Vi talte om New Musical Express, og den meget specielle britiske musikjournalistik, hvor helt nye bands konstant skrives op til en forventning og størrelse, kun de færreste af dem kan leve op til. Skiftende trends, brug og smid væk, pop i ordets oprindelige forstand som noget meget flygtigt, det er hvad NME er.
Jeg læste selv NME ugentligt helt op i 90’erne, men kom til det punkt, hvor bladet én gang for meget havde løjet et eller andet håbløst band op som the next big thing. At redaktionen så samtidig kørte en udryddelseskampagne mod personen Morrissey gjorde ikke min købelyst større.
Men NME er der endnu i kioskerne. Med en forsidegrafik så rodet og grim, at den til forveksling ligner de danske sladderugeblade. Sådan var det ikke i slut-70’er/start-80’erne, da fotografer som Pennie Smith og Anton Corbijn arbejdede for bladet. Da havde man i designet en stilistisk enkelthed, som gik godt i spænd med hele den post-punk scene man rapporterede fra og om. Det var også perioden, hvor man gennem så skarpe skribenter som Paul Morley, Adrian Thrills og Chris Bohn turde tage rock-journalistikken og dens læsere nye steder hen.
I denne uges NME har bladets nuværende redaktion sammensat en top-100 over de bedste britiske plader nogensinde. Da vi her på siden er store tilhængere af top-lister, bringer vi den uden tøven. Fordi sådan en liste inspirerer til at gå ud og blive beriget af både ny og ældre musik. Men også fordi den så klart illustrerer NME’s tidsfacistoide problem.
Prøv nu bare at se hvad der ligger på 5. pladsen over “bedste britiske plader nogensinde” – temmelig bizart! Til sammenligning dukker Rolling Stones – hvem er de? – først op som # 43. Og Beatles’ Sgt Pepper, der altid plejer at komme ind i top-3 i lister over indflydelsesrige udgivelser, er ligesom f.eks. The Cure’s Pornography slet ikke med blandt de 100:-D
Well, her er NME-nedtællingen så. Lad høre hvis nogen har det rigtige bud på de 5 eller 10 bedste britiske plader fra helt tilbage til lige nu…
100: Derek And Clive – Live
99: Patrick Wolf – Lycanthropy
98: Roots Manuva – Run Com Save Me
97: Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
96: Adam And The Ants – KingsOf The Wild Frontier
95: Julian Cope – Jehovakill
94: The Futureheads – The Futureheads
93: Brian Eno – Here Come The Warm Jets
92: Oasis – (What’s The Story) Morning Glory?
91: The Fall – This Nation’s Saving Grace
90: Supergrass – I Should Coco
89: Blur – Parklife
88: Underworld – Dubnobasswithmyheadman
87: Small Faces – Ogden’s Nut Gone Flake
86: George Harrison – All Things Must Pass
85: ABC – The Lexicon Of Love
84: Redskins – Neither Washington Nor Moscow
83: Wire – Pink Flag
82: Happy Mondays – Pills ‘N’ Thrills And Bellyaches
81: Antony & The Johnsons – I Am A Bird Now
80: Black Sabbath – Paranoid
79: Teenage Fanclub – Bandwagonesque
78: Aphex Twin – Slected Ambient Works 85-92
77: The Beta Band – The Three Eps
76: Cornershop – When I Was Born For The 7th Time
75: Tricky – Maxinquaye
74: Prodigy – Music For The Jilted Generation
73: Kaiser Chiefs – Employment
72: Joy Division – Closer
71: Buzzcocks – Love Bites
70: Spacemen 3 – The Perfect Prescription
69: Roxy Music – For Your Pleasure
68: The Pretty Things – SF Sorrow
67: Coldplay – A Rush Of Blood To The Head
66: Elvis Costello – This Year’s Model
65: Radiohead – Kid A
64: Gang Of Four – Entertainment!
63: David Bowie – The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars
62: Saint Etienne – Fox Base Alpha
61: Echo & The Bunnymen – Ocena Rain
60: The Human League – Dare!
59: The Clash – The Clash
58: Suede – Dog Man Star
57:The Cure – Head On The Door
56: Portishead – Portishead
55: Bloc Party – Bloc Party
54: Morrissey – Vauxhall & I
53: The Rolling Stones – Let It Bleed
52: Madness – One Step Beyond
51: Billy Bragg – Talking With The Taxman About Poetry
50: The La’s – The La’s
49: The Who – My Generation
48: Elastica – Elastica
47: The Libertines – The Libertines
46: Pulp – His ‘n’ Hers
45: The Streets – A Grand Don’t Come For Free
44: Joy Division – Unknown Pleasures
43: The Rolling Stones – Exile On Main Street
42: The Jesus And Mary Chain – Psychocandy
41: Kate Bush – Hounds Of Love
40: Dizzee Rascal – Boy In Da Corner
39: Ride – Nowhere
38: Spiritualized – Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space
37: Manic Street Preachers – The Holy Bible
36: The Beatles – The Beatles
35: Radiohead – OK Computer
34: The Jam – All Mod Cons
33: Coldplay – Parachutes
32: The Zombies – Odessy And Oracle
31: Massive Attack – Blue Lines
30: Suede – Suede
29: Led Zeppelin – Led Zeppelin II
28: Nick Drake – Bryter Later
27: PJ Harvey – Dry
26: The Smiths – Hatful Of Hollow
25: The Kinks – The Village Green Appreciation Society
24: Pet Shop Boys – Please
23: New Order – Technique
22: Super Furry Animals – Radiator
21: Muse – Absolution
20: The Beatles – Rubber Soul
19: The Smiths – Strangeways Here We Come
18: Franz Ferdinand – Franz Ferdinand
17: The Streets – Original Pirate Material
16: Dexy’s Midnight Runners – Searching For The Young Soul Rebels
15: Primal Scream – Screamadelica
14: David Bowie – Hunky Dory
13: The Verve – A Northern Soul
12: The Specials – Specials
11: Radiohead – The Bends
10: The Libertines – Up The Bracket
9: The Beatles – Revolver
8: The Clash – London Calling
7: Pulp – Different Class
6: Blur – Modern Life Is Rubbish
5: Arctic Monkeys – Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not
4: Sex Pistols – Never Mind The Bollocks
3: Oasis – Definitely Maybe
2: The Smiths – The Queen Is Dead
1: The Stone Roses – The Stone Roses
Det er en nem, men også ofte problematisk opgave at skulle sortere i en sangskat som den britiske. Kendere vil vel hævde, at det ikke er rimeligt at skulle udelukke adskillige lydmæssige oplevelser ved bare at skulle vælge 100 albums ud – for at yde retfærdighed overfor det væld af musikalske talenter fra de stormomsuste øer.
Kommer vi ned på det personlige plan er det muligvis lidt nemmere at skelne mellem skidt og kanel, men så må det også høre med til historien, at det er lige her og nu man må vurdere og tage stilling til i nuet – og nogen gange er man altså mere til Radiator af Sonnergaard end The Hitchikers Guide to the Galaxy af Adams.
Men et her-og-nu bud kunne være (i en random rækkefølge):
Pink Floyd – Wish you were here
Massive Attack – Blue Lines
The The – Dusk
Suede – Dog Man Star
Radiohead – OK Computer
PS: Hvorfor er Hooverphonic, der i skrivende stund vælter ud af højtalerne fra Belgien og ikke UK? Ville have været en passende tribute til det forrygende album “The Magnificent Tree” at blive nævnt i denne sammenhæng.
PPS: Tillykke med i lørdags.
Det er sjovt med de der øde-ø lister, på den ene side er de ret latterlige, på den anden side kan man ikke lade være med at forholde sig til dem. Månedsmagasinet Q har efterhånden en hvert kvartal, og efterhånden bliver de mere og mere mærkelige. NME’s her repræsenterer dog nogle af de mest vanvittige valg og udeladelser jeg nogensinde har set. Til lykke i øvrigt med Steppeulven – dybt fortjent.
Numero uno: Wolfgang Riechmann: Wunderbar. Køb den if possible på CD, ikke på vinyl (dårlig skæring). Jaja ikke engelsk, men det er vel musikken der tæller! 😉 prog, kraut, synth…. he’s dead, so you’ve got to like it! Alle synger la la la la la la la ……………..
hilarius, her udveksles forskelligheder og meninger i indlæg, der ikke – a la den kanon – konstitueres som den rette udgave af god smag.
Men hvorfor er de her lister ok men Kanonen ikke? Jeg kan godt se at det ene er statsinstigeret men anyway er princippet vel det samme?
Allrighty! Har (ligesom mange andre) forlængst droppet NME – både på grund af hypen¨men også grundet deres Se&Hør agtige layout og indhold de senere år! Næh, giv mig Uncut, så får man også lidt (meget) filmstof! Er også “tilhænger” af Q, men jeg er edderhyleme ved at være træt af deres evindelige lister om ditten og datten!!!
TOP 8 UK ALBUMS LIGE NU & FØR: (KAN ALTSÅ IKKE NUMMERERE!)
MORRISSEY “VIVA HATE”
THE SMITHS “STRANGEWAYS HERE WE COME”
RADIOHEAD “KID A”
THE DIVINE COMEDY “CASANOVA”
MORRISSEY “VAUXHALL & I”
THE SMITHS “THE QUEEN IS DEAD”
RADIOHEAD “THE BENDS”
NEW ORDER “SUBSTANCE 1987”
Her endnu et pt-bud på de 5 fra UK:
1. The Clash – London Calling
2. Morrissey – Vauxhall & I
3. Joy Division – Unknown Pleasures
4. David Bowie – Ziggy Stardust
5. The Clash – Sandinista
Aakjær, jeg kender Talk Talk-pladerne. Flot og MEGET dvælennde stemning, man skal være i humør til. Den sidste af dem var dog for svær for mig at komme ind i, synes jeg. Fra Revolver kender jeg vel kun Taxman, Yellow Subamarine og muligvis Eleanor Rigby? Taxman kan jeg bedre li’ som sangen Start med The Jam.
Yugo Star, jeg er slet heller ikke til White Stripes. Købte en plade med amerikanske Von Bondies udelukkende af den grund, at sangeren derfra havde været i slagsmål med WS’s Jack White. Det var et godt køb!
Har et had/had-forhold til lister. Er jeg uenig tager jeg mig til hovedet. Er jeg enig føler jeg mit sjæleliv bestjålet!
Her alligevel 5 hurtige fra hoften;
Joy Division – Closer
David Bowie – ‘Heroes’
Brian Eno – Before And After Science
Young Marble Giants – Colossal Youth
Cabaret Voltaire – Voice Of America
Her følger først min femmer-liste over britiske plader jeg købte i samtiden og som stadig giver mening at høre. Dernæst listen over plader, som jeg enten var for ung til at opdage eller for ignorant til at høre, men som siden har vist sig at holde hvad de lover.
The Only Ones – The Only Ones (1978)
The Clash – London Calling (1979)
The Jesus & Mary Chain – Darklands (1987)
Happy Mondays – Squirrel And G-Man Twenty Four Hour Party People Plastic Face Carnt Smile (White Out) (1987)
Teenage Fanclub – Songs From Northern Britian (1997)
The Kinks – Muswell Hillbillies (1971)
The Rolling Stones – Exile On Main Street (1972)
Roxy Music – Roxy Music (1972)
The Clash – The Clash (1977)
Gang Of Four – Entertainment! (1979)
God weekend. Plus held og lykke i Vega
Det er jo herligt at skimme alle disse fine udgivelser, og mærke minderne vælte frem. En plade som desværre glimrer ved sit fravær er ‘The Sound: From the lions mouth’. Et lille mesterværk.
Prøv i øvrigt at kaste et blik i magazinet Uncut. Artiklerne er på højde med Mojo’s, dog ikke helt så tilbageskuende.
Top 5 over engelske plader:
1. Motörhead: Iron Fist
2. Napalm Death: From Enslavement to Obliteration
3. Sex Pistols – Never Mind The Bollocks
4. The Smiths – Strangeways Here We Come
5. Led Zeppelin – Led Zeppelin II
Puha, NME. Jeg fulgte religøst med i bladet, op til sen 90erne, men efter at “every Tom, Dick and Harry” bliver hypet til ukendelighed, så har jeg skiftet til Q magazine og Mojo.
Her er min bud på en ganske umulig top 5 over bedste britiske albums:
1. Suede – Dog Man Star
2. The Smiths – Meat Is Murder
3. Depeche Mode – Violator
4. Oasis – Definitely Maybe
5. The Streets – Original Pirate Material
Har ikke hørt Arctic Monkey-albummet endnu men det er jo bare typisk engelsk hype at de er med på listen. Det forventer man og de skal jo sælge NME på den gruppe i de næste måneder.
jeg bliver næsten mere provokeret af at finde Blur på sjettepladsen med deres måske femtebedste album; et album der virkelig ikke begår sig udenfor den smalle midt-90er-britpop-ramme. Og jeg finder ligeledes Coldplay med Parachute – et album så dårligt, at jeg solgte det videre efter en uge, da jeg i sin tid hoppede på netop NMEs hype deraf.
Det værste hype jeg dog nogensinde er faldet for er White Stripes – det er virkelig fælt!
Jens, du gasser. Jeg ville hellere spille Talk Talks to oversete mesterværker “Spirit of Eden” og “Laughing Stock” for dig en dag. Kender du dem? Mange tror at TT kun var “It’s My Life” og “Life’s What You Make It”.
Smølle, Beatles ændrede mit liv, godtnok med 10-15 års forsinkelse. Beatles var det første band, jeg var rigtig fan, som jeg ikke skammer mig over at lovprise i dag. Alle mine konfimationspenge i 1981 blev brugt på Lennon, McCartney, Harrison og Starr. Alle de øvrige (pånær Bowie)købte jeg da de blev udgivet. Mener du Creation eller Fontana pladen med House of Love? Fontana-pladen (den med sommerfuglen) var og er helt fantastisk. Jeg glemte selvfølgelig The Smiths – “The Queen Is Dead” på min liste.
aakjaer
De fire bedste fra Liverpool var ikke Dalglish, Keegan, Toschack og Rush 😉
Det er jo også en vittighed med Ride foran Joy Division, osv osv. På det anden side kan det også føles som en pligt at skulle have The Beatles m.fl. med hele tiden. Formidable albums (ikke lige Sgt. Pepper’s, dog, sikke en fis en hornlygte den er), men ikke nogle man er vokset op med og husker fra de kom – og det samme er tilfældet for punken, når det gælder NME-skribenterne, der vel er i tyverne.
Men derfor er der jo ingen grund til at fremstå som TOTALE historieløse sinker, jfr. Arctic Monkeys som nr. 5…
To hurtige top tier:
En med UK-plader jeg selv er gammel nok til at have oplevet og hørt da de kom, sådan nogle De-ændrede-mit-liv-plader:
New Order: Low-Life
Pet Shop Boys: Please
The House of Love: The House of Love
The Stone Roses: The Stones Roses
Happy Mondays: Pills n Thrills and Bellyaches
Depeche Mode: Violator
Massive Attack: Blue Lines
Blur: Modern Life Is Rubbish
Oasis: Definitely Maybe
Suede: Dog Man Star
Og så ti man bare må korse sig over at de ikke fandt plads til på en liste der har Arctic Monkeys som nr. 5 (det er jeg stadig ikke kommet mig over…):
The Beatles: A Hard Day’s Night
The Kinks: Something Else
David Bowie: Low (og fem andre…)
Simple Minds: New Gold Dream
Associates: Sulk
Lloyd Cole & the Commotions: Rattlesnakes (og debuterne fra Aztec Camera og Orange Juice, nu vi er i Glasgow)
Scritti Politti: Cupid & Psyche 85
My Bloody Valentine: Loveless
Barry Adamson: Moss Side Story
Ubegribeligt!
Aakjaer, jeg må høre revolver en dag. Der er mange der siger den er god.
Jens U kalder Q: hvor er ham Elvis?
Min egen top 5 over engelske plader:
1. Talk Talk – Spirit of Eden
2. Radiohead – OK Computer
3. The Beatles – Revolver
4. Kate Bush – Hounds of Love
5. David Bowie – Low
Jeg er i øvrigt fuldstændig enig i at NME er blevet et møgblad!
Udryddelseskampagne mod personen Morrissey? Jeg husker NME i 80’erne (til min store tilfredshed) som næsten et Smiths fanzine. Der var 5-6 sider med Smiths hver uge. Det var så “slemt” at Holly Johnson i et interview dengang foreslog at de omdøbte magasinet til New Morrissey Express.
Sådan nogle lister er altid interessante. Q har i februarnummeret sjovt nok også (igen) bedt deres læser kåre de 100 bedste rock albums igennem tiderne, og her er heldigvis ingen arktiske aber. Tilgengæld er Q’s læsere (som altid og som undertegnede) særdeles glade for Radiohead:
1 Radiohead OK Computer 1997
2 Radiohead The Bends 1995
3 Nirvana Nevermind 1991
4 Beatles, The Revolver 1966
5 Oasis Definitely Maybe 1994
6 Stone Roses, The The Stone Roses 1989
7 R.E.M. Automatic For The People 1992
8 Oasis (What’s The Story) Morning Glory? 1995
9 U2 Achtung Baby 1991
10 Radiohead Kid A 2000
11 U2 The Joshua Tree 1987
12 Smiths, The The Queen Is Dead 1986
13 Buckley, Jeff Grace 1994
14 Beatles, The Abbey Road 1969
15 Pink Floyd Dark Side Of The Moon 1973
16 Verve, The Urban Hymns 1997
17 Beatles, The The Beatles (White Album) 1968
18 Beach Boys, The Pet Sounds 1966
19 Beatles, The Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band 1967
20 Clash, The London Calling 1979
21 Led Zeppelin Led Zeppelin IV 1971
22 Nirvana In Utero 1993
23 Dylan, Bob Blood On The Tracks 1975
24 Guns N’ Roses Appetite For Destruction 1987
25 Coldplay A Rush Of Blood To The Head 2002
26 Strokes, The Is This It? 2001
27 Pink Floyd The Wall 1979
28 Sex Pistols, The Never Mind The Bollocks 1977
29 Beatles, The Rubber Soul 1965
30 Pink Floyd Wish You Were Here 1975
31 Red Hot Chili Peppers Californication 1999
32 Gaye, Marvin What’s Going On 1971
33 Madonna Ray Of Light 1998
34 Rolling Stones, The Exile On Main Street 1972
35 Blur Parklife 1994
36 Dylan, Bob Blonde On Blonde 1966
37 R.E.M. Out Of Time 1991
38 Hendrix, Jimi Electric Ladyland 1968
39 Primal Scream Screamadelica 1991
40 Coldplay Parachutes 2000
41 Bowie, David The Rise And Fall Of Ziggy Stardust 1972
42 Velvet Underground, The The Velvet Underground & Nico 1967
43 Pixies, The Doolittle 1989
44 Joy Division Closer 1980
45 Dylan, Bob Highway 61 Revisited 1965
46 Bowie, David Hunky Dory 1971
47 Morrison, Van Astral Weeks 1968
48 Rolling Stones, The Sticky Fingers 1971
49 R.E.M. Document 1987
50 Love Forever Changes 1968
51 Who, The Who’s Next 1971
52 Nirvana Unplugged In New York 1994
53 U2 All That You Can’t Leave Behind 2000
54 Smashing Pumpkins, The Siamese Dream 1993
55 Portishead Dummy 1994
56 Moby Play 1999
57 Led Zeppelin Physical Graffiti 1975
58 Jackson, Michael Thriller 1982
59 Pearl Jam Ten 1991
60 Radiohead Amnesiac 2001
61 Beck Odelay 1996
62 Bush, Kate Hounds Of Love 1985
63 Hendrix, Jimi Are You Experienced? 1967
64 Rolling Stones, The Let It Bleed 1969
65 Massive Attack Blue Lines 1991
66 White Stripes, The White Blood Cells 2001
67 Gray, David White Ladder 1999
68 Fleetwood Mac Rumours 1977
69 Manic Street Preachers The Holy Bible 1994
70 Travis The Man Who 1999
71 Rage Against the Machine Rage Against The Machine 1992
72 Davis, Miles Kind Of Blue 1959
73 Morissette, Alanis Jagged Little Pill 1995
74 Muse Origin Of Symmetry 2001
75 Doors, The The Doors 1967
76 Cash, Johnny American III: Solitary Man 2000
77 Clash, The The Clash 1977
78 AC/DC Back In Black 1980
79 Jam, The Setting Sons 1979
80 Bowie, David Low 1977
81 Stereophonics Word Gets Around 1997
82 Springsteen, Bruce Born To Run 1975
83 Weller, Paul Stanley Road 1995
84 Wonder, Stevie Songs In The Key Of Life 1976
85 Pulp Different Class 1995
86 Eminem The Marshall Mathers LP 2000
87 Harvey, P.J. Stories From The City, Stories From The Sea 2000
88 Young, Neil After The Goldrush 1970
89 Morrissey Vauxhall & I 1994
90 Cure, The Disintegration 1989
91 Public Enemy It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back 1988
92 Manic Street Preachers Everything Must Go 1996
93 Marley, Bob Exodus 1977
94 Prince Purple Rain 1984
95 Iggy (Pop) & The Stooges Raw Power 1973
96 Kraftwerk The Man Machine 1978
97 Reed, Lou Transformer 1972
98 Beastie Boys, The Paul’s Boutique 1989
99 Waits, Tom Rain Dogs 1985
100 Wilco Yankee Hotel Foxtrot 2002