Glæden ved at vente

2017 har endnu udgivelser i sig, der nemt kan være værd at vente på. Den svenske tidligere Reeperbahn-sanger Olle Ljungström, der i maj sidste år pludselig døde 54 år gammel efter et omtumlet liv med stofmisbrug, ‘udsendte’ i sidste uge, som lyn fra klar himmel, en elskelig og Ljungström-typisk skæv ny single, forløber for det album, han i dybeste hemmelighed arbejdede på op til sin død og som nu efterbearbejdet udsendes 8. december. Og den tidligere Noir Desir-sanger, Frankrigs fortabte søn Bertrand Cantat udsender ugen før sit debutsoloalbum Amor Fati, hvis første single ‘L’Angleterre’ vi havde oppe her for få uger siden. Nu er en ny sluppet, en svævende heartbreaker er det. Her promovideoen med Cantat selv i fokus…

Skriv et svar