I forgårs, torsdag d. 3. august 2006, tabte Arthur Lee kampen mod leukæmien. Han blev 61.
Arthur Lee var sanger og sangskriver i den multietniske tressergruppe Love, der især vil være husket for mesterværket Forever Changes. Musikken på dette album var rå og forfinet med inspiration fra Jimi Hendrix, flamenco, folkemusik og først og fremmest britisk pop. Mange hvide briter ville gerne lyde som sorte amerikanere. Arthur Lee var det modsatte – en sort amerikaner, der ville lyde som en hvid brite. Og det lykkedes til overmål. Man kan høre hans indflydelse på britisk rock hos f.eks. Led Zeppelin, Echo and The Bunnymen og Manic Street Preachers.
Arthur Lees senere karriere blev en nedtur med fængselsophold, der ikke blev færre eller kortere af den absurde three strikes and you are out-regel, som gælder i Californien. Til sidst slap han ud og kunne igen turnere. Han blev ved at skrive nye sange, men det var altid sangene fra Forever Changes, folk kom for at høre.
Det er netop i dette øjeblik gået op for mig at endnu en stor musiker og omend endnu sørgeligere skæbne fra samme generation ligeledes har forladt denne verden, mens jeg har været på ferie. Syd Barrett R.I.P.
Jeg mener nu også af albummet “Da Capo” bør huskes…. Det går jo den vej for de gamle kæmper, desværre. Endnu en kæmpe er faldet.
En meget trist nyhed. Arthur Lee har i sandhed som beskrevet ovenfor været hårdt ramt af skæbnen i de senere år.
Forever Changes opnåede desværre aldrig i de brede kredse den anerkendelse, som den retteligt fortjener, som en af de allervigtigste udgivelser fra 1960’erne.
Har man lyst til at fordybe sig i Love’s musik er det oplagt at starte på danskeren Torben Skott’s fantastiske hjemmeside, der har udviklet sig fra at være en hengiven fans hyldest til sine idoler til nærmest at blive den officielle Arthur Lee og Love-hjemmeside.
http://love.torbenskott.dk/default.asp
Æret være Arthur Lees minde.