I lørdags døde Charlton Heston. Mange af os forbinder ham uvilkårligt med stærkt højreorienterede synspunkter, homofobiske udtalelser og det kroniske amerikanske forsvar for nem adgang for alle til håndvåben. Sidste gang man så ham på film var da også i Bowling for Columbine, og ikke med den da demenssvækkede mands gode vilje.
Ovenstående billede er derfor meget bemærkelsesværdigt. I 1963, inden det blev mere udbredt at gøre den slags i USA, var Heston nemlig sammen med sine sorte kolleger Harry Belafonte og Sidney Poitier med i Martin Luther Kings borgerrettighedsmarcher. I de år var Heston også med i samfundskritiske science-fiction-klassikere som Abernes Planet og Soylent Green.
Men tiden gik; i 1970 stillede Hestons gamle ven Ronald Reagan op til sin anden periode som guvernør i Californien, og resten ved vi vel godt.
(Har vi andre selv de samme holdninger, vi havde engang? Vores velfærdsminister vil i dag, efter erfaringer med 3, måske 4 politiske partier, hævde det om sig selv.)
Joe Public dukker op til allersidst i Complete Control – vel som Joe Strummers alter ego.
http://www.youtube.com/watch?v=jXBY5nJDz_k
Joe Public var et amerikansk boyband fra begyndelsen af 1990erne, der spillede funk med tommelfingerbas. Se
http://www.youtube.com/watch?v=W8OxBZHn_4g
Joe Public er helt sikkert Jens, men der tror jeg ikke det stopper 🙂
OK, så er jeg da lidt klogere.
Jeg er ikke Jens, men vi er lige gamle (ok, jeg er tre måneder ældre end ham).
Her er alt, hvad jeg ved om mig selv: Jeg var med til at lave Love Shops webside dengang i forrige århundrede, og da Jens skulle have sin egen webside, var det mig, der stod for det. Mit navn fik jeg i Love Shop-tiden af en person, der syntes, jeg udgjorde et præsteskab. Jeg holder med AaB, indtil NB kommer i SAS-ligaen. Mht. Premier League er jeg græsk-katolsk.
(Jens anvender af og til et pseudonym, når han er bange for at sætte for meget fokus på sig selv. Kan nogen gætte, hvad det er?)
Ja, det var jo hurtig udrykning.
Så håber jeg også at I muligvis tilgiver mig hvis jeg spørger dumt. Jeg ved hvem Jens er. Kender selvfølgelig Love Shop. Elsker nummeret med Pia Larsen. Storesøsteren til min første ungdomskærlighed fra Svendborg hed nemlig Pia Larsen.
Men hvem er Pastoren? Er det Unmacks alter ego? Eller er de to forskellige personer? Selv om jeg som sagt har fulgt siden i flere måneder og har læst en masse ældre indlæg, så står det stadig ikke klart for mig hvem Pastoren er. Måske skal jeg heller ikke vide det?
VH
Thomas
Du har ret! Jeg tog fejl af årstallene. Det var allerede i 1970, Heston begyndte at støtte Reagan. Heston stemte på Nixon i 1972. Jeg har rettet det oprindelige indlæg.
Hej Jens
Jeg har fulgt din side i et par måneder med stor interesse. Ligesom Jimmie Jazz – jeg elsker også Clash – nyder jeg de smukke billeder og generelt alt det stof I skriver om.
Tillad mig derfor en lille korrektion. Ronald Reagan var allerede guvernør i Californien i 1960’erne.
VH
Thomas
Ret sejt billede, med sorte gentlemen, smalle slips og Lincoln statuen i baggrund 😀
… og lad det være min anledning til at komme med en generel ros til bloggens bestyrere for altid at poste smukke, skæve el. sjove billeder herinde!