I aften spiller Morrissey for de, der endnu kan holde ham ud, i den gamle biograf Troxy i London. Vi andre kan så istedet fint nøjes med den store musik fra før bitterheden og hadet tog fast bo i The Smiths-stjernens forfinede sangstemme. Det var også før hans bedste, rockabilly-funderede band blev spredt for alle vinde og et inferiørt sammenrend af musikalske yes-men tog over. Favoritalbummet fra dengang her er Southpaw Grammar (1995), en helstøbt samling kontante rocksange rammet ind af et anderledes langt og omfangsrigt åbningsnummer og en afslutning der heller ikke ligefrem holder sig tilbage hverken følelses- eller tidsmæssigt. Det sidste bærer titlen ‘Southpaw’ og findes i en uudgivet tidligere version. Naturligvis matcher denne undervejs-udgave ikke den endelige mesterlige fra albummet, hvor guitarist Alain Whyte da virkelig stråler, men outroen her med sit evigt gentagne violin-tema kan alligevel noget helt specielt skæbnesvangert…
Ja da!! Bona Drag! Som i den smukke The Smiths tradition….en magisk b-side/single opsamling….og så glemmer vi den flygtige Kill Uncle.. der havde været en magisk single….
Viva Hate har måske et par svipsere…men Late Night Maudlin Street vil for altid indfange min ungdom….og Suedehead….
Viva Hate også en yderst markant plade her da den udkom, men hørt siden trækker tre-fire for svage/uprofilerede numre på side 2 albummet ned som sådan.
Men så var der til gengæld single/b-side-opsamlingen Bona Drag, der – ligesom The Smiths’ Hatful of Hollow – spillede/spiller virkelig godt som et rigtigt album.
Carmen holder næppe længe…med mindre hun er ok med, at agere statist!!
Enig med din top 5…..med en Viva Hate som kraftig bobler….den klarhed, friskhed og melankolske knytnæve den var for en ung mand i Esbjerg der begræd The Smiths exit….
Ja, hans bedste. Hørt herfra ser en top-5 ser sådan her ud:
1. Southpaw Grammar
2. Your Arsenal (Mick Ronson-pladen…!)
3. Vauxhall & I (The Smiths-pladen…!)
4. Years of Refusal (Sex Pistols-pladen…!)
5. You Are The Quarry (comeback-pladen…!)
Nej, sært at Alain Whyte pludselig kom med, endnu mærkeligere at han uden nogen forklaring nu igen er forsvundet fra bandet. Erstattet af en Carmen Vandenberg. Gad vide hvor længe hun holder Morrissey’s lunefuldt diktatoriske band-regime ud?!
Det bedste Morrissey album!!!…og ja, hvilken deroute manden tog…..så lige, at han har skiftet besætning igen, igen….det var ikke længe Alain Whyte blev i anden omgang….