Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BlueMonday.jpg

Der er sjældne oplevelser, hvor en ny sang giver den oplevelse, at fremtiden er ankommet. Hvor man som lytter mærker spillets regler blive ændret radikalt, så at intet kan blive det samme igen. Personligt havde jeg det sådan første gang jeg hørte Ramones med Glad To See You Go, og Sex Pistols med Anarchy In The UK. Eller da jeg hørte I Feel Love, Donna Summer og Giorgio Moroders 1977-mesterstykke i bankende sequencere. Eller da Nirvana’s Smells Like Teen Spirit blev debuteret en sen nat på MTV’s 120 Minutes. Det kan være en lyd, et udtryk, en helt ny måde at gribe tingene an på. New Orders Blue Monday fra 1983 er også en sang der har påvirket på den måde. Bandet arbejdede allerede inden med synths og trommemaskiner, men intet havde forberedt på det massive og klare soniske udtryk, som er Blue Monday. Historien går, det var afprøvningen af en ny trommemaskine i studiet, der afstedkom nogle hurtige akkorder ovenpå, som faldt i hak og med ét var et nummer. Og et mærkeligt et af slagsen, for med dén box-intro, uden egentligt omkvæd og med en længde på over 7 minutter, er Blue Monday ikke af det stof typiske hits er gjort af, nu som dengang. Factory Records, New Orders pladeselskab, forregnede sig ved udsendelsen af 12-inch-singlen og fik lavet et cover, der – grundet sin specielle udskæring – kostede selskabet ca. 1 kr mere pr. eksemplar end man kunne tjene. Hvilket dengang var ved at ruinere Factory, da salget hurtigt oversteg den første million. Det hjalp så heller ikke meget der, at New Order, typisk for gruppen, valgte IKKE at inkludere Blue Monday på Power, Corruption & Lies, det album der fulgte kun et par måneder efter. Men det er ligemeget her. Hvad der betyder noget er, at Blue Monday 23 år efter sin udgivelse stadigvæk lyder som et perfekt bud på en strålende fremtid.

BLUE MONDAY

How does it feel to treat me like you do
When you’ve your hands upon me
And told me who you are
I thought I was mistaken
I thought I heard your words
Tell me, how do I feel
Tell me now, how do I feel

Those who came before me
Lived through their vocations
From the past until completion
They’ll turn away no more
And I still find it so hard
To say what I need to say
But I’m quite sure that you’ll tell me
Just how I should feel today

I see a ship in the harbor
I can and shall obey
But if it wasn’t for your misfortune
I’d be a heavenly person today
And I thought I was mistaken
And I thought I heard you speak
Tell me how do I feel
Tell me now, how should I feel

Now I stand here waiting
I thought I told you to leave me
While I walked down to the beach
Tell me how does it feel
When your heart grows cold

© New Order

5 tanker om “Favoritsange”

  1. “Der er sjældne oplevelser, hvor en ny sang giver den oplevelse, at fremtiden er ankommet.”

    Jeg har haft den oplevelse to en halv gange. Første gang var Grandmaster Flash & The Furious Five’s The Message en gang i de tidlige firsere da jeg var 12-13 år gammel.

    Anden gang var Smells Like Teen Spirit som du også nævner små 10 år senere. Jeg har senere ‘opdaget’ det fantastiske album Doolittle fra Pixies der udkom et par år før og havde jeg kendt det på det tidspunkt havde Nirvana nok lydt lidt mindre som fremtiden…

    Den halve gang er Prince ‘When Doves Cry’ som stadig er et af mine favoritnumre. Jeg havde fået et stereoanlæg i konfirmationsgave og lå hver aften og lyttede til Radio Luxemburg (1440 på AM båndet 🙂 Da jeg hørte When Doves Cry lød det som noget jeg aldrig havde hørt før. Efter min mening var Prince i firserne noget af det mest spændende der er sket indenfor popmusik så længe jeg har været med.

  2. Det er en myte, at det særlige omslag var tabsgivende for Factory Records. Det var nemlig kun de første oplag, der havde det floppydisk-lignende omslag med udstansninger. Det reelle problem var medejerskabet af den underskudsgivende Hacienda, der slugte alle indtægterne fra pladeselskabet.

  3. Enig. Nummeret var angiveligt oprindelig skrevet til Thatcher som en kommentar til Falklandskrigen.

    Desværre solgte New Order fuldstændig ud, og lod sige overtale til at ændre teksten i en TV-reklame for Sunkist:

    How does it feel
    When a new day has begun
    When you’re drinking in the sunshine
    Sunkist is the one.
    When you need a taste for living
    Sunkist is the one.

    Reklamen er desværre ikke til at finde på nettet som video, men hvis man har lyst til at krumme tæer kan man høre sangen her:

    http://www.negative1.net/no/sunkist/newosunk.htm

Skriv et svar