Favoritsange

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Fac26.jpg

Der var ikke meget tvivl om i firserne, hvem der betød mest af Depeche Mode og New Order. Fra førstnævntes tidlige spinkle forsøg ud i feminin teknopop, med tilhørende pressefotos af bandet i cricketudstyr (!), over senere prøvende udbrudsforsøg til en mere mørk og eksistentiel musik, havde Basildon’s Depeche Mode bare ikke samme fandenivoldskhed og visionære styrke som New Order. Det tidligere Joy Division – minus afdøde sanger Ian Curtis – lød som slet ingen andre og var i firserne oftest et syvmileskridt foran de fleste, i en forunderlig blanding af emotionel disfunktion og den smukkeste enkle europop. Nedenstående single, Bizarre Love Triangle, var bandets udgivelse op til julen, 1986. Et helforløsende nummer taget fra samme efterårs Brotherhood og shinet seriøst op med klare beats, lyse sequencere og englelydende vocoder, af stjernemixer Shep Pettibone. Hvis alle julesingler lød som denne, ville ingen have noget at frygte af den kommende tid…

BIZARRE LOVE TRIANGLE

Every time i think of you
I feel shot right through with a bolt of blue
It’s no problem of mine but it’s a problem I find
Living a life that I can’t leave behind
There’s no sense in telling me
The wisdom of a fool won’t set you free
But that’s the way that it goes
And it’s what nobody knows
While every day my confusion grows
Every time I see you falling
I get down on my knees and pray
I’m waiting for that final moment
You’ll say the words that I can’t say

I feel fine and I feel good
I’m feeling like I never should
Whenever I get this way, I just don’t know what to say
Why can’t we be ourselves like we were yesterday
I’m not sure what this could mean
I don’t think you’re what you seem
I do admit to myself
That if I hurt someone else
Then I’ll never see just what we’re meant to be
Every time I see you falling
I get down on my knees and pray
I’m waiting for that final moment
You’ll say the words that I can’t say

© New Order

9 tanker om “Favoritsange”

  1. Ja Dr, det er lige præcis den. Bliver spændende at se hvad Corbijn har fået ud af det. Må lige se at få læst bogen.

  2. Ja det er en god film. Hold kæft hvor har New Order m.fl. hældt mange penge i stoffer og The Hacienda, deres mange opsamlinger for pengenes skyld er tilgivet herfra. Sjovt med Bizarre Love Triangle, er altid kommet en smule i julestemning hver gang jeg har hørt det. Nu ved jeg hvorfor. I modsætning til Jens holder jeg mere af “skrammelbunken”. Kan godt høre at der er lidt dårlig mixning rundt omkring men jeg synes omkvædet er meget forløsende.
    Apropos Factory og film. Ved nogen hvordan det går med filmatiseringen af Ian Curtis enkes bog, som vistnok hedder touching from a distance ?

  3. Ja, den film er fantastisk! Sikke en historie man! Ikke mindst de ting der er om Happy Mondays/Shaun Ryder og Martin Hannet er ubetalelige! For et kort tid siden kostede den 49,95 i TP og Fona på Strøget, og det er den til hver en tid værd.

  4. Apropos genudgivelse af tidligere materiale, må New Order med den 4 dobbelte “RETRO” også her siges at sætte en høj standard.

    Forøvrigt kan dvd’en “24 hour party people” varmt anbefales i disse mørke måneder, for et muntert indblik i trængslerne omkring pladeselskabet Factory Records.

  5. Åh ja – Shep Pettibone. Han var virkelig en stjernemixer og havde jo fingrene i alt i årene 1985-90 – selv danske Laid Back!!!

  6. 12-tommers versionen af “Bizarre Love Triangle” er ganske enkelt svimlende! Også versionen af “Temptation” fra Substance overgår langt originaludgaven, synes jeg.

    Jeg satte også oprindelig New Order et niveau højere end Depeche Mode, men i 1987, da Substance udkom, var Depeche Mode forlængst blevet lige så interessante som New Order. I dag er det New Order, der lyder mest trætte.

Skriv et svar