Hvad kunne have været 2

Forleden skrev vi her på siden om ‘The Way’, en fornemt underspillet, dunkel-romantisk Springsteen-sang der i 1978 slap væk og aldrig kom med på Darkness on the Edge of Town, som den ellers blev indspillet til. Men blandt de mange numre, der som ‘The Way’ først måtte se sig kasseret fra Darkness og siden gemt væk i årtier, findes der mindst én endnu mere kriminel undladelse, nemlig midtempo-fortællingen ‘The Promise’, der står i et decideret mytologisk skær blandt Springsteen-kendere.

‘The Promise’ kan ses og høres som en slags ‘Thunder Road’ med omvendt fortegn. For hvor helten i sidstnævnte åbningstrack fra Born to Run (1975) endeligt kører væk og lader problemerne bag sig – ‘It’s a town full of losers / I’m pulling out of here to win…’ – smækker ‘The Promise’ døren i hovedet på os og lader nådesløst håbet dø. I ‘The Promise’ bygger fortælleren kort fortalt sine drømmes racer The Challenger, der skal løfte ham op fra middelmådigheden, men sælger i mangel af penge sin drøm og derved sit hemmelige løfte til sig selv. Det svigt kommer han sig ikke over i sangen, hvor han magtesløs trækkes ned i skuffelsens resignation, mens andres biler trøstesløst drøner forbi og væk i nederlagets regn derude på Thunder Road…

Johnny works in a factory and Billy works downtown
Terry works in a rock and roll band looking for that million-dollar sound
And I got a little job down in Darlington but some nights I don’t go
Some nights I go to the drive-in or some nights I stay home
I followed that dream just like those guys do way up on the screen
And I drove a Challenger down Route 9 through the dead ends and all the bad scenes
And when the promise was broken, I cashed in a few of my own dreams

Well now I built that Challenger by myself, but I needed money and so I sold it
I lived a secret I should’ve kept to myself, but I got drunk one night and I told it
All my life I fought this fight, the fight that no man can ever win
Every day it just gets harder to live this dream I’m believing in
Thunder Road, oh baby you were so right
Thunder Road, there’s something dying down on the highway tonight

I won big once and I hit the coast, oh but somehow I paid the big cost
Inside I felt like I was carrying the broken spirits of all the other ones who lost
When the promise is broken you go on living, but it steals something from down in your soul
Like when the truth is spoken and it don’t make no difference, something in your heart goes cold
I followed that dream through the southwestern tracks, that dead ends in two-bit bars
When the promise was broken I was far away from home sleeping in the backseat of a borrowed car
Thunder Road, for the lost lovers and all the fixed games
Thunder Road, for the tires rushing by in the rain
Thunder Road, remember what me and Billy we’d always say
Thunder Road, we were gonna take it all and throw it all away

Av, velbekomme, mørkere bliver det ikke i Springsteenland. Læg dertil en hypnotisk drejet musik, der musikalsk bærer på slægtskab med føromtalte ‘Thunder Road’, men også med den anderledes sørgmodigt episke  ‘Racing In The Street’ fra Darkness, og frem vokser en Springsteen-klassiker in spe. I modsætning til med ‘The Way’ havde Springsteen’s amerikanske publikum oplevet og bidt mærke i denne sang live i 1976/77, så stor var skuffelsen da Darkness udkom i juni 1978 uden ‘The Promise’ ombord. Der blev gættet det skyldtes, at sangens ord i virkeligheden handlede ligeså meget om følelserne omkring den retssag med sin fyrede manager Mike Appel, Springsteen havde lidt under i samme periode, at ‘The Promise’ rørte ved nogle ting, som nu skulle gemmes væk.

På Darkness-touren i 1978 blev ‘The Promise’ spillet sjældent, og da næsten altid som klaverballade, siden forsvandt den helt. På plade udkom ‘The Promise’ først 21 år efter, som tilføjet bonustrack på 18 Tracks (nyindspillet solo  i en mat piano-version til lejligheden) ud af det røre der opstod, da sangen mod klar fan-forventning ikke dukkede op i outtake-overflødighedshornet på 4CD-boxen Tracks året før. Siden dukkede en bandudgave af ‘The Promise’ op på, ja, dbl-albummet The Promise, der i 2010 præsenterede 22 ukendte sange/indspilninger fra Darkness.  Men den version er en splejsning af gamle og nye optagelser, og således er Springsteen’s seniorlydende, mere groundede vokal tydeligvis nyindspillet. Hvilket giver både emotion og dramaturgi i ‘The Promise’ et helt anderledes distanceret twist.

Men hvor er så den ultimative version af denne sang om voksenlivets hårde fødsel af disillusion gennem svigt og skuffelse, der utvivlsomt ville have stået som en af Springsteen’s kunstneriske hjørnesten, var den blevet udsendt på Darkness on the Edge of Town for fyrre år siden? Der findes et par ret fantastiske 1977-studioouttakes, som bootleggerne har givet os mulighed for uofficielt at nyde. Og så er der også denne meget fine version, hvor vi (på en af DVD’erne  fra 2010’s The Promise: The Darkness of the Edge of Town Story) som flue på væggen er med Bruce Springsteen & The E Street Band i studiet i New York City i 1977 mens de spiller sig igennem nu myteomspudne ‘The Promise’…

…And when the promise was broken / I cashed in a few of my own dreams…

2 tanker om “Hvad kunne have været 2”

  1. Super version. Man må jo glæde sig over, at der efterhånden er udgivet, hvad der svarer til 4-5 albums af materiale fra 77-79.

    Og som den splejs jeg selv er, er det i øvrigt velgørende at se ham uden alle hans Born In The USA-muskler

  2. Der anes lidt paralleller mellem Springsteens kontrastfyldte tekster om håb og mørke, og så forskellene i “Skøjteløb på Bagsværd Sø” og “Istid Farvel”:-)

Skriv et svar