Nådesløst så brutalt Suede forsvandt, visket helt bort fra det musikalske landkort efter de to rystende blege slutalbums. Og lige siden har det været svært at lytte til selv de tidlige Suede-ting, som var så fremragende. Kom ved et tilfælde forbi nedenstående sang i nat og hørte hvor gode Suede var, mens flammen endnu brændte højt. Håber snart en dag igen, at kunne lægge øre til Coming Up, Dog Man Star og debut’en, UDEN automatisk at tvangsassociere til hele “Positivity”-eraen. Btw – hvis du kan lide “Europe is our Playground”, men udelukkende kender den genindspillede version fra Sci-Fi Lullabies-opsamlingen, så se at få fat på den så meget bedre og magiske original, der findes som en af B-siderne på den endnu ret tilgængelige “Trash”-single – dén er super!
Run with me baby, let your hair down
through every station, through every town
run with me baby, let’s take a chance
from Heathrow to Hounslow, from the Eastern Block to France
Europe is our playground, London is our town
so run with me baby now
Run with me baby, let your hair down
through every station, through every town
run with me baby, let’s make a stand
from peepshow to disco, from Spain to Camber Sands
Europe is our playground, London is our town
so run with me baby now…
© Anderson
Eddie, det var ikke meningen at give Suede en hård medfart. Tværtimod. Det er unfair, at et så godt band for de fleste synes helt glemt og begravet.
“Europe is our Playground” var Suede-nummeret jeg ved et tilfælde hørte forleden, og det var derfor det lige var den sang som blev indgangsvinkelen her. Synes dog ikke sangens kvalitet kan benægtes. Grunden til at den ikke kom med på Coming Up var efter sigende kun den meget elektroniske lyd, som ikke passede sammen med resten af det mere organiske, håndspillede materiale, der var blevet indspillet. Idéen til retningen på Head Music havde btw. bund i netop “Europe….”, hvis stemning og sound Suede selv synes pegede fremad.
Da Head Music blev udsendt forekom den mere ujævn end egentlig dårlig. Der er meget, meget langt fra bundskraberen “Elephant Man” og dens ordinære riffarama til en strålende perle som “Everything will Flow”. A New Morning synes jeg er usselt produceret/mixet, i en alt for tør mellemtonelyd, som bare ikke klæder bandet. At en del af sangene er overbelæsset med wannabe-Beatles kor-arrangementer gør ikke noget bedre.
Førstesinglen “Positivity” lød ikke som en sang, men som en politisk beslutning om hvad Suede nu – post-narko – skulle stå for. Albummet skulle egentlig have heddet Instant Sunshine, hvilket, meget sigende for hele pladen, blev droppet for den så meget mere ordinære, ligegyldige A New Morning-titel.
Men faktisk er der selv her på dette for Suede sene tidspunkt mange skjulte gode ting at hente i form af indimellem sublime single-B-sider. “Bored”, “Let go”, “Instant Sunshine”, “Cheap”, “Superstar”, “Since you went away”, “Crackhead”, “Read my Mind” er alle medrivende sange, der kunne have trukket gennemsnittet gevaldigt op på de sidste to albums, var de blevet inkluderet – det blev de så ikke…
Apropos koncerter, så husker jeg også den Dog Man Star-koncert på Grøn Scene, Roskilde 96 som måske den allerbedste Suede gav i DK – fantastisk energi den fredag sen-eftermiddag. Den koncert som Kramer omtaler, hvor Suede i 2003 på ICA i London kronologisk spillede Dog Man Star, blev optaget af BBC og findes på nettet som bootleg.
PS – aakjaer, som svar på din velmente opfordring, kan jeg kun bringe nedenstående tekst fra en af de allerbedste sange på Head Music:
Tears on a pillow, eyes on the phone,
you pour all the love that you keep inside into a song,
Like “He’s Gone”, and these are the thoughts that you keep inside,
You smile from your window, and stand all alone
And pour all the love that you keep inside into the phone, into the phone,
And like the leaves on the trees,
Like the Carpenters song,
Like the planes and the trains
and the lives that were young,
He’s gone
And it feels like the words to a song
With the style of a widow, and a place of your own
you pour all the love that you keep inside into the phone,
and sit alone
Cos these are the thoughts that you keep inside
And you smile from your window and stand all alone
and pour all the love that you keep inside into a song, into a song
And like the leaves on the trees,
Like the Carpenters song,
Like the planes and the trains
and the lives that were young, he’s gone
And it feels like the words to a song
And like the stains on the names of the lives that were young,
He’s gone
And it feels like the words to a song,
And like the leaves on the trees,
Like the Carpenters song,
Like the planes and the trains
and the lives that were young, he’s gone
And it feels like the words to a song
And like the stains on the names of the lives that were young,
He’s gone
And it feels like the words to a song,
So gone, so gone….
© Anderson
Lidt hårdt at se hvordan gamle favoritter som Suede skal have en noget hård medfart. Jo, der er da ingen tvivl om at hovedværket er og bliver Dog Man Star, ligesom Coming Up og den første bevæger sig i en højere klasse end både Head Music og A New Morning. Men ligefrem totalt stigmatisere cd’er med numre som Positivity, Obsessions, Beautiful Loser, Electricity, Can’t Get Enough og Everything Will Flow er vel lige flot nok. Jeg tror, der er mange musikere, som ville have givet deres højre arm for at have skrevet disse numre. Men overordnet set er jeg da enig i, at det kvalitative niveau er faldet. Genforeningen med Bernard Butler kunne desværre ikke ændre på denne kendsgerning. Men stadigvæk kan man altså sagtens pille Clash-pladen af og lytte til Suede 🙂
Selvfølgelig er det ærgerligt, når ens gamle favoritter ikke helt holder niveau, men det er vel ikke usædvanligt, at det er fra græsrødderne, nyskabelser og de helt store oplevelser kommer. Fra Andersons æra er det vel kun Damon Albarn, som for alvor fortsat formår at nyskabe. Prøv at overvej hvor gumpetung det seneste udspil fra Oasis var. Selv englænderne finder vel ud af det en dag. På et eller andet plan er det lidt trist, at man kan mistænke sprut og i dette tilfælde specielt stofferne for at have været brændstoffet, meget god musik er kreeret på.
Minderne har man jo lov at have, men at fremhæve netop ”Europe Is Our Playground” forekommer mig en anelse mærkeligt. Indrømmet, jeg har kun ”Sci-fi-udgaven”, men hvis nummeret var så forbandet godt, havde man vel lagt det på en ”rigtig” cd. Mine minder i den anledning går nærmere i retning af en version, som blev spillet i Valby-hallen på ”Head Music” touren. Nummeret går åbenbart i en toneart, som ikke er forenelig med den forbandede håndboldhal. Inventar og gulv rystede, og man frygtede nærmest, at væggene ville revne i den anledning.
Så hellere tænke tilbage på den fantastiske koncert på Grøn Scene på Roskilde, da Dog Man Star netop var udkommet. Den koncert ligger stadig i min top 5 over Roskilde koncerter.
Da Butler forlod Suede efter hæftige skænderier med Anderson og resten af bandet, regnede han med at sidstnævnte ville ringe inden ugen var ommme. Der gik som bekendt 10 år før en af parterne (Anderson) havde samlet sig mod til, med store sommerfugle i maven, endelig at foretage den forløsende opringning og forsoningen kunne finde sted.
Jens, ring nu. Du tror det ikke, men der er én der venter på det.
Det er sjovt. Jeg satte en egen-kombileret opsamling på min afspiller forleden med perler som The Chemistry between us, Stay Together, So Young, The Wild Ones, We are the pigs, Metal Mickey og Animal Nitrate og tænkte i den forbindelse på om ikke Brett, Bernard og co. ikke kunne fortjene en tribute af fx dig. Det får de så indirekte her. Thumbs up.
Jeg synes det er fascinerende at tænke på at Brett A. og co på et tidspunkt gav en koncert i London, hvor de spillede samtlige numre fra DMS – i den “rigtige” rækkefølge! Det er ret godt gået, og jeg er stadig glad for at jeg tog ind i Arena-teltet på Roskilde for at se The Tears spille. Jeg ved godt at nogen kritiserer TT for at være et nemt opkog af Suede, men BB er nu stadig en fremragende guitarist, og for en gammel fan var det magisk at høre at der stadig er liv i drengene. Selvom de da for f.. godt kunne have liret bare et par af de gamle sager af den aften…