I The Quietus kan man læse en lidt forbeholden anmeldelse af det nye album med Coldplay. Her er et udpluk.
Never in human f***ing history, since fish first slithered onto the f***ing land and sprouted limbs has there been a more nondescript f***ing decade than the f***ing Noughties and never has there been a more nondescript f***ing group than those gelatinous c***lords Coldplay! They made Dido sound like Bessie f***ing Smith! They filled the giant f***ing void in pop culture in the early 21st century because they are a giant f***ing void! Somehow, Martin’s knack for trudging up and down a keyboard like a middle aged man in f***ing chinos strolling to the f***ing corner shop to buy the f***ing Daily Express while singing like he’d just been kneed in the f***ing bollocks caught the zeitgeist of the dullest, do-nothing, think-wishfully generation of all f***ing time! In the rock & roll hall of fame they sit near the f***ing exit like a f***ing birch veneer occasional f***ing table! Getting excited about f***ing Coldplay is like getting excited about the f***ing Liberal Democrat Spring conference!
Herefter bliver tonen mere hånlig. Jeg bliver mindet om en legendarisk albumanmeldelse, Klaus Lynggaard engang udøste over Hanne Boel (som han dog senere har været mindre kritisk over for).
Coldplay solgte mange eksemplarer af deres debutalbum på kort tid. Der gik da heller ikke ret lang tid, inden jeg solgte mit.
Ha ha… “Your Eyes Remind me of a Coldplay Song”… Den ultimative fornærmelse!!!
Point taken Jens.
Jeg fortryder min overilede og ikke gennemtænkte sammenligning med dine evner som popsmed 🙂
Men en ting er sikkert: “Jeg har betalt den skat, som jeg skal” 😉
Indtil nu er der blevet udgydt en masse negative ting fra min og andres side om Coldplay. Så nu vil jeg gerne slutte af med at skrive noget positivt om dette britiske band. Men det kan jeg desværre ikke. Godnat og sov godt.
Det er helt iorden, Billy Budd – hver sin smag. 😉
Nej, det er Pastoren som står bag dette indlæg. Jeg selv synes Coldplay er et yderst professionelt, dygtigt og kompetent band, som kan deres virkemidler, er sikre i udførelsen, men ikke bringer mig noget som lytter whatsoever. På den måde minder de lidt om det moderne U2, der i den grad også kan deres egen signatur-lyd, men efterhånden aldrig fremstår som andet end lækkert og veltilrettelagt, uhm,…..produkt. ‘Musik for folk der ikke kan li’ musik’, var der vist nogen der kaldte U2 engang, og jeg forstår sgu’ desværre hvad der menes. For det hele er så ‘rigtigt’ på overfladen, men intet betyder alligevel ligesom det store: Der er ingen knaster i træet, ingen fingeraftryk i berøringen, ingen overraskelser undervejs, ikke noget hørbart på spil, bare fad harmoni og den überdyre lyd af hvordan det forventes levet længsel skal fremstå i sang og musik. Men U2 glemmer at livet har en levende puls. Det glemmer jeg selv også med Coldplay. For jeg kan ganske simpelt ikke høre den.
Meget enig med Billy Budd (bortset fra inddragelsen af Jens’ sangskrivning:))
Hvis et band som Coldplay vækker meget stærke negative følelser, skal man se indad et øjeblik, tror jeg.
Personligt synes jeg, at deres to første albums er rigtig gode. De senere har jeg ikke rigtig fået hørt, da de umiddelbart har fremstået lidt kedelige.
Hov. Det var slet ikke Jens der dissede Coldplays debut.
Sorry Jens :-).
Jeg står meget uforstående overfor den slet hånlige bedømmelse af Coldplays debut. Albummet er et stort højdepunkt og holder fortsat.
Dette langtidsholdbare pop album blev i øvrigt fulgt op med en fremragende koncert i Store Vega.
Chris Martin kan sgu skrive bedre pop sange end Jens – selv på en dårlig dag 😉
Men jeg må sgu sige, at det nye album er meget kedeligt i mine ører.
Den amerikanske R&B sanger Jason Derulo har en sang ved navn “Trumpets”, som er en kærlighedserklæring til en smuk kvinde. En af hans komplimenter lyder:
“Your eyes remind me of a Coldplay song.”
Jeg har virkeligt svært ved at forstå at det ikke er ment ironisk.