You’re allowed to dance…

Maxs-Kansas-City-NYC-Rock-Landmarks-2

I aften er det 45 år siden Lou Reed spillede sit sidste show med The Velvet Underground, hvorefter han trådte ud af bandet og tog fast arbejde hos sin far som maskinskriver for $40 om ugen. Og 23. august 1970 har sikkert været en klæbrigt hed sommeraften i New York City. Sådan lyder det ialfald på albummet Live at Max’s Kansas City, der dokumenterer begivenheden på den nu myteomspundne men her alt andet end velbesøgte NYC-natklub, et fast hangoutsted for den tids new yorkske rocknroll- og artelite. Om opløsningen blev begrædt af sin samtid er der ikke meget der tyder på, for dengang var det kun en lille sluttet inderkreds i USA og Europa, der kendte til og satte pris på bandet. For VU’s monokrome musik stod i skarp modsætning til den samtidige flowerpowerbølges kaleidoskopiske poppsychedelia, og som sådan forblev de i deres levetid et uimødekommende outsidernavn, der kun trak meget få mennesker hvorend de spillede. Lou Reed’s følgende solokarriere og punkbølgens ændring af det generelle syn på musik har heldigvis givet The Velvet Underground den store udbredelse, deres sublime musik fortjener, som hørt her den sidste aften på Max’s Kansas City nede i rendestenen på Manhattan…

Side 1
“I’m Waiting for the Man” – 4:00
“Sweet Jane” – 4:52
“Lonesome Cowboy Bill” – 3:41
“Beginning to See the Light” – 5:00

Side 2
“I’ll Be Your Mirror” – 1:55
“Pale Blue Eyes” – 5:38
“Sunday Morning” – 2:43
“New Age” – 5:58
“Femme Fatale” – 2:29
“After Hours” – 2:05

Skriv et svar