Jeg var vel aldrig så dybt inde i George Michaels værk – dengang for tre årtier syntes jeg, at han var alt for idolagtig og glat. Men at han var en gennemmusikalsk popvokalist og sangskriver, det kunne selv jeg høre, og med tiden fik jeg meget større respekt for ham.
Skønt han havde stemmen og musikaliteten og udseendet med sig, og skønt han oprindelig virkede som indbegrebet af det glamourøse popstjerneliv, blev det efterhånden tydeligt, at George Michael havde store indre dæmoner at slås med og at det ofte var dem, der tyngede hans karriere. Og juledag 2016 ville hjertet så ikke mere.
Trist at han skulle afsted så tidligt. GM var generelt ikke i nærheden af at være blandt mine favoritter, men man må dog give ham, at han trods en desværre ret stor mængde af numre der tenderer muzak, også havde enkelte store stjernestunder. Hør fx ‘Jesus to a Child’ eller ‘Praying for Time’. Det er sgu rørende smukt.
Mildest talt et mærkeligt forløb GM har haft de senere år. Alt det der med at falde isøvn i biler, falde ud af kørende biler, ligge i koma på et østrigsk hospital under en lungebetændelse, etc, tyder på, at popstjernelivet har trukket sine store veksler, som Michael vel nu har betalt den ultimative pris for…