gør
Forøvrigt – her et link med coveret til Ringleader Of The Tormentors. Og ja, violinen kom med 🙂
http://www.hmv.co.uk/hmvweb/displayProductDetails.do?ctx=-1;1;-1;-1&sku=446833
Hey! Er ligeledes lettere skuffet over Artic Monkeys! Få rigtig gode sange – vel nærmest kun EN – nemlig Riot Van, ellers synes jeg de kører i såvel rund- som tomgang! Havde sat næsen op efter MEGET mere…oh well…
Mht Richard Ashcroft, så synes jeg rent faktisk at det er en glimrende plade! Den har hos mig vokset dag for dag, når den tidlig morgen og sen eftermiddag har været soundtracket til min pendlertur på skinnerne! Eneste nummer som jeg ikke er specielt begejstret for, er Brother Malcolm…