Tænk at man engang for helt almindelige penge kunne købe billet til en aften på Frederiksberg med David Bowie, hans verdensklasse-band, og deres fælles Station to Station-tour. Ja, måske endda forkæle sig selv til to aftener i tourens skarpe hvide lys i Falkoner. I dag er bare tanken derom det stof, kun de bedste drømme er gjort af. Det er hvad stor musik kan; her i dag, så konkret ligefrem, i morgen langt borte, nærmest uvirkelig, men forankret i hjertet som noget mytisk større end i live. Ved gud, hvor vi savner rigtige koncerter.
Ja tænk engang…. Jeg var lidt for ung til at rejse til koncerter i København i 76, men har heldigvis haft mange magiske aftener med the thin white duke…. Den magiske måske på Le Zénith i Paris omkring 2001 eller 2002, jeg boede i byen i mange år og havde været så heldig at få billet til en af hans koncerter i Paris – glemmer aldrig at jeg nåede frem i sidste øjeblik, fik maset mig frem tæt på scenen, og så trådte han ind og startede overlegent med Life on Mars? Jeg får stadig kuldegysninger…..