Og her endda smågrædende i armene på United-charmetrold Gary Neville. Men hvor længe? For en aftalt lønudbetaling på £120.000 pr. uge over de næste fire år, er det ikke meget loyalitet stakkels Manchester får igen fra sin guldfugl, Cristiano Ronaldo. Her hans helt egne bemærkelsesværdige ord omkring sin fortsatte tilstedeværelse i klubben næste sæson, sagt kun et par timer efter kampen i Moskva:
– I never promise nothing. I don’t promise nothing to my mum. I don’t promise nothing to the supporters. I want to stay, I want to stay, but the future no one knows. I don’t know nothing. No one speaks with me. Two weeks. Not this week. I will know the following week. I don’t say I will make a decision. I say the club make a decision.
Hvorvidt den klub, Cristiano siger vil tage en beslutning, er hans nuværende, eller måske snarere Real Madrid, der længe har tungekysset ham skamløst på afstand, kan der kun gættes om. Uanset hvor den melodramatiske soap ender, får hovedrolleindehaveren ialfald igen vist, hvilket stof han er af. Det en uimponeret toptræner for nogle år siden, i en helt anden sammenhæng, udtalte om Zlatan Ibrahimovich, gælder måske i endnu højere grad denne superstjerne; der er fejl på harddiscen.
Ronaldo er – udover at være verdens formentlig bedste fodboldspiller pt. – en ulidelig krukke og hans attityde stinker. Men hans ord er vel ganske symptomatiske for fodbolden anno 2008. Gary Neville er sammen med folk som Paul Scholes, Jamie Carragher og Steven Gerrard undtagelserne for reglen om, at kun klubbernes fans er 100 pct. loyale overfor deres klub (og de nævnte spillere bliver endda belønnet med 25-75 mio. kr. årligt for deres loyalitet).
Man kan vel argumentere for, at Ronaldos ord om ikke andet er mere ærlige, end når andre spillere kysser deres klubtrøjer og lover at blive i deres favoritklub til deres dages ende; Udelukkende for at skifte klub, så snart de aner muligheden for en større månedsløn og – måske – større sportslige muligheder.
Den fuldstændige modsætning til Gary Neville og co. må være Nicolas Anelka (ikke ham fra Finderup Lade). Efter at have tabt CL-finalen for Chelsea med sit brændte straffespark nærmest skreg hans kropssprog af “… jeg har vundet det her lort før; Chelsea er min 8. klub på ti sæsoner; og jeg er væk næste sæson!”
Søren Nielsen, hvis loyalitet er noget der hører fortiden til, hvad ialverden laver Gary Neville så på billedet ovenfor!? Han er om nogen en spiller, der er indbegrebet af den egenskab BÅDE på og udenfor banen.
Cristiano må tænke og deale som han vil, men med hele fire år tilbage på en forholdsvis nyforhandlet kontrakt er det – selv inden for profboldens fribytter-verden – rigtig dårlig stil offentligt at distancere sig fra sin lønudbetalende klub som han gør, nej…?
Ikke at det ikke er underholdende at følge med i for os andre, men United-supportere må da synes de fortjener langt mere forståelse og respekt for deres hjertesag…
Tungekysset på afstand? Er vi ude i noget med at betragte Real Madrid som en eller anden øgle – eller en frø?
Jeg fatter i øvrigt ikke det med, at loyalitet er noget, der hører fortiden til. Loyalitet findes vel stadig – og det er i hvert fald ikke noget særlig godt argument. Det svarer vel til at forsvare retorikken i Dansk Folkeparti med, at anstændighed er noget, der hører fortiden til.
Hvori ligger argumentet i den karakteristik? Og det med loyalitet er en retorik, der hører fordums tid til. Ronaldo har med sine præstationer i denne sæson vist sig endog meget loyal over sin arbejdsgiver.
Og vi kunne da begynde at genkalde diverse udtalelser fra en vis Torres INDEN skiftet til LFC, men det er nok noget helt andet…