Historien om et bebudet mord

zp_Emirates-stadium-4-1_1CA4A6_6263

Holloway Road i Islington. Lysende London. Mulighedernes land. Og stedet hvor LFC’s på papiret så fine sæsonstart i aften skal virkelighedstestes mod et af Englands to bedste kombinationshold. Seks point kommer Liverpool til Arsenal med, men vi der har set de to første kampe ved, det ligeså godt kun kunne have været et enkelt. For match- eller chancedominerende er langtfra de ord, man til nu har kunnet påstemple Brendan Rodgers’ hold. På Emirates vil vel specielt hans skrøbelige midterforsvar komme under tungt pres. Og det er meget svært at forestille sig, den tungfodede, groftkværnende Lovren/Skrtel-akse skal kunne dæmme op for Arsenal’s speed, bevægelighed og kombinationsflair. Kommer LFC bagud allerede i 1. halvleg, så den sikkert kompakte udgangsstruktur skal brydes, kan det blive et rigtig grimt slutresultat. Specielt da hvis midtbanedynamo Jordan Henderson ikke bliver klar. Så er der intet at klynge et lille håb til? Jo, Benteke viste mod Bournemouth forleden, hvor stærk og velspillende en enmandshær han er. Og Coutinho, Milner samt Clyne er alle kommet godt fra sæsonstart. Men det er ikke nok i det store billede. Samtlige elleve LFC-startere skal topstråle på Emirates, hvis sidste sæsons klokkeklare 1-4 nederlag skal veksles til point. Dagdrømmerumuligt at tro på det sker.

Arsenal – Liverpool, mandag, kl. 21.00, 3sport2/downthelocal

3 tanker om “Historien om et bebudet mord”

  1. glem nu ikke at Arsenal rent faktisk lavede et mål, som gjorde linjedommeren så begejstret, at han bare måtte kippe med flaget.
    men når det er skrevet, må der også skrives tak til cech.

  2. Jamen, jamen, en mere end godkendt sæsonstart (selvom det naturligvis havde været rart med maximumpoint, og det var særdeles tæt på endnu en sejr i går) 🙂

Skriv et svar