Omsider var det værd at tænde for fjernsynet. Kvartfinalen var en af de meget seværdige kampe, hvor der var to hold, der fik kampen til at bølge frem og tilbage, men samtidig ét hold, der trods alt klart fortjente sejren.
TV2s kommentatorer formår at give seerne en grundig beskrivelse af det, man alligevel kan se selv, så jeg slog over på ARD (også kendt som Tyskland 1).
Det var ikke nu derfor, jeg opdagede, at jeg sad og holdt med Tyskland. Og det var heller ikke kun, fordi det andet hold var Portugal med den kronisk forurettede C. Ronaldo. Det var (også) fordi Tyskland leverede en præstation, der mere end kompenserede for mine dårlige minder om deres seneste kamp mod Østrig – en solid Lehmann i målet og tre gode mål, bl.a. et efter Ballacks hoved. Til sidst blev spændingen igen øget takket være reduceringen til 2-3 og en tillægstid, hvor portugiserne pressede løs.
Tyrkiet-Kroatien kan næsten kun skuffe nu.
Fans af Italien har i det mindste én ting de (vi!) ikke har behøvet høre på i år, som ellers plejer at komme med alle de andre påstande om at de er snydere, filmere, kynikere, klamme olieindsmurte dariodrenge, spaghettier og hvad der ellers altid kommer af begavede ting.
Nemlig at de “altid er defensive”. Med backer der ligger permanent oppe på modstandernes baglinie, og med nederlaget i første runde hentet hjem på at Holland nådesløst straffede den hovedløse offensiv, har der mildt sagt ikke været den store basis for at prygle “Defensivt catenacciohold”-kæphesten 🙂
Det smukkeste fodbold har russerne vel egentlig været eksponent for – og Spaniens storsejr mod dem kunne godt kaldes Kynismens Triumf, selv om spaniolerne spillede flot fodbold. Da Frankrig vandt i 1998 og 2000, var det jo heller ikke på fodbold, som de spillede det i 80’erne, men tværtimod med hiv og sving og megen fysik og måske halvanden virkelig god kamp undervejs. Jeg er også træt af at høre om “tyskerheld”.
I øvrigt var det morsomt at se Kejseren være helt mild og storsindet i går, da Netzer kritiserede opdækningen ved portugisernes andet mål. Han virkede næsten forelsket.
Jeg holdt fra start af med Portugal og havde satset penge på dem, men erkender at Tyskland var det bedste fodbold i går. 200 kroner ud af vinduet. Jeg er en fedtspiller.
Men som andre her på tråden er jeg også ved at være ganske træt af en politisk fodboldkorrekthed, der er ved at indfinde sig, og som Brian Laudrup er eksponet for. At Spanien og Portugal bare spiller smukt, og at Tyskland og Italien bare er kyniske.
Fodbold er heldigvis et herligt nuanceret spil, og såvel Tyskland og Italien disker ofte op med ganske varieret angrebsspil, slutrunde eller slutrunde, men andre gange benytter de blot andre dele af spillets facetter.
Akkurat som vi aldrig kan rose Ricard Møller og drengene nok for deres fantastiske præstation for 16 år siden, så må selv Brian vel erkende, at den snu fynbo (der ufotjent – men også selvforskyldt – både før og siden er blevet undervurdet af den fodboldpolitisk korrekte københavnerpresse og kulturelite) benyttede Brian i et herligt kynisk skakspil, som vist nok var med til at inspirere en dansk popgruppe til CD-titlen DK dengang….Det var herlige tider.
Blåøjet Brian, skal ganske rigtigt fra månen ned på jorden. Selvom han i disse tider, gør meget for at promovere legen i fodboldspillet. Men disse udtalelser, sammenkoblet med hans retorik brugt i utallige CL kampe, giver jeg ikke meget for når manden, der havde hans storhedstid i Glasgow Rangers der hverken spillede smukt eller skønt.
Alle tyskere? Ikke Brian Laudrup. Her er hvad han sagde i Politiken op til kampen:
»Morten Olsen har udtrykt frygt for, at Portugal skal dø i skønhed. Det samme gør jeg, når Portugal nu skal møde tyskerne. Det er lige nøjagtigt den værste modstander, de kan få. Og hvad med Spanien mod Italien? Hvor tit har vi ikke set, at kynismen har smadret skønheden?«, spørger han retorisk.
»Men lad os dog håbe på, at det bliver et hold, der tør spille ud fra egne præmisser – og som spiller flot angrebsfodbold – der bliver belønnet med den ultimative pris, som et EM er«.
Efter han selv var med til at tage ‘den ultimative pris’ i Sverige92, ønsker han nu andre vindere også skal kunne fremvise samme smukke, offensive, modige storspil, som Danmarks under Ricardo, eller hvad?
Spacecadet Brian, vend tilbage til jorden!
På linje med flere på bloggen, fandt jeg mig selv holde med Tyskland; Podolski (Possibilities Rafa, no?), Lahm, Klose og ikke mindst en fremragende spillende Ballack. Sexyfodbold og step overs ala Ronaldo kan være skønne for de blå øjne. Men den mandfolke præstation, saft og kraft, som Chelsea spilleren leverede var udslagsgivende for kampen.
I aftes var vi alle Tyskere.
Jeg opdagede også til min forbløffelse, at jeg faktisk holdt med Tyskland – og ikke bare var imod Portugal. Portugal kunne jeg i øvrigt fantastisk godt lide i 2000 og tilgav dem siden meget af den grund. Men Tyskland viste sig ved VM fra en ny rock’n’roll-side, og sådan så vi den igen i aften. Lad os håbe, de andre kvartfinaler bliver lige så gode.
‘Herz und Leidenschaft’, som Onkel Beckenbauer udtrykte det på ARD bagefter. Og derfor et helt anderledes Tyskland, end i den indledende runde. Michael Ballack var oppe i øverste Steven Gerrard-verdensklasse – han var fremragende. En smuk fodboldaften.
Hold venligst mig udenfor den der med, at vi alle er tyskere i aften! Søndag venter den mest spændende kamp. Forza Italia!
I aften er vi alle tyskere. Men måske er jeg snart tyrker eller kroat?
men kan det virkelig passe Pastor vi endelig holder med det samme hold – Tyskland?
og herfra Chelsea land takkes der igen for et billede af den Sympatiske Mand 😀
super kamp.
Og jeg må undskylde overfor Ballack og resten af det tyske hold – I var skam tunet til Portugal… og meget mere til.
Ich bin ein Berliner…..