Talte i går om de sange, David Bowie indspillede i januar 1972 i BBC-studierne i London. En af dem er Ziggy Stardust-albummets letgenkendelige dommedags-åbningsspor ‘Five Years’, der undervejs så musikalsk imponerende vokser, folder sig ud og tilsidst nærmest letter. Se og oplev sangen her i fire meget forskellige udgaver:
– Ultra dugfrisk og uspoleret på BBC’s Whistle Test 8. februar, 1972.
– Som smuk plastic-soul på Dinah Shore‘s TV-show, 1975.
– Fjern og lettere mekanisk på Heroes-touren i Tokyo, 1978.
– Sat ned i toneart, men op i intensitet, sammen med Arcade Fire, NYC, 2005.
Jeg kan nu bedst lide den gamle, selvom det er playback til en studieindspilning. The Old Grey Whistle Test var et fantastisk musikprogram, der kørte på BBC i over 15 år. Senere blev det rigtigt live, og jeg tror faktisk, at DR viste det fast i en periode i noget ungdoms-tv søndag eftermiddag i 80’erne. Jeg er i hvert fald helt sikker på at jeg så denne her:
http://www.youtube.com/watch?v=Tc7Pt8JKlDg
I de sidste mange år har BBCs bedste musikprogram heddet Later med Jools Holland (tidl. medlem af Squeeze) som vært, og jeg forstår ikke at DR ikke køber dette program, når man nu ikke har vilje eller råd til at producere kvalitetsmusikfjernsyn selv.
The Smiths var med i Whistle Test flere gange, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på videoen til Morrisseys nye single, som vi diskuterede forleden, da jeg genså dette klip:
http://youtube.com/watch?v=dvzVHkW72xs
Tak for links’ne – jeg er generelt lidt af en sucker for plastic soul versionen af Bowie, og synes den fra 75 er den mest interessante af de fire.
Blandt youtubes links ude til højre er der et klip fra samme tvshow hvor han blir interviewet (http://youtube.com/watch?v=to4p3LqdOPE&feature=related) det er bizart, og kan derfor anbefales. Det virker virkelig som om interviewer og offer er fra hver deres planet.
Jeg foretrækker klart udgaven med Arcade Fire. Pudsigt i øvrigt så mange store navne, der enten har været på scenen hos dem eller haft dem på scenen. Eller pudsigt er måske ikke det rigtige ord, for de er vel noget af det mest interessante, der er sket på musikscenen i mange år.
Med hensyn til Bowie så synes jeg, det er morsomt at se, hvordan hans ansigt i BBC-klippet skifter til “hold kæft, du er da også den tommeste gås”-udtryk, da han skal hænge pigebarnet ud, og sangen nærmest bliver til urytmisk tale.