I remember you well at the Chelsea Hotel. Blondie fotograferet en blygrå dag på det berømte kunstnerhotel på 222 W 23rd St på Manhattan, New York City i 1979, da de var allerstørst på hitlisterne. Dengang tænkte jeg naturligt på dem som kommende fra helt samme baggrund og være af samme alder. Slog mig aldrig at dagens fødselar, trommeslager extraordinaire Clem Burke (yderst på balkonen) kunne være hele 10 år yngre end Debbie Harry, og at hun var fem-ti år ældre end samtlige fyrene i bandet. På balkonen i Chelsea er hun således 34, Burke 24, hendes daværende boyfriend Chris Stein (ved siden af hende) 29, Jimmy Destri (forrest) 25, Frank Infante (tredje fra venstre) 27 og Nigel Harrison (i polkadots) 28. Den markante alders- og erfaringsforskel kan kun have betydet meget for magtstrukturen i det band, Debbie Harry altid udadtil stod som ubestridt leder af. Tillykke til Clem Burke, en af de allerstørste trommeslagere, med de 62 i dag.
3 tanker om “Picture this”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.


Tak for gode eksempler, Jens. Han lige gen-lyttet dem, og må ærligt sige at jeg bare ikke har haft øre for de detaljer. Har altid “kun” haft Deborah Harrys distinkte og ofte rumklangbelagte vokal som Blondies identitet. Og selvfølgelige de gode pop-sange
Jeg er helt seriøs. 😉 Tjek Clem Burke’s signaturspil på Eat to the Beat, f.eks. på ‘Dreaming’, hvor han hele tiden katapulterer sangen afsted med mine sine specielle, højenergiske men dybt disciplinerederede fills. Eller ‘Atomic’s trommeperfektion. Eller hans så vildt elegante patterns på ‘Slow Motion’. Han er – genrens lethed tiltrods – virkelig en mester.
Jeg kan (kunne) rigtig godt lide Blondie, men har oprigtigt talt aldrig tænkt på dem som blændende musikere, måske mere som rigtig fine håndværkere (som fx tidligere Creedence Clearwater – uden sammenligning i øvrigt). “Allerstørste trommeslagere”?! Men tillykke uanset 🙂